HAR DU IKKE MODTAGET BRYGGEBLADET?

Læs mere her

UDGIVELSESPLAN FOR 2018

Læs mere

FORTSÆTTER NETSPONSORAT MED NYT NAVN?

BRYGGEBLADET 07.04.2004 - Med Netsponsorats meddelelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om at direktionen (Jimmi Hall Nielsen) trækker sig, står firmaet formelt set i den situation, at der skal findes en ny direktion ellers skal virksomheden tvangsopløses i skifteretten.

Jimmi Hall Nielsen og Peter Husted Andersen

Jimmi Hall Nielsen (t.v.) og Peter Husted Andersen (intet billede) ejer Netsponsorat.dk i fællesskab. Billede af Jimmi Hall Nielsen fra www.farums3hold.dk.

Jimmi Hall Nielsen oplyser til Bryggebladet, at han trak sig blandt andet i en forventning om at Peter Husted Andersen ville fortsætte alene.

Da Bryggebladet snakkede med Peter Husted Andersen i begyndelsen af sidste uge, nævnte han ikke noget om dette, og da vi ikke kunne få oplyst hans telefonnummer har det ikke senrre på ugen været muligt at få be- eller afkræftet historien. Til Bryggebladet sagde han på daværende tidspunkt:

- Jeg har forladt firmaet. Og jeg har afleveret nøglen til adressen. Og hvad der sker deroppe nu, aner jeg ikke en fløjtende fis om.

Ifølge flere af Bryggebladets kilder forsøger Peter Husted Andersen enten at drive firmaet eller at oprette et nyt under navnet H.A. Sales. H.A. Sales er ikke et selvstændigt firma, ifølge oplysninger fra Erhvervs- og Selskabstyrelsen. Tværtimod er der tale om et såkaldt binavn for Husted Andersen Holding ApS, som er et anpartsselskab, der ejes af Peter Husted Andersen. Så helt ude af branchen er Peter Husted Andersen næppe.

Bryggebladet spurgte Jimmi Hall Nielsen om der er nogen chance for at selskabet kører videre? Eller risiko alt efter hvordan man vælger at se på det?

- Det er også et af de områder, hvor jeg må være dig svar skyldig på nuværende tidspunkt. Selve selskabet Hall & Andersen ApS kører ikke videre. Men om der laves en anden konstellation må tiden vise.

Men det bliver ikke med dig?

- Det vil jeg ikke udtale mig om, siger han. agn

Læs mere om Hekla sagen:

På bryggebladet.dk den 6. april 2004.
Redigeret udgave af artikel der bringes i Bryggebladet den 7. april 2004.

Seneste opdatering 12.07.2011

Leifsgade 7 · 2300 København S · Tlf. 32 96 28 15 · redaktion@bryggebladet.dk  CVR: 17500481  ·  Copyright © 2003-18 Bryggebladet