HAR DU IKKE MODTAGET BRYGGEBLADET?

Læs mere her

UDGIVELSESPLAN FOR 2018

Læs mere

BRYGGEBLADET MØDER BO ASMUS KJELDGAARD

SF’s overborgmesterkandidat mener, at Bryggen er et dejligt kvarter med sin helt egen sjæl.

INTERVIEW - BRYGGEBLADET 09.11.2005

Hvad er Islands Brygge for dig, Bo Asmus Kjeldgaard?

– Der er nogle områder i København, hvor det er særligt rart at komme. Bryggen er et af dem – det er et fantastisk varmt og folkeligt kvarter. Men det første jeg tænker på er, at det var her, vi fik det første havnebad.

48-årige Bo Asmus Kjeldgaard blev valgt til Borgerrepræsentationen første gang i 1997. Københavns Familie- og Arbejdsmarkedsborgmester er bosat i Vanløse. (Fotos: Ricardo Ramirez)

– For mig illustrerer det en vision om København, som på det tidspunkt var helt anderledes. Kramer var ved at klistre hele havnen til med erhvervsmæssige prestigebyggerier, og der sagde vi i SF: ”Vi vil have, at havnen skal bruges anderledes. Den skal bruges rekreativt.” Jeg blev hængt ud i Borgerrepræsentationen, blandt andet af de Konservative. De kunne ikke forstå, hvordan den ”skøre miljøborgmester” (Bo Asmus Kjeldgaard var miljøborgmester i forrige valgperiode, red.) kunne tro, at man nogensinde ville kunne bade i den ”oliepøl”. Men det viste sig, at jeg fik ret, og derfor betyder havnebadet meget for mig.

– Jeg fulgte også meget med i 100-års-jubilæet. Det viste, at Bryggen er et dejligt kvarter, som har sin helt egen sjæl. Jeg har også haft mange sager blandt andet i forbindelse med metrobyggeriet, hvor vi anmeldte entreprenøren Comet på grund af grundvandssænkninger. Så på den måde har jeg efter to borgmesterperioder lært området godt at kende.

Nogle gamle bryggeboere synes, at udviklingen er gået for hurtigt. De synes eksempelvis der er for mange mennesker på grund af havnebadet?

– Den grundlæggende ide om, at vi nu kan bruge havnen aktivt, mener jeg er fantastisk. Men jeg forstår bekymringen, for det er da vigtigt, at man altid har sin historie med. Alternativet ville bare have været, at man havde klasket store kontorbygninger op. Også i den sammenhæng er det et godt resultat, vi har fået. Det vil jeg gerne stå ved.

Udvikling på Bryggen er ikke kun Havnepark og havnebad. Der bygges en masse nye boliger i Havnestad? Hvordan sikrer man, at nye kvarterer bliver rare at bo i?

– Det er utroligt vigtigt for SF, at man gør det rigtigt fra starten. Vi skal sørge for at få tænkt grønne områder, børneinstitutioner, skoler og butiksliv ind i planerne. Det afleverer vi hver gang som SF’s kommentarer, når vi planlægger. For vi vil ikke have øde kvarterer, ligesom vi heller ikke vil rigmandsghettoer.

– Vi har nogle valgtemaer, som hænger sammen med det. Vi vil gøre København til den grønneste by i Europa – Europas miljøhovedstad. Det betyder, at vi skal have bompenge, vi skal have udbygget den kollektive transport, vi skal sikre, at cyklisterne bliver forkælede, vi vil have en ren havn, rene søer, ren luft. En sådan strategi vil samtidig være en erhvervsstrategi. Hvis vi satser på at få flere arbejdspladser inden for det krydsfelt, der hedder miljø, it, kreative og vidensbaserede fag, så er vi på rette spor, for det er den slags arbejdspladser, et samfund har bedst af.

– Det andet valgtema er, at vi er det parti, som vil sikre lighed og social retfærdighed uanset hudfarve. Det er et gammelt SF-synspunkt. Alle skal have en chance. Fællesskab og solidaritet.

– Integration, der virker, er vores målsætning. Det er ikke et pressestunt som Søren Pinds Three-strikes-and-you’re-out, der kun skaber mere had.

– Jeg har bevist, at jeg kan få etniske medborgere i arbejde. Vi skal have mere anstændighed. Muslimerne skal have mulighed for at få en moske. Folk med anden etnisk baggrund skal ikke udråbes til at være problemer. Ved at komme i dialog med hinanden kan vi sikre, at de 17 procent københavnere med anden etnisk baggrund også deltager i eksempelvis skolebestyrelsesarbejde og byfornyelsesudvalg.

– Og så skal kommunen gå foran. Jeg er så træt af festtalerne om, at vi skal ansætte flere med anden etnisk baggrund. For det sker jo ikke. Vi skal blandt andet sende vores ledere på mangfoldighedskurser, hvor de kan lære, hvordan man sikrer mangfoldighed. Vi kan jo ikke stille krav til virksomhederne, hvis vi ikke selv går foran.

Men er det ikke positiv særbehandling?

– Jo, men det er den samme diskussion, vi har haft på kønsligestillings-området. Hvis vi står i en situation, hvor folk er lige kvalificerede, så bør vi tænke på mangfoldigheden. Boligpolitik er også et vigtigt valgtema. Boligerne er blevet for dyre, det er åbenlyst for enhver. Det er ikke muligt for almindelige mennesker at få en bolig i København.

Du snakkede om rigmandsghettoer som et problem. Hvad vil I gøre?

– Vi vil den modsatte vej af Søren Pind. Vi vil bygge boliger til folk, de kan betale. Vi er derfor kommet med et forslag om, at vi vil bygge boliger til 6.000 kroner, hvor vi sikrer, at det er kvalitetsbyggeri.

Hvordan hænger det sammen økonomisk. Skal kommunen ind og medfinansiere byggeriet?

– Det hænger sådan sammen, at vi kan se, at de bygger billigere i Sverige. Rapporterne, som er lavet ovenpå Ritt Bjerregaards forslag, viser, at det ikke kan lade sig gøre at bygge 30 procent billigere, hvilket Ritt forudsætter. Men vores folk siger, at 6.000 kroner er realistisk. Det andet er, at vi vil bygge 25.000 boliger. Det giver nogle stordriftsfordele. Desuden må jeg tilføje, at vi i forvejen har en boligplan i kommunen om at bygge 2.000 nye boliger om året. Så hvilken effekt vil Ritts forslag om 5.000 nye boliger i virkeligheden have? Hvis man skal have en stor effekt, så skal man bygge rigtig mange boliger. Gør man det, vil det også smitte af på priserne andre steder.

Men skal København nødvendigvis møde efterspørgslen?

– Nej, det skal vi ikke. Det nye byggeri skal i stort omfang være for københavnerne. Den gamle parole om, at ”vi vil have byfornyelse og ikke beboerfornyelse”, gælder stadig. For vi må for alt i verden ikke glemme de københavnere, som stadig bor i en af de 6.500 boliger uden toilet. Så det handler ikke kun om nye boliger, det handler også om at fortsætte byfornyelsen. Vi skal ikke klistre København til med nye boliger, de grønne områder skal bevares.

Men hvor skal de 25.000 nye boliger, som I foreslår bygget i den næste fire-årige periode, så være?

– Der er flere områder, eksempelvis Nordhavnen og Ørestad. Og så kan man overveje at bygge højere. Ikke herinde, men jeg vil gerne være med til at snakke økologiske højhuse andre steder, hvor forholdene er til det.

Så boliger på fælleden er udelukket?

– Naturarealerne skal bevares. Det er et meget vigtigt punkt for SF. Vi er jo det grønneste parti!

Boligpolitik hænger sammen med næsten al anden politik i en storby som København. Andre politikere er fortalere for, at der skal stilles mere håndfaste krav til entreprenørerne om, at de skal leje en del af lejlighederne ud billigere?

– Det er vi helt enige i. SF vil gerne prøve alle mulige nye tanker af. Vi vil godt lave en pagt med de andre partier om at bygge billigt, sikre det er kvalitet, prøve non-profit-byggeri. Kommunen kunne da selv prøve at bygge noget. Vi skal tænke kreativt. Vi har i mange år talt for, at vi skal i gang med sådan noget.

– For overordnet set er det vigtigt, at vi får socialt, kulturelt og etnisk mangfoldige områder. Whiskybæltet starter efterhånden i Valby og Vanløse, ja, måske endda herinde – Christianshavn og måske Bryggen? Hvis samfundet skal bevare sin sammenhængskraft og solidariteten, så skal folk møde hinanden, der hvor de bor. Hvis man aldrig ser en anden verden, så ser man ikke problemerne, og så er man desværre heller ikke så tilbøjelig til at ville hjælpe dem, som er i dårligere situation end én selv.

Søren Pind har meldt ud, at han går ind for en markedsliggørelse af andelsboligmarkedet. Hvad siger I til det?

– Vi har ikke brug for flere dyre ejerlejligheder i København. For hvis du har penge nok, så er det jo ikke et problem at få en bolig i København. Hvis du begynder at sælge andelslejligheder som ejerboliger, så vil du ikke få flere boliger til almindelige mennesker.

Men sker der ikke en ”skjult” markedsliggørelse af andelsboligmarkedet. Til generalforsamlingerne i andelsboligforeningerne her på Bryggen sidder andelshaverne og stemmer andelskronen i vejret med mange hundrede procent?

– Der sker en markedsliggørelse. Vi vil gerne have en mere retfærdig boligpolitik. Men det er et meget komplekst problem. Et af problemerne er, at der er så lange ventelister til almennyttige boliger. Til gengæld løses problemerne ikke ved, at vi privatiserer.

– Omvendt kan du ikke forlange, at folk ikke følger den gældende lovgivning og optimerer deres egen tilværelse. Det er derfor, at de politiske partier har en stor opgave i at styre udviklingen, så det ikke løber løbsk. For du eksporterer en masse problemer andre steder hen.

Men hvis man virkelig skal ændre på det, betyder det så ikke, at man skal ændre hele den måde, vi tænker samfund på?

– Jo, det vil det. Det kræver en ændret lovgivning fra Christiansborg.

Byudvikling giver øgede trafikmængder. Nogle foreslår en havnetunnel som en løsning. Hvad er jeres holdning?

– Det er jo vanvitttigt at snakke om havnetunneller, når vi står med så store trafikale problemer. Men det var da godt, at kommunen fik betalt for den havnetunnel-undersøgelse. Den viser, at vi med en investering på 18 milliarder – det somme som en Storebæltsbro – kan gøre livet nemmere for bilisterne i år 2017. Vi vil forkæle cykelstier og den kollektive trafik nu – ikke bilisterne om 12 år.

– Den eneste måde, vi kan løse de biltrafikale problemer på, er ved at indføre bompenge. Det er jo pendlerne, der er problemet. Hvis pendlerne fra Nordkysten kørte hen til den nærmeste station, så ville mange af problemerne være løst. For københavnerne må da gerne have bil, vi vil bare ikke have flere biler udefra ind i København.

Argumenterne for en havnetunnel er jo, at den vil lede trafikken uden om de mest belastede strækninger?

– Nogle folk bilder sig desværre ind, at man løser problemerne ved at bygge nye veje. Men hver eneste gang man har bygget en ny vej, så er den blevet fyldt op med biler. Havnetunnellen vil generelt give flere biler ind over kommunegrænsen. Og så er det da interessant, at metroen rent faktisk har ændret nogle transportvaner. Det viser, at mere kollektiv trafik også kan aflaste de mest trafikerede strækninger.

Så I vil ikke engang støtte en havnetunnel, selvom den ikke får nogle til- og frakørsler undervejs?

– Vi skal være ærlige og sige, at vi ikke siger nej til alle fremtidige løsninger. Men jeg vil bare sige, at en havnetunnel tidligst kan stå færdig i 2017. Jeg er mere utålmodig – trafikproblemerne skal løses nu. Vi fremsatte forslag om bompenge første gang i 1985. Fodslæbende socialdemokrater har gang på gang på gang stemt det ned. Vi har haft så mange udmeldinger fra socialdemokrater om, at det vil de da så gerne støtte, men hver gang skulle der lige laves en ny undersøgelse.

Skyldes det ikke, at der er gået juristeri i det. At Justitsministeriet ikke vil godkende det?

– Hør nu her: Hvis et samlet København står sammen om at sige: ”København vil have bompenge”, så kan vi selvfølgelig også få det gennemført. I øjeblikket undersøges det, hvordan man i praksis kan lave roadpricing. Hvis det er for besværligt, så lad os da starte med at lave bompenge, så kan vi altid lave roadpricing, når vi teknologisk er i stand til det.

Du siger man skal bruge pengene til en havnetunnel til noget andet. Nu er det vel ikke sådan, at København står med en check på 18-20 milliarder i hånden?

– Nej, det er helt rigtigt. Vi har slet ikke de penge. Men det interessante er, at det fremgår af havnetunnel-rapporten, at en tunnel skal finansieres af bompenge fra hele byen – ikke kun af dem som kører ind i selve tunnelen. Det er jeg ikke enig i. Bompenge skal bruges til at forbedre den kollektive transport.

Men vender bompenge-konstruktionen ikke den tunge ende nedad. Direktøren i den store bil vil da være helt ligeglad med, om han skal betale for at køre ind i byen?

– Det er rigtigt. Sådan er det med miljøafgifter. Men vores bud har så altid været, at sådanne fordelingsmæssige uligheder skal løses via skattepolitik. Vi adskiller os meget fra de Radikale på det område. De har en dybt asocial og højreorienteret skattepolitik. De vil tage pengene fra de fattige og give til de rige. Vi vil den anden vej.

– En anden forskel på de Radikale og os er, at de ved at lave valgforbund med de Konservative har meldt klart ud: Hvis man stemmer på Klaus Bondam, risikerer man at ens stemme går til Mogens Lønborg og de Konservative.

Hvordan adskiller I jer så fra Socialdemokratiet?

– Forskellen på Ritt og os er, at vi under ingen omstændigheder vil konstituere os med Dansk Folkeparti. Ritt har meldt ud, at det kunne hun godt forestille sig at gøre, og det er under al kritik. SF vil ikke under nogen omstændigheder hjælpe Louise Frevert til en borgmesterpost. Vi vil slet ikke lave nogen former for politik med dem.Vi hører dem sige, at muslimerne kommer hertil for langsomt at ville overtage vores land, lidt som nazisterne i 30’ernes Tyskland sagde om jøderne. Det skaber jo et had og et fjendskab i hele København, som er ganske forfærdeligt.

Du har antydet, at der er brug for et systemskifte. Nu er det vel ikke sandsynligt, at I selv får over 50 procent af stemmerne, så tænker du på en Vejle-model i København (Vejle har en SF-borgmester, som blandt andet baserer sig på borgerlige stemmer, red.)?

– Vi vil ikke tage overborgmesterposten, hvis prisen er, at vi skal sælge ud på vores politik. Søren Pind var ved sidste valg ude at sige, at hvis han skulle pege på mig som overborgmester, så skulle jeg udlicitere halvdelen af kommunen og lave en masse privatiseringer. Det kunne jeg da aldrig drømme om at gøre.

Men så har du vel ikke andet valg end at pege på Ritt Bjerregaard, med mindre at valgresultatet falder meget forskelligt ud fra meningsmålingerne?

– Sidste gang stod meningsmålinger på samme måde, og der gik vi frem i de sidste uger op til valget. Læg mærke til, at en fjerdedel endnu ikke har besluttet sig, så der er stadig mange muligheder. Men Ritt er da en stærk kandidat, fordi hun er så kendt.

– Hvis jeg ikke bliver stærk nok til at blive overborgmester, så er det meget væsentligt, hvordan SF står i det spil. Hvis vi ikke står stærkt, så får vi ikke en miljøhovedstad, grønne områder, social retfærdighed og billige boliger. Vi vil kræve noget politisk for at skulle støtte Ritt

Det du siger er, at Ritt Bjerregaard kan få det svært, hvis hun skulle blive overborgmester, fordi hun enten skal samarbejde med jer eller med de borgerlige partier?

– Ja, så får hun det svært. Som det ser ud i øjeblikket, så har Enhedslisten og SF 14 mandater. Socialdemokraterne har 16. De radikale snakker om at støtte os. Hvis SF og Enhedslisten tilsammen kan blive større end Socialdemokraterne, så kan det betyde noget, hvis de Radikale også peger på os. Så står vi pludselig stærkt. Men det er vanskeligt at komme det nærmere, før vi kender valgresultatet. agn


Links til andre artikler:

26.10.05 - Bryggebladet møder Mikkel Warming
26.10.05 - Bryggebladet møder Mogens Lønborg
26.10.05 - Bryggebladet møder Klaus Bondam
09.11.05 - Bryggebladet møder Bo Asmus Kjeldgaard
09.11.05 - Bryggebladet møder Louise Frevert
09.11.05 - Bryggebladet møder Søren Pind
09.11.05 - Bryggebladet møder Ritt Bjerregaard
09.11.05 - Ledende artikel: Bryggebladet møder Ritt Bjerregaard

På bryggebladet.dk den 9. november 2005.
Redigeret udgave af artikel der bringes i Bryggebladet 17-2005 (udkommer den 9. november).

Seneste opdatering 12.07.2011

Leifsgade 7 · 2300 København S · Tlf. 32 96 28 15 · redaktion@bryggebladet.dk  CVR: 17500481  ·  Copyright © 2003-18 Bryggebladet