INGEN RO PÅ

Bryggebladet besøger lokal roklub, som elsker at gå sine egne veje. I Amager Ro- og Kajakklub er der plads til både motionister og til eliteroere med OL-drømme.

BRYGGEBLADET 24.08.2005 - Duften af indtørret sved blander sig med duften af halvtørre våddragter. Der er små bølger på havnen, det blæser op udenfor. Markus styrter ind i opholdsstuen med et vildt udtryk i ansigtet.

Foto: Ricardo Ramirez

– Endelig! En klubleder! Michael eller Stine, I må se at finde en træner, så vi kan komme i gang, nærmest råber teenageren ud i hele rummet. I øvrigt tilsat flere bandeord, som vi vil skåne vore læsere for.

Vi er på rundtur i Amager Ro- og Kajakklub (ARK) sammen med Michael Cederqvist og Stine Nissen. Klubhuset ligger ved havnen med udsigt over H.C. Ørsted værket helt nede i slutningen af selve gaden Islands Brygge.

– Vi er sgu sådan lidt hængerøvsagtige herude. Vores klubhus er gammelt og faldefærdigt. Vægttræningsinstrumenterne har vi klunset. Sofaerne i fællesrummet er medlemmernes aflagte. Og så har vi fælles badefaciliteter for begge køn, forklarer Michael, der er formand for klubben.

Fællesbade, anarkisme og gode eliteresultater

Ja, du læste rigtigt: Fællesbade findes stadigvæk i 2005!

– Sådan har det bare altid været. Det erhelt naturligt for klubbens medlemmer, selvom det gerne tager et par år før nye medlemmer helt har aflagt sig deres blufærdighed. I øvrigt er der ikke plads til mere end et omklædningsrum i det lille klubhus, så vi har ikke noget valg, siger Michael.

Bryggebladets udsendte af hankøn følger med ind i det lille omklædningsrum. Her er et kvindeligt medlem netop på vej ud af badet. Bryggebladets udsendte bliver først en smule forlegen og kigger ned. Men Michael har ret, efter kort tid virker det faktisk ganske naturligt.

Foto: Ricardo Ramirez

På trods af – og måske i virkeligheden i kraft af – det noget primitive klubhus, så har klubben gennem årene skabt mange flotte resultater. I 1990’erne var den en af de dominerende i Danmark, og der er stadig mange dygtige eliteroere tilknyttet klubben.

– Jeg tror, at eliteroerne godt kan lide den lidt anarkistiske og rebelske stemning, der hersker i klubben. Vi har en til tider hård, men også meget kærlig omgangsform, siger Stine.

Tømmerflåden

Kim Wraae er det seneste eksempel på, at talentudviklingen har gode vilkår i klubben. Han er i gang med at forberede sig til verdensmesterskaberne og stiler efter olympisk deltagelse i Beijing i 2008. Og selvom han nu primært træner med landsholdet på Bagsværd Sø, benytter han hver fridag fra landsholdstræningen til at besøge vennerne i ARK. Læs mere om Kim Wraae i anden artikel.

Vi går en tur ud i bådrummene. Der er både kajakker og robåde i alle former og størrelser.

– Det er ”Tømmerflåden”, siger Stine til Bryggebladets udsendte og peger på en af mange kajakker.

– Den er så fladbundet, at selv du sikkert ville kunne holde dig oven vande. Vi bruger den til ungdomsforældrene, når de har lyst til at tage en hyggetur, siger Stine med et smil.

– Til gengæld får du nok svært ved at holde balancen i den der, tilføjer Michael og peger på en anden mere strømlinet kajak.

Det er en konkurrencekajak i træ. Et imponerende stykke håndværk der bygges i Struer til en pris på omkring 30.000 kroner.

Sammenhold og frivillighed

Klubben bruger først og fremmest penge på både, mens de lever fint med at sofaer, vægttræningsfaciliteter og baderum mest rammende kan beskrives som noget ”gammelt lort”.

I det hele taget er der ingen tvivl om, at klubben er noget helt særligt. Man fornemmer, at klubben kan lide at gå sine egne veje.

Foto: Ricardo Ramirez

– Da Rudolf Krag (se artikel om ARK’s historie nedenfor, red.) kom til klubben i 1970’erne, skete der virkelig noget. Mange af drengene fra dengang er stadig medlemmer i klubben og udfører et stort stykke frivilligt arbejde, forklarer Stine.

Klubben formår at have plads til både elite og bredde under samme tag. Det er simpelthen en del af klubbens eksistensgrundlag at alle – også eliteroerne – tager del i det frivillige arbejde.

Når nye medlemmer – de såkaldte kaniner – skal i gang, er det således ofte klubbens eliteroere, der står for oplæringen.

– Det ses vist ikke i ret mange andre klubbber. Vi har et sammenhold, som betyder, at alle får lyst til at gøre en indsats, forklarer Stine.

Handikap-ræs hver onsdag

Mod slutningen af Bryggebladets besøg er der pludselig mange mennesker i og omkring klubhuset. Onsdag eftermiddag er nemlig tidspunktet for ugentlige handikap-kaproning på havnen.

Dette ræs er et glimrende eksempel på, hvordan man i praksis kan kombinere elite- og bredderoning. Alle kan deltage uanset forudsætninger, og alle deltager på lige vilkår.

Deltagerne starter i tidsrækkefølge efter deres bedste tid. Det vil sige, de helt unge og mest langsomme starter tidligst, og så følger de hurtigere unge og motionsroerne efter, inden ”profferne” starter til sidst. Første mand over stregen har vundet.

– Det betyder, at en VM-deltager som Kim kæmper mod og kan få dask af en nybegynder på otte år, forklarer Stine.

At det er en populær form for kaproning understreges af, at mange medlemmer fra andre københavnske roklubber kommer for at deltage i handikaproningen.

Amager Ro- og Kajakklub har eksisteret siden 1930’erne, og interessen for at blive medlem har aldrig været større. Men på trods af dette frygter Stine og Michael, at klubbens eksistens er truet.

Udviklingen af den nye bydel Bryggen Syd rykker tættere på klubbens faldefærdige bygninger. Der er store kommercielle interesser på spil, og hvis klubben fortsat skal overleve, kræver det markant opbakning fra politikerne. Hvis det ikke sker, kan resultatet være, at der skal siges farvel til et stykke meget levende Brygge-kultur. Læs mere om dette i anden artikel. agn

ARK’S HISTORIE BEGYNDTE I 1931

ARK har en lang og omskiftelig historie bag sig. Således er Amager Ro- og Kajakklub klubbens tredje navn i de lidt over 70 år ,klubben har eksisteret.

ARK stiftes i 1931 under navnet Arbejdernes Roklub. Rosport er på det tidspunkt en idrætsgren for de mere velstillede dele af befolkningen. Arbejdernes Roklub bliver stiftet som modvægt til dette – man har en stor tilknytning til den socialdemokratiske del af arbejderbevægelsen.

Rosporten blomstrer i Danmark under krigen, men efter krigen får klubben problemer med medlemstilgangen. En af årsagerne er, at det går af mode at skilte med sit tilhørsforhold til arbejderbevægelsen. Klubben skifter derfor i 1951 navn til Amager Roklub. Frem mod 1965 går klubben endnu mere i sig selv, og i 1966 overvejer man at lukke klubben helt.

Klubben overlever trængslerne, blandt andet gennem en fusion med naboklubben Bryggens Kajakclub i 1968. Denne nye sammenslutning får navnet Amager Ro- og Kajakklub, men allerede i 1970 går man igen hver til sit. Dog beholder ARK sit nye navn og sin nye sportsgren: Kajakroning. I de følgende år fortsætter ARK sin tur mod afgrunden, og man har til sidst kun to medlemmer.

Vendingen indtræffer i 1974, da Rudolf Krag og over 30 medlemmer fra Københavns Roklubs ungdomsafdeling melder sig ind i ARK. De kommer med drømmen om at opbygge en roklub for ungdommen efter moderne principper. Med Rudolf som den afgørende drivkraft udvikler ARK sig til den klub, den er i dag. Man får stille og roligt styr på økonomi, bådpark og organisation.

Klubben har i dag omkring 200 medlemmer, og mindst lige så mange står på ventelisten.

Kilde: www.arok.dk

Links til andre artikler:

24.08.05 - Hvordan kan roklubben overleve?
24.08.05 - OL-drømme på Bryggen

På bryggebladet.dk den 24. august 2005.
Redigeret udgave af artikel bragt i Bryggebladet 12-2005 (udkom den 24. august).