BRYGGEN SYD: FLERE, BILLIGERE OG TÆTTERE BOLIGER
Bryggen Syd-lokalplanforslag ændres for at give plads til billige Ritt-boliger. Venstre mener, det er i strid med lovgivningen.
Af Anders Godthjælp Nielsen, Bryggebladet 19.04.2006
Den stort anlagte udbygning af området mellem Havnestad og Nokken (benævnt Bryggen Syd her i Bryggebladet) er blevet udskudt. Der skal udarbejdes et nyt, som blandt andet giver plads til 150 billige boliger i overensstemmelse med overborgmester Ritt Bjerregaards (S) boligplan. Prisen for de billige boliger er, at bygherrerne får mulighed for at bygge højere og tættere.
Foreløbig skitse til Bryggen Syd. Mellem Havnestad og Nokken skal der blandt andet bygges 1.500-1.700 nye boliger samt en kunstig kanal med badestrand. Helhedsplanen er udarbejdet af tegnestuen Plot (i dag hedder det B.I.G.), der også står bag Brygge-bjergene i Njalsgade.
I december behandlede politikerne ellers et lokalplanforslag om blandt andet 1.500-1.700 nye boliger. Dengang var planen, at forslaget skulle vedtages så hurtigt som muligt i 2006, så byggeriet kunne gå i gang.
I november spurgte Bryggebladet Ritt Bjerregaard om mulighederne for at indfri løfterne om billige boliger i forbindelse med Bryggen Syd. Hun svarede, at der stadig var tid til at ændre i lokalplanerne. Meget tyder på, at hun nu er i gang med at indfri det valgløfte.
Venstres medlem af Teknik- og Miljøudvalget, Jesper Schou Hansen, er meget kritisk overfor de nye planer. Han mener, at entreprenørerne har fået vredet armen om på ryggen og er blevet tvunget til at indtænke billige boliger for at få lov til at gå i gang med byggeriet. Han mener, det er i strid med lovgivningen, og truer nu med at melde kommunen til Tilsynet for København.
Ifølge JP København afviser teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam (R) alle anklager om ulovligheder.
Læs tidligere artikler om Bryggen Syd:
21.12.05 - Bryggen Syd: Lokalplanforslag klar - 1.500-1.700 nye boliger inden 2016
21.12.05 - Bryggebladet mener: Så er det din tur, Ritt
24.08.05 -
Bryggen Syd: Venstre vil tvinge butikker igennem
24.08.05 -
Bryggen Syd: Alle venter på lokalplanen
24.08.05 -
Hvordan kan roklubben overleve?
04.05.05 - Bryggen Syd-direktør håber på fredeliggørelse af Artillerivej
06.04.05 - Bryggen Syd: Husk nu Artillerivej
23.03.05 - Bryggen Syd: Bryggens rivende udvikling fortsætter
23.03.05 - Bryggen Syd: Øget trafik på Artillerivej
23.03.05 - Bryggebladet mener: Flotte visioner for Bryggen Syd - men husk lige trafikken
På bryggebladet.dk den 17. april 2006.
Redigeret udgave af artikel der bringes i Bryggebladet 07-2006 (udkommer den 19. april).