HAR DU IKKE MODTAGET BRYGGEBLADET?

Læs mere her

UDGIVELSESPLAN FOR 2018

Læs mere

BRYGGEBLADET MØDER MOGENS LØNBORG

De Konservatives overborgmesterkandidat har midt i en travl valgkamp besøgt Bryggen.

INTERVIEW - BRYGGEBLADET 26.10.2005

Hvad er Bryggen for dig, Mogens Lønborg?

– Jeg må starte med at sige, at jeg ikke har noget personligt forhold til Islands Brygge. Jeg har ikke boet i denne del af byen og har derfor heller ikke min daglige gang herude. Men set udefra er Bryggen et utroligt attraktivt område.

– Jeg er klar over, at der er en særlig ånd og en særlig identifikation med området. Der er mange ildsjæle på Islands Brygge, og det kan jeg ikke sætte stor nok pris på. Jeg forestiller mig, at man kommer hinanden lidt mere ved her på Bryggen end så mange andre steder.

– Og det er en vigtig pointe i forhold til at indrette vores by. Det er vigtigt, at der er en grobund for, at der kan skabes naturlige fællesskaber. Paradokset er jo, at mange mennesker oplever at være ensomme i en storby, hvor man jo ellers er iblandt så mange mennesker.

53-årige Mogens Lønborg blev valgt til Borgerrepræsentationen første gang i 2001. Han er bosat på Østerbro, hvorfra han driver selvstændig konsulentvirksomhed. (Foto: Ricardo Ramirez)

– Jeg er jo meget optaget af det, man kalder ”civilsamfundet” (den samfundsmæssige sfære, som hverken er familien, staten eller markedet, red.). Jeg ser gerne, at vi får et mere bæredygtigt civilsamfund, hvor vi får lagt flere samfundsmæssige opgaver ud, end vi har i dag.

– Systemet skal tage vare på de svageste, til gengæld tror jeg, det har været utilsigtet, at vi mennesker er blevet så fremmedgjorte overfor hinanden og fremmedgjorte overfor at tage ansvar. Med et lidt højstemt ord vil jeg sige, at vi mangler samfundssind. Derfor er det så vigtigt, at man slår rødder i det område, man bor og får skabt nogle fællesskaber. Det er den lim, som skal binde et bysamfund sammen.

Det lyder som godt konservativt tankegods. Men det er vel ikke hattedamer og 1800-tals filantropi, du vil have?

– Nej. Vi lever jo i 2005. Vi har et slogan, der hedder ”forandre for at bevare”. Vi har kaldt vores valgprogram ”Mulighedernes og fællesskabernes København”, hvilket ligger helt i tråd med tankerne om civilsamfundet. Det er nemlig et af de områder, hvor borgerlige vælgere kan se forskellene mellem os og partiet Venstre. Altså forskellene mellem konservatisme og liberalisme.

– Ved at lægge mange samfundsmæssige opgaver ind i civilsamfundet, så fastholder man mennesker på det sociale ansvar. Du skal ikke bare tage din lønseddel og se, at der er trukket i skat og så sige: ”Ok, nu har jeg været solidarisk med samfundet”.

Hvordan skal det komme til udtryk mere konkret?

– Det, som under en bred betegnelse hedder de sociale frivillige organisationer, står vores hjerte meget nær. Da vi havde budgetforhandlinger sidste år, så var det et hovedkrav fra os, at der skulle bevilges flere midler til sådanne organisationer. Og det fik vi gennemført, dog ikke uden sværdslag vil jeg tilføje.

Men er det så i virkeligheden også fordi, man samtidig sparer nogle skattekroner ved at lægge det over til frivilligt arbejdende?

– Vi skal betale den skat, som er nødvendig for, at vi kan klare de offentlige opgaver. Men grundlæggende er hovedparten af os så velstillede, at det ikke er ud fra en strengt pengemæssig betragtning, at vi gerne ser, at der kommer skattelettelser. Vi konservative tror bare på, at det skal kunne betale sig at gøre noget. Vi skal huske, at hver gang vi betaler mere skat, så reducerer vi det personlige ansvar, som er grundpillen i konservativ tankegang.

Her på Bryggen oplever vi mange forandringer i disse år. Nogle bryggeboere føler at udviklingen går lidt for hurtigt. Hvad tænker du om det?

– Som sagt så går vi konservative ind for at forandre for at bevare. Men jeg kan godt forstå bekymringen. For det er vigtigt at holde fast i nogle værdier, men samtidig skal man huske på, at udviklingen herude jo ikke kun sker, fordi der er nogle uhæmmede markedskræfter, der har taget over. Der er en politisk styring og et demokrati bag, som træffer nogle beslutninger om udviklingen.

– Det handler om, at vi skal være nænsomme, og kommunen skal ikke bare bulldozer-agtigt forandre kvartererne. Vi skal have en basal dialog og forståelse mellem parterne.

Store dele af det gamle Bryggen består af andelsboligforeninger, og i de nyere områder bygges der fortrinsvis dyre lejligheder. Hvordan ser du som konservativ på mulighederne for, at boligpolitikken kan være med til at fordele de samfundsmæssige byrder bedre?

– Vi skal sikre, at vi får blandede kvarterer. Ikke en matematisk og statistisk jævn fordeling, for det kan man ikke. Men i områder som Islands Brygge, hvor der for eksempel ikke er mange beboere med anden etnisk baggrund, ville det være oplagt at få flere med anden etnisk baggrund til at interessere sig for området. For det er jo ikke sådan, at alle med anden etnisk baggrund er fattige.

Men er der ikke en risiko for, at Bryggen bliver et velhaverkvarter? Nogle politikere stiller eksempelvis forslag om, at man skal tvinge bygherrerne til at leje nogle af lejlighederne billigt ud?

– Det mener jeg ikke, man kan. Det vil være urimeligt at brandbeskatte virksomhederne og tvinge dem til at finansiere en samfundsmæssig opgave. Men det betyder ikke, at man ikke kan appellere til virksomhederne et socialt medansvar.

Men er konsekvensen så ikke, at steder som Bryggen risikerer at blive velhaverkvarterer uden den sociale, etniske og kulturelle blanding, som alle mener er vigtig?

– Som sagt er mit detailkendskab til Bryggen desværre begrænset, så jeg vil holde mig til mere generelle betragtninger: Det er ikke ønskværdigt, at man opdeler byen i rigmands- og fattigmandskvarterer. Det står ikke på de Konservatives ønskeliste. Problemet er blandt andet at de mest attraktive og dyre byggegrunde ligger ved vandet. Og det kan vi ikke ændre på uden, at det er helt andet samfund, vi får.

– Det er klart, at vi med forskellige ejerformer kan påvirke udviklingen, og det kan derfor meget vel være at man her på Bryggen skal bygge flere almennyttige boliger. Det kildne og ømtålelige emne er så, at selvom den berømte politibetjent og sygeplejerske ikke har råd til at bo i København, så har kontanthjælpsmodtagerne alligevel råd til at bo i de forholdsvis dyre almene boliger. Det skyldes, at man ikke får boligtilskud, når man er i arbejde.

En af årsagerne til de stigende boligpriser er, at efterspørgslen på boliger er langt højere end udbudet. Skal København møde den store eftespørgsel?

– Vi skal tænke os rigtigt godt om. Jeg vil ikke deltage i kapløbet om, hvem der kan sige det højeste tal. Ritt Bjerregaard kunne sige et tal med tre nuller efter, og Klaus Bondam kunne så trumfe ved at sætte et ekstra nul på.

– Når vi snakker boligefterspørgsel og –udbud, bør vi efter min mening tænke hele Hovedstadsregionen som et samlet hele. Det er absurd, at det kun er i Københavns Kommune, som i forvejen har en af de højeste bebyggelsesprocenter, man skal intensivere bebyggelsen. Jeg anerkender, at der er en efterspørgsel og synes egentlig, at det er positivt. Det fortæller mig, at København er et sted mange gerne vil bo - også børnefamilier. Men samtidig bliver vi nødt til at erkende, at der en grænse, og jeg mener, at København i højere grad trænger til flere grønne arealer.

Så du vil ikke være med til at give tilladelse til 50.000 nye boliger på Amager Fælled?

– Nu skal man jo passe på med at give garantier. Men jeg er meget tilbageholdende med at vi begynder at æde os ind på de fredede områder. Jeg synes, at københavnerne i den grad har brug for at kunne komme ud på grønne områder, som ligger tæt på, hvor vi bor.

– Vi skal som kommune først og fremmest sørge for de mennesker, som allerede bor her. Det gælder i særlig grad de grupper, som kommunen har det direkte boligansvar, for eksempelvis de handicappede. For de bor faktisk ikke særlig godt, for at sige det mildt.

– Sådan nogle som mig – min kone og jeg har to børn – er jo i den grad blevet tilgodeset af børneplanen. Vi kan bare pege, og så er der en institution. Hvis jeg havde et handicappet barn, så skulle jeg vente et år på bare at få en aflastningsplads. Det hænger jo ikke sammen. Eller forestil dig de børn, som skal besøge deres sclerose-ramte mor på et ældreplejehjem. Når de besøger mor, så spiser de sammen med senildemente. Det er uværdigt. Og det er også boligpolitik for mig.

Du siger, at kommunen i højere grad skal tænke på dme, som allerede bor her. Det minder jo lidt om, det Enhedslisten mener, og knap så meget om de Radikale, der snakker om at understøtte den attraktive hovedstads magneteffekt, hvis man skal stille det meget forenklet op?

– Jeg ligger nok sådan lidt mere i midten. For jeg har et meget positivt syn på, at København skal udvikle sig til en metropol. København skal være Danmarks kraftcenter. Det er vi nødt til, for at Danmark kan modstå globaliseringens udfordringer.

– Jeg synes ikke, Enhedslisten har øjnene åbne - de er noget verdensfjerne i deres opfattelser. Men jeg respekterer deres seriøsitet og det, at de ikke er populister. Jeg kan godt lide, at man kan se en meget klar linje i det, Enhedslisten gør. En linje som jeg slet ikke deler opfattelsen af, men som er konsekvent.

Og sådan er de Konservative også?

– Ja. Jeg har det sådan, at hvis der ikke er nogen, som gider at stemme på os, so what? Hvis ikke der er borgere i København, som deler de holdninger, som vi står for, så må vi acceptere det. Vi skal ikke lefle, for det kan vælgerne godt gennemskue. Sagt på en anden måde: Jeg hader populisme. (siger han, med henvisning til blandt andet sagen om nedgravning af metroen på Østamager, red.).

Alle partier vil gerne gøre noget for cyklisterne, men jeg kunne forestille mig, at de Konservative også vil gøre noget for bilisterne. For man kan jo også bygge mange kilometer cykelsti for de 20-22 milliarder, en havnetunnel anslås at skulle koste, og som de Konservative er fortalere for?

– Vores ærinde i forhold til trafikpolitik er, at vi skal have et godt sammenhængende trafiksystem, hvor miljøbelastningerne minimeres, og hvor effektiviteten øges. Vi har aldrig været en bestemt gruppes interesseparti, så vi er ikke specielt bilisternes talerør. Men i København har det politiske flertal i en årrække nærmest haft som livsmål at genere bilisterne. Vi bryder os ikke om, at man lægger en bestemt trafikgruppe for had.

– Vi vil gerne have et sammenhængende, ordentligt og effektivt trafiksystem, og i modsætning til for eksempel Enhedslisten mener jeg, at trafik som helhed er godt. For trafik betyder, at mennesker og gods kan blive flyttet fra A til B. Næste spørgsmål er så: Hvad er det for trafikformer, vi så skal have? Der er jeg helt på det rene med, at den trafikform, som har de mest negative bivirkninger, er bilismen - ikke mindst lastbilerne.

– Man må samtidig også konstatere, at i og med at det er så populært at tage sin bil og køre, så er det, fordi det er komfortabelt og hurtigt. Bilen vælges af mange mennesker, fordi man helt banalt bedre kan få familielivet til at hænge sammen.

– Men vi vil gøre alt for at forbedre den kollektive transport, vi vil gøre alt for at fremme cyklismen og så tror vi også, at vi derigennem fremmer bilisternes sag. For en cyklist fylder meget mindre end en bilist, så jo flere der bliver cyklister, desto bedre plads er der til bilerne. Og cyklisterne er jo også interesserede i at flere tager cyklen, for så er der mindre bilos. Så jeg ser ikke cyklisme og bilisme som modsatrettede størrelse. Cykler er dog langt at foretrække. De er pladsbesparende, de sviner ikke, og så er det en billig transportform. Så jeg er meget parat til i de kommende år at sætte langt flere midler af til cyklisterne.

Så du vil gerne være med til at lave cykelstierne på eksempelvis Nørrebrogade bredere og dermed indskrænke bilkørebanen?

– Ja, det tror jeg gerne, vi vil, dog vil jeg gerne tage forbehold for at der kan være andre løsninger.

I er fortalere for en langsgående havnetunnel. Skal den så ikke måles op imod det antal kilometer cykelsti, man kunne få for de omtrent 20 milliarder, den anslås at ville koste?

– Nu er det jo ikke sådan, at vi står med 20 milliarder i hånden, som vi kan fordele til de projekter, vi måtte have lyst til. Så man kan ikke stille det sådan op. En del af havnetunnelen skal efter vores mening finansieres gennem en eller anden form for brugerbetaling.

– Til gengæld er jeg ikke varm fortaler for generelle kørselsafgifter. Bompenge vil betyde, at nogle slet ikke vil lade sig transportere, eller også vil de lade sig transportere mere bøvlet. Så vi kan måske nok få en renere by, men dem der påvirkes er først og fremmest dem, som virkelig kan mærke det på pengepungen.

Konkret oplever vi problemer på Bryggen på Artillerivej. Hvad siger I til det?

– Vi konservative er helt enige i beslutningen om, at trafikken skal flyttes over på Ørestads Boulevard så hurtigt som muligt.

I har indgået et valgforbund med de Radikale. Udefra virker det til, at Søren Pind ikke har den samme opbakning fra alle borgerlige partier som før?

– Sådan kan det godt se ud, hvis man læser aviser. Jeg har det sådan, at hvis ikke en eventuel kommende borgerlig overborgmester hedder Søren, så hedder han måske Mogens. Forstå mig ret, jeg synes ikke personspørgsmål er det afgørende. Valget den 15. november er et kommunalvalg, ikke et præsidentvalg mellem Ritt Bjerregaard og Søren Pind. Vi konservatives mål er, at det røde flertal, som har været i København i ufattelig mange år, forsvinder.

Kigger man i meningsmålingerne, ser det ikke ud til, at der kan skabes et flertal til højre for Socialdemokratiet. Men SF har også i et eller andet omfang meldt ud, at de gerne ser et såkaldt systemskifte. Men de har jo alvorlige problemer med Dansk Folkeparti, hvilket du ikke har?

– Forstå mig ret. En konstitueringsaftale er ikke en politikaftale. Så i en situation hvor Dansk Folkeparti gerne vil pege på mig eller en anden borgerlig som overborgmester, så er vi ikke afvisende, så længe den ikke indeholder nogle politiske bindinger til Dansk Folkeparti.

Men er det ikke en taktisk farlig holdning at have. Det kan jo være svært at se forskel på en konstitueringsaftale og en politisk aftale. Er du ikke bange for at blive slået i hartkorn med Dansk Folkeparti i et København, som traditionelt er det område i Danmark, hvor Dansk Folkeparti står svagest?

– Jeg er nødt til at appellere til, at vælgerne går et spadestik dybere ned end overskrifterne i aviserne. Jeg tager i den grad afstand fra nogle af de uhyrligheder, vi hører fra Dansk Folkeparti. Men hvis vi står i en situation, hvor det vi har kæmpet for i årevis, nemlig et politisk systemskifte i København, skulle falde, fordi vi er uenige med Dansk Folkeparti på nogle områder, så ville vi forråde de borgerlige vælgere. agn


Links til andre artikler:

26.10.05 - Bryggebladet møder Mikkel Warming
26.10.05 - Bryggebladet møder Mogens Lønborg
26.10.05 - Bryggebladet møder Klaus Bondam
09.11.05 - Bryggebladet møder Bo Asmus Kjeldgaard
09.11.05 - Bryggebladet møder Louise Frevert
09.11.05 - Bryggebladet møder Søren Pind
09.11.05 - Bryggebladet møder Ritt Bjerregaard
09.11.05 - Ledende artikel: Bryggebladet møder Ritt Bjerregaard

På bryggebladet.dk den 26. oktober 2005.
Redigeret udgave af artikel der bringes i Bryggebladet 16-2005 (udkommer den 26. oktober).

Seneste opdatering 12.07.2011

Leifsgade 7 · 2300 København S · Tlf. 32 96 28 15 · redaktion@bryggebladet.dk  CVR: 17500481  ·  Copyright © 2003-18 Bryggebladet