Bryggebladet - nyheder - Baggrund: horsens og field's

BAGGRUND: HORSENS OG FIELD'S

De Samvirkende Købmænd kører nu den anden retssag mod Field's.

BRYGGEBLADET 26.05.2004 - Som det fremgår af anden artikel , har De Samvirkende Købmænd, som for nylig ved Højesteret har fået Bilka i Horsens kendt ulovligt opført, besluttet også at indbringe Bilka i Field's for domstolene. Begge sager handler om, hvorvidt Bilka er opført i overensstemmelse med de gældende lokalplaner. Men herudover har der verseret en tredje sag, nemlig om hvorvidt lokalplanen for Field's var i overensstemmelse med planloven.

"De politikere, der har interesse i at få solgt så mange grunde i Ørestaden som muligt for at få finansieret det bekostelige metrobyggeri, er de samme, som har godkendt planlovsoverskridelserne." Citat: Advokat Jan E. Jørgensen fra De Samvirkende Købmænd.

Fælles for de tre sager er, at kommunerne efter DSK's opfattelse har været lidt for velvillige over for de nye butikker og bøjet reglerne lidt for kreativt for at kunne give de ønskede tilladelser. Fælles for sagerne er desuden, at det politisk sammensatte Naturklagenævn i alle tre sager har afgjort klagesagerne til kommunernes fordel.

I Horsens var kommunen klar over, at de nye regler i planloven (se desuden "Fakta" nederst) stod i vejen for at lave en lokalplan, der tillod det nye Bilka. Men i skuffen havde man en gammel lokalplan for et butikscenter, som aldrig var blevet til noget, på det areal, hvor Dansk Supermarked nu ønskede at bygge Bilka. En lokalplan, der var vedtaget, før planloven blev strammet, og som stadig var gældende. Kommunen vurderede, at Bilka-projektet nok godt kunne realiseres inden for rammerne af den eksisterende lokalplan, og gav i marts 1999 grønt lys for byggeriet.

DSK - og senere også FDB - klagede til Naturklagenævnet, men i august 1999 gav et flertal på ti af nævnets dengang tolv medlemmer kommunen medhold. I februar 2000 anlagde DSK sag mod Naturklagenævnet ved Vestre Landsret, som i juni 2001 kendte nævnets afgørelse ugyldig. Naturklagenævnet ankede dommen til Højesteret, hvor den blev stadfæstet i april 2004.

I København var der ikke noget lusk med gamle lokalplaner for at omgå planloven, her gik man mere lige på og hårdt. Da konsortiet bag Field's-projektet meldte sig som mulig køber af en stor grund i Ørestaden, udarbejdede kommunen i 1999 en lokalplan for et storcenter uden for byens centrum, hvor der ikke bare kunne være et lavprisvarehus på 15.000 m2, men også flere andre butikker, som overskred planlovens maksimale butiksstørrelser.

Kommunen begrundede dette med, at centerets beliggenhed var meget central, nemlig midt i den københavnske bydel Ørestaden, og at det var nødvendigt med et vist antal større butikker i en by som København.

Som beskrevet andetsteds på disse sider nedlagde Miljøministeriet veto mod lokalplanen, først og fremmest fordi man ikke kunne godkende et nyt lavprisvarehus. Til gengæld kunne ministeriet gå med til et stormagasin, og den tilrettede lokalplan blev vedtaget i juni 2000.

Foreningen Amager Mod Overflødige Storcentre, Amos, fandt dog, at lokalplanen stadig var i strid med planloven, og klagede til Naturklagenævnet, hvor et flertal på syv af nævnets ti medlemmer - deriblandt begge højesteretsdommere - i februar 2001 gav kommunen medhold. Med juridisk og økonomisk bistand fra DSK anlagde Amos i august 2001 sag mod Naturklagenævnet ved Østre Landsret.

Ved et offentligt møde på Amager betegnede advokat Jan E. Jørgensen dengang sagen som "det mest eklatante eksempel på magtfordrejning, der er set i nyere tid" og sagde:

- De politikere, der har interesse i at få solgt så mange grunde i Ørestaden som muligt for at få finansieret det bekostelige metrobyggeri, er de samme, som har godkendt planlovsoverskridelserne. Det havde været mere reelt, om Folketinget i stedet havde besluttet, at Planlovens regler om butikker ikke gælder for Grønland, Færøerne og Ørestaden - for det er i realiteten det, der er tilfældet.

Det var Landsretten dog ikke enig i. Ganske vist manglede de lovkrævede begrundelser for de store butiksstørrelser, men retten fandt, at planlovens regler herom var vage, og frifandt i april 2002 nævnet. Dommen blev anket til Højesteret, hvor sagen bortfaldt på grund af en frist, som ikke blev overholdt.

Den aktuelle sag er udførligt beskrevet i anden artikel . Det såkaldte stormagasin er efter DSK's opfattelse ikke et stormagasin og dermed i strid med lokalplanen. Et knebent flertal på seks af Naturklagenævnets ti medlemmer - deriblandt kun den ene højesteretsdommer - afviste klagen i december 2003, og DSK lægger nu sag an mod nævnet ved Østre Landsret. Hvis en af parterne til sin tid anker Landsrettens dom til Højesteret, vil der gå adskillige år, før sagen er afgjort. max

FAKTA:

REGLERNE OM BUTIKSPLANLÆGNING

Reglerne om butiksplanlægning findes i Planlovens paragraf 5, 6 og 11. Ved en stramning i 1995 blev kommunernes muligheder for at tillade nye butikker uden for de centrale bydele kraftigt begrænset. Desuden blev der fastsat maksimale butiksstørrelser, som kun må overskrides, hvis det er nødvendigt af planlægningsmæssige grunde.

Reglerne har til formål at fremme et varieret butiksudbud i byerne og i de enkelte bydele i de større byer samt at sikre, at nye butikker placeres, hvor der er god tilgængelighed for alle trafikarter.

Det er amterne, som i regionplanen fastlægger de overordnede retningslinier for detailhandelen i deres region, herunder retningslinierne for beliggenhed og størrelse af butikker.

Men inden for de udstukne retningslinier er det kommunerne, som står for den egentlige planlægning. Dels i kommuneplanen, som fastlægger hvilke arealer, der kan benyttes til detailhandel, samt hvilke typer og størrelser af butikker, der kan etableres. Dels i lokalplanlægningen, hvor de præcise betingelser for udnyttelsen af de enkelte arealer fastsættes. Kommunerne godkender desuden de konkrete byggeprojekter og vurderer herunder, om de er i overensstemmelse med lokalplanen.

NATURKLAGENÆVNET

Amternes og kommunernes afgørelser og beslutninger kan påklages til Naturklagenævnet. Nævnet består af ti medlemmer - en ansat juridisk formand, to højesteretsdommere samt syv repræsentanter for de politiske partier, der har sæde i Folketingets finansudvalg. Naturklagenævnets afgørelser kan inden for en frist på seks måneder indbringes for domstolene ved søgsmål.

Links til andre nyheder:

Links til gamle artikler:

På bryggebladet.dk den 25. maj 2004.
Redigeret udgave af artikel der bringes i Bryggebladet den 26. maj 2004.