CHRISTIANIALOV TÆT PÅ VEDTAGELSE
Det skæbnesvangre lovforslag L 205 bliver sandsynligvis vedtaget på tirsdag.
BRYGGEBLADET 26.05.2004 - "Det er nu eller aldrig", stod der på stickers og plakater, da "Forsvar Christiania Initiativet" i lørdags havde kaldt til demonstration. Og sandt er det, at Bryggens naboer i Bådsmandsstræde opfatter de kommende uger som vel nok de mest afgørende uger i fristadens 30-årige historie
Fra demonstrationen 1. maj. (Foto: Ricardo Ramirez)
I lørdags viste flere tusinde københavnere, at Christiania ikke står helt alene. Demonstrationen, der sluttede foran Christiansborg, appellerede til de politiske partier om at stemme L 205 af bordet, når det på tirsdag bliver sendt til tredje og sidste behandling i Folketinget.
Privatisering og normalisering
Stridens kerne er regeringens intention om at privatisere og normalisere fristaden, sådan at området "..udvikles som blandet bolig- og erhvervsområde gennem istandsættelse og ombygning, nedrivning og nybyggeri samt forbedring af friarealer under hensyntagen til områdets særlige arkitektoniske og kulturhistoriske værdier, og at der gennemføres en ændring af ejerskabet til bygninger og arealer på området", som der står i lovforslagets formålsparagraf.
Det er det såkaldte Christianiaudvalg, der - i øvrigt uden at invitere repræsentanter for Christiania - gennem det sidste års tid har udarbejdet grundlaget for lovforslaget. Det er nu blevet første- og andenbehandlet i folketingssalen og bliver formentlig endeligt vedtaget ved tredjebehandlingen, inden Folketinget går på sommerferie.
Går lovforslaget igennem, vil Christiania over de næste tre år afvikle selvforvaltnings- og fællesskabsprincippet, der har været fristadens bærende kraft i den hidtidige levetid. Principperne erstattes med salg af Christianias boliger efter den markeds- og boligøkonomiske model, der gælder i resten af København. Et opgør, der efter christianitternes opfattelse, er det samme som lukning af Christiania.
Tre trin i afviklingen
Lovens intention skal realiseres gennem en tretrinsraket, der vil afvikle det nuværende Christiania inden for de næste tre år.
Første trin starter til sommer, når loven træder i kraft 15. juli 2004. Inden 1. januar 2005 skal alle christianitter have anmeldt deres individuelle brugsret overfor staten. Christianitterne trues med, at de mister deres ret til deres egen bolig, såfremt anmeldelsen ikke foretages. Det er her christianitterne frygter brud med selvforvaltningsprincippet, hvor brugsret til boliger tildeles på et fællesmøde åbent for alle christianitter.
Fra demonstrationen 1. maj. (Foto: Ricardo Ramirez)
Andet trin løber fra 1. januar 2005. Her iværksættes "lovliggørelsen" af Christiania. Det sociale eksperiment for alternativ livsførelse og udfoldelse skal bringes under orden. Det indebærer, at bygninger skal nedrives, nye, "normale" bygninger, som følger de gældende love og regulativer, skal opføres. Konkret vil alle boliger på voldene skulle nedrives.
Og tredje trin - fra 1. januar 2006 - bliver så perioden, hvor den private ejendomsret og det "normale" boligmarked skal have sit indtog på Christiania. Den individuelle udstykning er foretaget. Boliger og regler er blevet "normaliserede", og området skal herefter sælges. Staten fastsætter et beløb, som christianitterne så kan vælge at acceptere og på den måde beholde deres bolig.
Da det jo er et attraktivt område, bliver beløbet sandsynligvis sat højt. De resterende boliger, og de boliger som christianitterne ikke har mulighed for at købe, vil derefter blive solgt på markedsvilkår. Christianitterne frygter, at resultatet bliver det samme som ved andre byfornyelser - social udrensning af de dårligst økonomisk stillede.
En lille hånd til fondsmodellen
Trods de svære odds har fristadens advokater tilbudt flere kompromisforslag. Ikke kun for at fastholde ejendomsforholdene på Christiania, men nok så meget for at undgå voldelige konfrontationer mellem rasende københavnere og christianitter på den ene side og politiet på den anden.
Det mest omdiskuterede kompromisforslag er Christianias advokaters forslag om at sige delvis ja til regeringens tanke om privatisering ved at overlade forvaltningen af loven til en fond, hvor christianitterne og deres naboer selv får indflydelse på udviklingen.
I advokaternes forslag har staten og Christiania hver især udpegningsret til fire bestyrelsesmedlemmer, mens Københavns Kommune, Christianshavns Lokalråd / Christianias naboer og en tredje instans - eksempelvis Kunstakademiet - hver kan udpege et medlem. Fondsmodellen fik oprindeligt den kolde skulder af regeringen.
Staten - hvilket i dette tilfælde især vil sige Forsvarsministeriet og i sidste ende forsvarsminister Søren Gade - risikerer nemlig fortsat at stå med det økonomiske ansvar og risiko for blandt andet vedligeholdelse af nedslidte bygninger, mens muligheden for at bestemme udviklingen i fristaden omvendt vil være minimal.
Fra demonstrationen 1. maj. (Foto: Ricardo Ramirez)
Ministeren fremhæver også, at der skal etableres en ny måde at tildele ledige boliger på, i stedet for at boliganvisningen fungerer som "en lukket klub for de nuværende beboere og deres venner". Til dette siger Christianias advokat Lulla Forchammer til dagbladet Information, at "Vi foreslår netop en forholdsvis hyppig udskiftning af bestyrelsesmedlemmerne for at undgå, at bestyrelsen bliver en lukket klub, der bare kan sætte hælene i", og appellerer således til, at regeringen går ind og forholder sig aktivt til den såkaldte fondsmodel frem for bare at afvise den.
Og det ser faktisk ud til at lykkes. I forbindelse med andenbehandlingen den 18. maj rakte regeringen og Dansk Folkeparti en lille hånd frem mod Christiania og nævner selv "En beslutningsdygtig og økonomisk bæredygtig fond", som en af mulighederne for en ny struktur på Christiania. Hvad der så ligger i beslutningsdygtig og økonomisk bæredygtig må fremtiden vise.
Støtte i 11. time
Under alle omstændigheder appellerer "Forsvar Christiania Initiativet" nu i disse afgørende dage til at få lagt maksimal pres på politikerne om helt at fjerne L 205-forslaget, når der i næste uge skal stemmes. Og fra forskellig side har Christiania her i 11. time fået støtte:
Således kunne Byggefagenes Samvirke onsdag i sidste uge erklære, at de under ingen omstændigheder vil deltage i en bygnings-, renoverings- eller nedrivningsproces, med mindre Christianias nuværende beboere bliver inddraget i processen.
Og dagen efter kunne man i MetroXpress se en helsidesannonce, hvor en lang liste af kendte personligheder udtalte deres støtte til Christiania. Blandt underskriverne var Lars von Trier, Vigga Bro, Ib Michael, Andrea Vagn Jensen og mange andre.
Er du interesseret i at følge med i, hvad der sker med lovforslaget og "Forsvar Christiania Initiativets" forskellige aktiviteter, kan du blandt andet læse mere på Christianias hjemmeside . tkj
På bryggebladet.dk den 25. maj 2004.
Redigeret udgave af artikel der bringes i Bryggebladet den 26. maj 2004.