HAR DU IKKE MODTAGET BRYGGEBLADET?

Læs mere her

UDGIVELSESPLAN FOR 2018

Læs mere

BRYGGEBLADET MØDER KLAUS BONDAM

De Radikales overborgmesterkandidat slog vejen forbi Bryggen på sin ugelange cykel- og gåtur rundt i byen.

INTERVIEW - BRYGGEBLADET 26.10.2005

Hvad er Bryggen for dig, Klaus Bondam?

– Da jeg flyttede til København for 20-25 år siden, begyndte jeg i Toldvæsenet i Snorresgade. For at sige det lige ud, så var Bryggen dengang det mest dødssyge kvarter. Det var ikke et sted, man gerne ville have en lejlighed. Og man følte, at det lå meget langt væk. Men siden er der jo sket meget.

41-årige Klaus Bondam blev valgt til Borgerrepræsentationen første gang i 2001. Bondam er skuespiller og bosat på Nørrebro. (Foto: Ricardo Ramirez)

– Udvikling er dog altid tveægget. Der er noget positivt, ekspansivt og nærværende ved udvikling. Men udvikling kan også polere tingene lidt for meget. En af de helt store udfordringer er at skabe balance i pænheden.

Hvordan gør man det?

– Den vigtigste forudsætning er at skabe liv. Boligerne vil der altid være behov for og så er politikernes opgave at sikre rammerne for bylivet. En pæn havnefront gør det ikke alene. Det kræver eksempelvis forretningsliv, foreningsliv, mødesteder og musiksteder.

– Jeg kan godt lide de rum, som ikke per definition er færdige. Rum med plads til, at det folkelige liv kan udfolde sig. Og det er udfordringen: Hvordan laver vi et byrum som på samme tid er planlagt, men ikke alt for planlagt? Et byrum, hvor der er plads til spontanitet.

–Samtidig bliver der jo lagt et enormt pres på Bryggen med Havneparken og Havnebadet. Så jeg kan godt forstå de bryggeboere, som synes, det er lige i overkanten.

Men er det ikke en del af det at bo i storbyen? At der er liv og mange mennesker?

– Jo, det er rigtigt. Men så skal vi jo også som kommune tilbyde ordentlige toiletforhold eksempelvis. Man kan grine af det eller lade være, men jeg har fået kommunen til at vedtage, at vi skal udvikle mobile toiletter.

– Der er et stort ønske om at bo i byen, om at flytte til byen. Vi ser en tendens overalt i Europa, og jeg tror, det hænger sammen med, at vi er ved at udvikle erhvervsliv som i højere grad baserer sig på viden, kreativitet end produktion. Derfor har vi brug for hver en krog af byen til boliger, for at kunne give plads.

Så hvis der er 100.000, der gerne vil flytte til København, så skal politikerne sørge for, at der bygges boliger til alle 100.000?

– Ja, København skal møde behovet. Men det er ikke let, og derfor undrer det mig, at nogle andre kandidater i valgkampen lover mange billige boliger, og samtidig skal vi renovere sportshaller, og lave nye cykelstier over det hele. Jeg er jo ikke uenig, men hvordan pokker skal vi få det finansieret? For mig at se er flere boliger den eneste måde, vi kan skabe rammerne for øget vækst og udvikling og dermed øget økonomiske råderum.

En af de ubenyttede ”kroge” er Amager Fælled, hvor der er plads til mange boliger?

– Mange elsker at mene, at jeg skulle have sagt, at man skal bygge på fælleden. Men det har jeg altså aldrig sagt. Jeg har sagt, at det er en befrielse, at der findes entreprenører, der tænker store tanker, og som har lyst til at kaste sig ud i debatten.

– Så for at slå det helt fast: Nej, jeg synes ikke, man skal bygge en masse boliger på Amager Fælled. Der er mange andre områder i København, som man kan tage fat på først. Refshaleøen og Prøvestenen eksempelvis.

Men er der plads til at bygge alle boligerne der? Fælleden er vel det eneste område, hvor der er plads nok?

– Fælleden består af flere områder. Det er klart, at man ikke skal bygge på de centrale dele af den fredede fælled, men man kunne måske overveje at bruge området, der ligger mellem motorvejen og vandet til boliger.

– Et andet element er at bygge højere. Nu lever vi jo i parcelhuskvarterets hjemland, hvor alle helst vil have deres eget lille stykke jord. Men jeg bliver nødt til at sige, at jeg ikke ville have noget problem med at bo på 30. etage med udsigt over Øresund, København eller fælleden.

Nyt byggeri giver også mere trafik? Blandt andet på Artillerivej?

– Ørestads Boulevard er jo i virkeligheden blevet en roligere vej end oprindeligt tænkt. Så trafikken skal flyttes derhen. Det er der heldigvis bred politisk enighed om i Borgerrepræsentationen.

I er fortalere for en havnetunnel. Skal der være opkørsler ved Islands Brygge?

– Vi har ikke lagt os fast på noget endeligt. Men vi er grundlæggende positivt indstillede over for en langsgående havnetunnel. Men vi skal jo heldigvis ikke beslutte os inden valget. Efter valget vil der være tid til at få en ordentlig debat, også om der skal og hvor der eventuelt skal være afkørsler fra havnetunnellen.

Men hvad så med en tværgående havnetunnel?

– Jeg tror ikke på den. Fordi, hvad skal vi gøre, når vi kommer op på den anden side. Vi har lige udbygget Amager Strandpark, så det ville være vanvittigt at lede en masse trafik den vej.

Men det er vel det samme med en opkørsel ved Havneparken ?

–Det er ikke bilerne i sig selv, der er et problem. Det er lige så meget et problem, at vi ikke kan tvinge bilerne til at køre med partikelfiltre. Og der oplever vi, at regeringen og Christiansborg generelt ikke spiller med. Ligesom det er tilfældet med kørselsafgifter eksempelvis.

– 36 procent af københavnerne kører til og fra arbejde på cykel. Det er trafikken udefra, der er det store problem. Den fornuftige københavner har jo for længst erkendt, at det er bedst at køre på cykel. Men en by helt uden biler er en illusion.

Integrationsspørgsmål spiller en stor rolle i valgkampen. Boligpolitikken spiller en væsentlig rolle i den sammenhæng?

– Integration er for de radikale social, etnisk og kulturel integration. Hele mit liv i København har jeg boet steder med blandet befolkning. Et skrækscenario for mig er at bo i Kartoffelrækkerne eller i Gemini Residence her på Bryggen. Jeg ville dø. Det er alt for Ilva-korrekt-agtigt. Jeg bliver nødt til at have kanter og ridser i lakken. Jeg vil konfronteres med ting, som er anderledes end mit eget liv. Jeg synes, det må være skrækkeligt at bo i et kvarter, hvor alt og alle er ens.

På Islands Brygge er man jo ved at bygge en masse nye, relativt identiske boliger. Og samtidig er mange af ejendommene blevet andelsforeninger med lukkede ventelister, hvor bryggeboerne i et eller andet omfang indirekte sørger for, at det er folk af ”vores egen slags”, der flytter ind i de tomme lejligheder. Det lægger da ikke op til det du snakker om. Risikerer Bryggen ikke at blive en anden type ghetto?

– Løsningen er blandede boligformer – andels-, ejer-, leje- og almennyttige boliger. Desværre har den danske andelsboligbevægelse spillet helt fallit. I typisk dansk misundelse og jalousi sidder andelsforeningerne og presser priserne fuldstændig vildt op. Det er urimeligt, for efter min mening går andelstanken ud på to ting: Medejerskab og solidaritet.

Men er det ikke en lidt farlig udmelding for dig. Mange af dine potentielle vælgere er unge, der bor i andelslejligheder, men som gerne vil have råd til at købe et hus om nogle år?

– Jeg bliver nødt til at sige, at jeg grundlæggende er pisseligeglad med magten. Det som optager mig er, at vi får indrettet København på en måde, så vi alle sammen kan være her. Jeg er optaget af ansvarlighed og sund økonomi, en fornuftig brug af ressourcerne – det andet er underordnet.

Så du vil i virkeligheden ikke være overborgmester?

– Jo, det vil jeg gerne. Men det vigtigste er altså at få gennemført den politik, det Radikale Venstre står for. Når det er sagt, kan jeg da godt forstå, at man diskuterer priserne i andelsboligforeningerne. Som andelshaver er jeg da også selv hægtet fuldstændig af ejerboligmarkedet.

– Med hensyn til den almennyttige sektor spiller Helle Thorning-Schmidt fuldstændig fallit, når hun går ud og siger, at fire milliarder kroner af Landsbyggefondens midler skal bruges til huslejenedsættelser. Det er valgflæsk af værste dimension.

– Mit hjerte ligger langt til venstre for midten. Så jeg kan ikke tage, når man simplificerer debatten på den måde.

– Der er mange udfordringer på boligområdet. Det jeg blandt andet vil gøre er, at sige til entreprenør Petersen: ”For at du skal få lov til at bygge 1.000 nye lejligheder, så skal du udleje 100 af dem billigere, og dem skal kommunen i øvrigt have anvisningsret til.” Med andre ord en boligsikring, der er finansieret af de rige og ikke af skattepengene.

– Jeg er nemlig et meget lighedsorienteret menneske. Jeg har det meget bedre med, at dem som har meget også betaler noget mere. Det er det mest rimelige.

– Men det er blot mine tanker. Det er jo ikke noget, vi kan vedtage i Borgerrepræsentationen – det skal ske på Christiansborg. Faktum er, at der ikke er blevet pillet substantielt ved dansk boliglovgivning i 40 år, og det trænger der til.

Næste år vil man jo vedtage en lokalplan for Bryggen Syd, så måske når man at få udbygget det meste af København, inden du får gennemført dine tanker, og så er man vel lige vidt?

– Noget kan vi dog gøre. Vi kan sørge for, at der også bygges almene boliger, og desuden har vi jo anvisningsret til dele af de private udlejningsejendomme.

Men er grundpriserne ikke så høje, at de almennyttige boliger vil blive meget dyre?

– Et af problemerne er, at den almennyttige sektor ikke har adgang til de samme billige lånetyper, som man eksempelvis har på ejerboligmarkedet, og derfor bliver huslejen dyrere. Det kan vi heller ikke gøre noget ved i København, men det glæder mig da i det mindste, at der er kommet gang i diskussionen på Christiansborg.

– Vi kan jo gøre noget med de få ledige grunde, som Københavns Kommune stadig ejer. Der burde kommunen overveje, om vi ikke er bedre tjent med at sælge dem billigere. I øjeblikket er politikken jo, at de skal sælges på markedsvilkår. Desværre har vi jo kludret de kommunale grunde i Ørestad sammen med metrobyggeriet, og de skal sælges på markedsvilkår for at få økonomien bag metroen til at hænge sammen.

Du siger, at du ikke vil magten for magtens egen skyld. Men er det også fordi, du kan konstatere, at Ritt Bjerregaard har vind i sejlene?

– Københavns og Socialdemokraternes historie hænger uløseligt sammen. I de seneste meningsmålinger står vi til at få otte pladser i Borgerrepræsentationen. Venstre står til ni, og SF til otte. Min store ambition er derfor, at det Radikale Venstre skal blive det næststørste parti.

– Jeg har det godt med, at jeg har taget kraftigt afstand fra Dansk Folkeparti. Dansk Folkeparti repræsenterer grundlæggende nogle holdninger, som er så svære at have med at gøre. Nedenunder al deres populisme ligger der et menneskesyn og nogle holdninger, som ikke er forenelige med et mangfoldigt liv med fælles ansvar og fælles forpligtelser. Så det har meget høj prioritet for mig at holde Danske Folkeparti uden for indflydelse.

Selvom vi ikke kender valgresultatet, så er det sandsynligt, at hvis der skal være et reelt alternativ til Socialdemokratiet, så skal hele viften af andre partier jo nærmest være med på det. Så det er vel udelukket med den melding?

– På nogle punkter: Ja. Med mindre SF vælger at gå den anden vej. Og i øvrigt har jeg masser af tid. Jeg ved, at Ritt Bjerregaard vil få svært ved at indfri alle valgløfterne. Bliver det hende, så sidder vi med ved bordet. For radikal politik er at påtage sig et ansvar. Radikal politik er at være indstillet på kompromisser. Radikal poltik er at bidrage.

– Jeg er så træt af at få klæbet en label på ryggen med, at vi i de Radikale er borgerlige. Jeg kan ikke have det. Jeg opererer slet ikke i de termer.

– Men jeg kan også have det svært med en venstrefløj, der altid skal cleare alting med organisationerne. Jeg har sagt til pædagogernes formand, at jeg ikke vil holdes udenfor, og heldigvis har jeg mødt nogle dialogsøgende mennesker. Men det blev SF’erne jo rasende over, for de følte at jeg gik ind på deres enemærker. Men jeg må bare sige, at ingen af os har patent på noget. Det er også radikal politik. agn


Links til andre artikler:

26.10.05 - Bryggebladet møder Mikkel Warming
26.10.05 - Bryggebladet møder Mogens Lønborg
26.10.05 - Bryggebladet møder Klaus Bondam
09.11.05 - Bryggebladet møder Bo Asmus Kjeldgaard
09.11.05 - Bryggebladet møder Louise Frevert
09.11.05 - Bryggebladet møder Søren Pind
09.11.05 - Bryggebladet møder Ritt Bjerregaard
09.11.05 - Ledende artikel: Bryggebladet møder Ritt Bjerregaard

På bryggebladet.dk den 26. oktober 2005.
Redigeret udgave af artikel der bringes i Bryggebladet 16-2005 (udkommer den 26. oktober).

Seneste opdatering 12.07.2011

Leifsgade 7 · 2300 København S · Tlf. 32 96 28 15 · redaktion@bryggebladet.dk  CVR: 17500481  ·  Copyright © 2003-18 Bryggebladet