HAR DU IKKE MODTAGET BRYGGEBLADET?

Læs mere her

UDGIVELSESPLAN FOR 2018

Læs mere

BRYGGEBLADET MØDER LOUISE FREVERT

Dansk Folkepartis overborgmesterkandidat finder udviklingen på Bryggen tiltrængt.

INTERVIEW - BRYGGEBLADET 09.11.2005

Hvad er Islands Brygge for dig, Louise Frevert?

– Islands Brygge for mig er først og fremmest et boligkvarter. Desuden tænker jeg udviklingen med blandt andet havnefronten, havnebadet og ikke mindst skoleudvidelsen, som jeg har været meget involveret i. Men jeg har aldrig boet på Bryggen og følger derfor med fra sidelinien. Bryggen er i udgangspunktet ikke det mest spektakulære sted i København, så derfor er udviklingen tiltrængt.

Nogle bryggeboere føler, at udviklingen går for hurtigt?

– Man kan altså ikke stoppe udviklingen. Selvfølgelig skal der tages hensyn til dem, som har boet her i lang tid, men det skal ikke være på bekostning af de opvoksende generationer.

52-årige Louise Frevert blev valgt til Borgerrepæsentationen første gang i 1993, dengang som medlem for de Konservative. I 2001 stillede hun op for Dansk Folkeparti. Frevert er medlem af Folketinget og bosat på Østerbro. (Fotos: Ricardo Ramirez)

– Islands Brygge er ligesom Christianshavn en enklave. Man kan ikke sige, at folk er sig selv nok, men folk kender hinanden på en anden måde. Det er vigtigt, at hver bydel har hver sine særkender. Sådan har det vist også altid været. De seneste år har det bare virket som om, at folk igen er blevet meget mere lokalpatriotiske. Det er til fordel for byen. Det giver liv til byen, at hver bydel har sin egen identitet. Og det skulle vi understøtte endnu mere

– Men udvikling kræver også, at folk kommer op af stolene. Mennesker bryder sig ofte ikke om forandringer. Derfor skal vi fra politisk hold være med til at præge og påvirke.

Men er det ikke ulig Dansk Folkepartis øvrige politik? I slår jer da ofte op på at ville bevare det eksisterende?

– Jo, på nogle områder. Danskheden, traditioner, flagdage og sådan nogle ting vil vi gerne bevare. Men vi skal også være parate til at ændre på tingene. Vi må gerne nytænke. Men der er jeg måske også lidt mere moderne i mine anskuelser.

– De københavnske bydele skal være mangfoldige. Der skal være nogle aktiviteter, og lokalsamfundene skal være, ja, jeg bryder mig egentlig ikke om ordet, men de skal være dynamiske. Der skal være en puls i nærområdet. Folk gider ikke bo i områder, hvor der ikke sker noget.

Men er det vanskeligt at skabe liv kunstigt? Nogle mener jo, at der mangler liv i eksempelvis Havnestad?

– Det er helt uacceptabelt. Det skal vi gøre noget ved. Vi skal stille krav til, at der sættes plads af til butikker. For ellers risikerer vi at få sådan nogle grå og alt for ens forstadsagtige bebyggelser, hvor der til sidst kun ender med at komme et enkelt supermarked. Det bliver alt for discountagtigt, og det eneste liv, der vil være, er på den bænk, som er foran supermarkedet, hvor folk sidder og drikker øl.

Men det fornemmer man også, at der er bred politisk enighed om?

– Ja, vi bliver simpelthen nødt til at lægge flere krav ind, inden vi bygger. En af mine mærkesager er, at prisen for udendørsservering skal sættes ned, så der kommer mere liv på gaden.

Men flere udendørsserveringer vil også skabe mere larm?

– Nej, der må du have mig undskyldt. Hvis man vælger at bo i byen, så skal man ikke være bange for, at der er støj. Vælger man at bo tæt på andre i en etageejendom, så ved man på forhånd, at der ikke er lige så stille som i et parcelhuskvarter. Selvfølgelig skal det være på et niveau, hvor vi tager hensyn til hinanden, men der skal altså være liv 24 timer i døgnet, hvis vi gerne vil være en international metropol.

For det skal vi være? En international metropol?

– Ja, det skal vi. Men omvendt er vi altså også en lille storby, og nogle gange har jeg svært ved at se at vi kan blive ved at følge med. Vores trafikale forhold er for dårlige. Derfor er det ærgerligt at vi er kommet så sent i gang med metro. Men dermed ikke sagt, at jeg vil gå med på bilerne-ud-af-byen-galejen. Folk skal selv have lov til at vælge deres transportform.

Men der skal vel prioriteres mellem de forskellige trafikformer?

– Den eneste løsning er, at man bygger nogle parkeringshuse uden for byerne, hvorfra folk kan komme hurtigt videre ind i byen. Det man kalder ”Park and Ride”. Samtidig skal vi have flere parkeringshuse inde i byen.

Kollektiv transport koster, og hvis ikke den er i orden fra Park and Ride-anlæggene, så er det vel de færreste, der lader bilen stå ved kommunegrænsen?

– Vi skal selvfølgelig udnytte den eksisterende metro, og så skal den udbygges. Men indtil da skal der laves pendulbusser, som hvert femte-tiende minut kører direkte ind til Rådhuspladsen eksempelvis. Det kan laves relativt billigt i forhold til metro. Det er et konkret, konstruktivt forslag, som kan løse problemerne lynhurtigt og billigt.

Men tror du virkelig, at pendlerne en vintermorgen vil vælge at stå ud af den varme bil, som koster en formue at have, for at betale for at gå ind i en bus, der holder i de samme køer ind mod byen?

– Ja, det vil man, hvis vi får lov at lave busbaner. Trafikken skal glide. Jeg forstår simpelthen ikke, at man ikke har gjort det noget før.

Er det nok med sådan en ”gulerods-ordning”? Skal der ikke også noget pisk til, eksempelvis ved at man indførte bompenge eller roadpricing?

– Jeg er så naiv at tro, at man ved gulerodsmetoden kan være med til at ændre folks adfærd. Jeg synes, at vi i forvejen har en så skarp skatteskrue i Danmark, så jeg vil ikke være med til, at man også skal til at betale for at køre på vejene.

Hvad så med en havnetunnel? Er I modstandere af den?

– Nej, for hvorfor skal man sige enten-eller? Spørgsmålet er, hvordan det er nemmest for pendlerne at komme ind til byen? Nogle vil vælge de førnævnte pendulbusser, og andre tager havnetunnellen. Men vil en havnetunnel ikke skabe større incitament til at tage bilen? Rapporterne siger jo, at en havnetunnel vil øge trafikken ind over kommunegrænsen?

– Der er nogen, som siger at trafikken vil stige med en havnetunnel, og der er nogen, som siger at den ikke vil. Hvis man opdrager folk til at fravælge bilen, når det er muligt, så vil vi være nået et langt stykke.

Men hvordan skal en havnetunnel finansieres? Du er jo modstander af bompenge?

– Det skal være brugerbetaling som udgangspunkt. For jeg vil være så fræk at sige, at en havnetunnel er en ekstraservice, og derfor kan man godt tage penge for det.

Laver man en langsgående havnetunnel med en opkørsel ved Langebro, vil det genere havnebadet og Havneparken?

– Der skal jo være afkørsler, men hvor de skal ligge, vil jeg ikke lægge mig fast på. Vi er jo stadig på et meget tidligt tidspunkt i planlægningsfasen. Men vi skal lytte alvorligt til lokale holdninger.

Støtter I også tankerne om at flytte trafikken fra Artillerivej til Ørestads Boulevard?

– Ja, det gør vi. Vi vil også gerne være med til at få rykket planerne frem i prioriteringsrækkefølgen. For når der sker en udvikling, så må man ændre på planerne. Vi skal jo ikke være dumstædige som politikere og sige: ”Nu har vi aftalt det, og så kan det aldrig ændres”.

I Havnestad er der kommet langt flere boliger end oprindeligt tænkt, og det er muligvis blevet lidt for ens også i forhold til beboersammensætningen. Skal vi være bange for rigmandsghettoer?

– Rigmandsghettoer er et fuldstændigt tåbeligt udtryk. For det er jo et spørgsmål for det første om udbud og efterspørgsel. For det andet er løsningen ikke mere almennyttigt boligbyggeri. Vi skal derimod have pensionskasserne på banen.

– For vi skal ikke kun tage hensyn til dem som tjener mindst. Vi skal også tænke på dem, som tjener mange penge. De skæpper i kommunekassen med skattepenge. Derfor er det vigtigt, at der er forskellige typer af lejligheder. Vi skal ikke lægge os fast på kun én form for boliger.

Men nye privatopførte lejeboliger er jo meget dyre at bo i?

– Folk vil gerne bygge i København, og så skal vi i lokalplanprocessen få dem til også at bygge billige lejeboliger. Men vi skal ikke blande os i de private entreprenørers muligheder. Man kan henstille til, at de gør det, men man kan ikke lave regler for, at der skal lejes ud til en bestemt kategori af mennesker.

Hvis de nye lejligheder kun er tilgængelige for dem, som har råd, så er de vel ikke tilgængelige for alle?

– Derfor er det jeg siger, at man i lokalplanerne skal være opmærksom på, at der bliver alle tre typer lejligheder – ejer, andel og lejer. Og der skal også laves billige lejligheder.

Hvis man fortsætter udbygningen af Bryggen, som det ser ud nu, så bliver Islands Brygge ikke et særligt blandet etnisk kvarter. Hvad er din holdning til det?

– Flyttemønsteret skal være naturligt. Uanset hvor du kommer fra, kan du jo søge ind.

Men i langt de fleste andelsboligforeninger er ventelisterne jo lukkede. Der er det ofte svært at komme ind, hvis man har en anden etnisk baggrund?

– Hvis man har en andelsboligforening, så har man vedtægter. Det er meget typisk dansk. Vi har foreningsfrihed i Danmark, så det skal man ikke begynde at lovgive om. Andelstanken skal vi ikke blande os i.

Men ender man så ikke med at få nogle meget ens kvarterer?

– Jeg kan ikke se problemet. Hvis du har en andelsforening, så er det dig, der laver reglerne. Folk i andelsforeningerne må lave de regler, de vil.

Mener du så også, at man skal sætte andelsboligpriserne fri?

– Nej, det skal man ikke. For så vil du ikke have den mellemkategori boliger man har i dag, hvor man er fælles om tingene. Det skal vi ikke ødelægge.

På valgmødet på Sprogcenter Kigkurren for nylig sagde du: ”I skal lytte til, hvad jeg siger på integrationsområdet, ikke hvad I tror, jeg siger”. Det vil jeg så prøve. Noget af det du så sagde var, at forudsætningen for ordentlig integration er, at man lærer ordentligt dansk?

– Danskkundskaber er meget centralt. Jeg oplever desværre bare, at så snart folk hører, at man kommer fra Dansk Folkeparti, så går der en klap ned.

Men er det ikke meget forståeligt, når man tænker på eksempelvis de ting, som har stået på din hjemmeside?

– Nu er det altså ikke mig, men min webmaster der har skrevet det. Det er slet ikke min retorik. I det hele taget har vi i partiet forskellige måder at formulere tingene på. Der er jo for eksempel også stor forskel på mig og Søren Krarup (folketingsmedlem for Dansk Folkeparti, red.).

Men kan du forstå, at det støder folk med anden etnisk baggrund, når de hører, hvad eksempelvis Søren Krarup udtaler?

– Jo, men der er det så jeg siger: ”Prøv lige at lukke ørerne op, og hør hvad JEG siger”. For det er altså mig, der sidder i København, og det er mig, der har indflydelse på integrationen i den her by.

På hvilke områder er du uenig med Søren Krarup?

– Jeg tror, det er vigtigt, at man siger tingene på en måde, der er forståelig. Jeg kan ikke forstå, og nu skal du ikke grine, hvorfor at indvandrere ikke vil stemme på Dansk Folkeparti. For det vi siger er vigtigt, nemlig at de skal lære at tale dansk, og at de skal være ude på arbejdsmarkedet.

Men siger alle partier ikke det?

– Det kan godt være, men nu spurgte du mig om, hvad det er, jeg egentlig siger. Det kan godt være, at andre partier har sagt det samme, men så spørger jeg bare: Har de gjort noget ved det? Nej. Jeg har mange ideer. Eksempelvis mener jeg, at børn skal sprogscreenes i børnehaven. Det er vedtaget, og der er jeg forarget over, at jeg var den eneste, som sagde, at vi ikke skal stigmatisere de tosprogede. Alle elever – ikke kun de tosprogede – skal sprogscreenes, hvis vi skal af med det udtryk, der hedder ”Dem” og ”Os”.

Det er for børnene. Hvad med de voksne? Har du ikke været med til at sørge for at det skal koste penge at modtage danskundervisning?

– Folk, som er selvforsørgende i forvejen, skal betale selv. Det kan jeg ikke se noget odiøst i. Man betaler jo også for aftenskoleundervisning eksempelvis.

Men hvis sproget er så vigtigt, burde det så ikke være et tilbud, det offentlige skulle give gratis?

– Det er jo folk som i forvejen får et beløb af det offentlige. Så må de altså også kunne finde ud af at betale nogle penge for undervisning.

Nu har folk så haft mulighed for at høre, hvad det er, du siger. Men kan du slet ikke forstå, at folk kan have problemer med retorikken?

– Sådan har jeg det også med SF og Enhedslisten. Jeg kan ikke forstå, at folk vil stemme på dem. Men det er jo det, som er så vidunderligt ved demokratiet.

Men din webmaster har da været med til at stigmatisere en gruppe. Kan du ikke forstå, hvis nogle vælgere tænker, han har måske skrevet det, som Louise Frevert i virkeligheden tænker?

– Nej, det kan jeg ikke. For jeg har jo sagt, at det ikke er mine holdninger. Jeg har taget ansvaret for det og slået en streg i sandet. Det er jo ham, der er blevet sigtet (for overtrædelse af racismeparagraffen, red.), og så synes jeg egentlig, at sagen taler for sig selv. Der er ikke mere at tale om i den sag.

Dansk Folkeparti har fremsat 27 forslag til en ”bedre integration”, hedder det på jeres hjemmeside? Mener I i virkeligheden assimilation, når I siger integration?

– Vi har jo religionsfrihed i Danmark. Det er en af demokratiets fordele. Så folk må gøre det, de vil, når de er bag hjemmets fire vægge.

Hvad så på skolerne og arbejdspladserne?

– Vi lever i et luthersk-evangelisk samfund, som er baseret på kristendommen, det danske foreningsliv og det danske retssystem. Og der må man ligesom rette ind efter det system, vi har i Danmark. Man skal synge med de fugle, man er iblandt. Da jeg boede i Mellemøsten, rettede jeg mig jo også efter de lokale skikke.

Lad os til sidst snakke lidt om konstitueringen. Læser man meningsmålinger, virker det ikke sandsynligt, at Dansk Folkeparti, Venstre og de Konservative vil få et flertal?

– Nej, desværre. Jeg er skuffet over, at de Konservative brød et usagt borgerligt bånd, da de indgik i valgforbund med de Radikale. Jeg frygter, det vil skabe et lidt flimrende billede hos mange vælgere, at de, som står sammen i regeringen sammen med os, ikke står sammen i Københavns Kommune.

– Men jeg vil ikke lægge mig fast på noget. For der kan ske meget. Selvfølgelig får Dansk Folkeparti aldrig 43 procent af stemmerne, som Ritt Bjerregaard vist havde på en tidspunkt. Så realistisk er jeg. Men der kan ske rokeringer.

Vil du så gerne af med Socialdemokraterne, at du sågar vil støtte en SF-overborgmester?

– Nej, det vil jeg have svært ved. For os her i København og for mit eget vedkommende så ligger SF politisk set meget langt væk fra os.

Ser du Dansk Folkeparti som et borgerligt parti?

– Ja, på den traditionelle skala her i København, gør jeg. Jeg kan jo ikke lave mig selv om. Der banker et borgerligt hjerte i mig (Louise Frevert var tidligere medlem af de Konservative, red.).

Jeres mål er at få fjernet Socialdemokraterne. Men hvad hvis det ikke kan lade sig gøre? Vil I så kunne finde på at støtte Ritt, hvis det kunne give jer fordele?

– Jeg vil slet ikke hænge mig fast på hverken det ene eller det andet. Jeg kan samarbejde med begge lejre. Politik er jo køb og salg. Jeg samarbejder også gerne med Klaus Bondam, selvom han ikke vil samarbejde med mig.

Er en borgmesterpost til dig i København i virkeligheden en måde, hvorpå Dansk Folkeparti kan slippe af med ”problemet Louise Frevert”?

– Det må du spørge Pia Kjærsgaard om. Jeg har været i kommunalpolitik i mange år, og derfor mener jeg, at jeg er den bedst egnede fra Dansk Folkeparti i København. Skulle jeg blive borgmester, så trækker jeg mig fra Folketinget.

København er traditionelt det område, hvor I står svagest? Hvorfor er det sådan?

– I København er der mange unge mennesker, og de er oftest venstreorienterede. Det kan jeg også se på mine egne børn. Men mange kommer jo heldigvis ind på den ”rette sti” senere i livet.

Men er det også fordi, I ikke har været synlige nok?

– Måske. Men desuden har vi aldrig været inviteret med til at lave forlig i København. Vi har desværre været udelukket fra det fine selskab. Det er der forhåbentlig ændret på efter den 15. november. agn


Links til andre artikler:

26.10.05 - Bryggebladet møder Mikkel Warming
26.10.05 - Bryggebladet møder Mogens Lønborg
26.10.05 - Bryggebladet møder Klaus Bondam
09.11.05 - Bryggebladet møder Bo Asmus Kjeldgaard
09.11.05 - Bryggebladet møder Louise Frevert
09.11.05 - Bryggebladet møder Søren Pind
09.11.05 - Bryggebladet møder Ritt Bjerregaard
09.11.05 - Ledende artikel: Bryggebladet møder Ritt Bjerregaard

På bryggebladet.dk den 9. november 2005.
Redigeret udgave af artikel der bringes i Bryggebladet 17-2005 (udkommer den 9. november).

Seneste opdatering 12.07.2011

Leifsgade 7 · 2300 København S · Tlf. 32 96 28 15 · redaktion@bryggebladet.dk  CVR: 17500481  ·  Copyright © 2003-18 Bryggebladet