HAR DU IKKE MODTAGET BRYGGEBLADET?

Læs mere her

UDGIVELSESPLAN FOR 2018

Læs mere

145.000 KRONER TIL BØRNEHAVE

BRYGGEBLADET 2109.2005 - Før sommerferien blev der fundet en løsning på Børnehaven Anna Poulsens Mindes fremtidige legepladsforhold.

Børnehaven der har lokaler i en stor lejlighed i Gunløgsgade har hidtil haft legeplads på området mellem skolen og Ballonparken. Denne legeplads er nu nedlagt for at gøre plads til skoleudbygningen.

Børnehaven skal fremover have legeplads i spejderhytten på Artillerivej, og kommunen har netop bevilget 145.000 kroner til merudgifterne i forbindelse med flytningen.

Oprindeligt havde børnehaven kun søgt om 68.000 kroner, men beløbet endte med at være væsentligt større.

– Jeg er rigtig glad for, at det lykkedes os at få hjulpet Anne Poulsens Menighedsbørnehave gennem den svære økonomiske situation. Når vi selv har tilskyndet dem til at lave en aftale, så må vi også understøtte beslutningen økonomisk – også når det viser sig, at det koster mere end først antaget, skriver Jesper Schou Hansen, medlem af Familien og Arbejdsmarkedsudvalget (FAU) for Venstre i en mail til Bryggebladet.

Også Socialdemokraternes Finn Rudaizky fra FAU glæder sig.

– Denne sag har kørt alt for længe og man kan undre sig over, at direktion og borgmester i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen ikke for længst har afsluttet sagen. Det var derfor forfriskende, at repræsentanter for børnehaven havde bedt om foretræde for det politiske udvalg for at sikre, at byggeudgifterne selvfølgelig skulle dækkes af kommunen, således, at det ikke skulle gå ud over børnehavens daglige aktiviteter, udtaler han.

På nuværende tidspunkt er aftalen mellem spejderne og børnehaven ifølge Bryggebladets oplysninger ikke underskrevet, men de bevilgede midler til merudgifter vil der under alle omstændigheder blive brug for. agn


Links til andre artikler:

25.05.05 - Ultimatum til børnehave
04.05.05 - Ingen aftale med spejdere endnu
20.04.05 - Politisk opbakning til spejderne
06.04.05 - Spejdergrunden tager form
23.03.05 - Spejderne opsiges
09.03.05 - Kommunalt ultimatum til spejdere
09.02.05 - Kampen om spejdernes trekant
09.02.05 - Bryggebladet mener: Hvad gør vi nu, lille kommune?

På bryggebladet.dk den 19. september 2005.
Redigeret udgave af artikel der bringes i Bryggebladet 14-2005 (udkom den 21. september).

Seneste opdatering 12.07.2011

Leifsgade 7 · 2300 København S · Tlf. 32 96 28 15 · redaktion@bryggebladet.dk  CVR: 17500481  ·  Copyright © 2003-18 Bryggebladet