HAR DU IKKE MODTAGET BRYGGEBLADET?

Læs mere her

UDGIVELSESPLAN FOR 2018

Læs mere

BRYGGEBOERE SIGER JA TAK TIL BRYGGE-BJERGENE

Mange bryggeboere er positive over for de spektakulære byggeplaner, viste debatmøde.

Af Anders Godthjælp Nielsen, Bryggebladet 05.04.2006

Der var stor opbakning til arkitekt Bjarke Ingels og resten af B.I.G-holdet på sidste uges debatmøde om Brygge-bjergene, som Bryggebladet havde arrangeret.

Bjarke Ingels er manden bag Brygge-bjergene – eller The Battery, som han kalder dem. (Foto: Ricardo Ramirez)

Langt de fleste af de omkring 140 fremmødte var meget positive over for tankerne om at bygge et bjerglandskab med boliger, erhverv og kulturinstitutioner på den tomme grund i Njalsgade.

Aftenens største bifald fik lokalrådets Jørgen Thyregod, der kort og kontant udtrykte fuld opbakning til projektet, der blandt andet indeholder en moske.

Inden debatten havde Bjarke Ingels med meget livagtige powerpoint- og videopræsentationer gjort sit bedste for at sælge bjergprojektet til skeptikerne. Bagefter var spørge- og kommentarlysten stor. Bedømt ud fra de stillede spørgsmål var der kun få kritikere og skeptikere til stede.

Koncentrationen var stor blandt mødedeltagerne, da Bjarke Ingels fortalte om projektet. (Foto: Ricardo Ramirez)

Selvom 140 fremmødte ikke kan tages til indtægt for folkestemningen på Bryggen, er der ingen tvivl om, at B.I.G.-folkene tog hjem med endnu større optimisme, end de kom med.

Finansieringen fra de jyske investorer skulle være klar, men kommunen har endnu ikke taget stilling til projektet. Ifølge Hamid El Mousti (S), næstformand for Teknik- og Miljøudvalget, er der dog bred opbakning blandt politikerne.



Læs mere om Brygge-bjergene og debatmødet i følgende artikler:

05.04.06 - Virtuel flyvetur over Brygge-bjergene
05.04.06 - Brygge-bjerge-bagmænd vil fortsætte dialogen
05.04.06 - Socialdemokrater glade for Brygge-bjerge
08.03.06 - Grotterne i Brygge-bjergene
22.02.06 - Brygge-bjergene: Intro
22.02.06 - Brygge-bjergene: En levende bydel i storbyen
22.02.06 - Brygge-bjergene: Politikere i venteposition
22.02.06 - Brygge-bjergene: Jyder vil udbygge Bryggen
22.02.06 - Brygge-bjergene: Moske og svømmehal i Njalsgade
22.02.06 - Brygge-bjergene: Modelbilleder af byggeriet

På bryggebladet.dk den 4. april 2006.
Redigeret udgave af artikel der bringes i Bryggebladet 06-2006 (udkommer den 5. april).

Seneste opdatering 12.07.2011

Leifsgade 7 · 2300 København S · Tlf. 32 96 28 15 · redaktion@bryggebladet.dk  CVR: 17500481  ·  Copyright © 2003-18 Bryggebladet