PORTRÆT: GUDS LAM, MEN IKKE MUNDLAM
BRYGGEBLADET 26.01.2004 - En lys dag i januar går Bryggebladets åndede medarbejder afsted til en samtale med en afgående HA'er. Han underskriver sig HAJ. (Det er vist ikke helt ufarligt, det her.) Samtalen foregår ikke i en rockerborg, selvom det er gedigent byggeri på hjørnet af Halfdansgade og Snorresgade, men i huset beskæftiger man sig både med himmel og helvede, engle og dæmoner - og alt det midt imellem.
(Foto: Ricardo Ramirez)
HA'eren har holdt til her i over ti år, og nu holder han op, Hans Anker, med at være præst ved Hans Tausens Kirke. Han fylder 60 år den 26. januar.
Hans Anker Jørgensen kom til verden i Himmerland i en voldsom vinter i 1945 og voksede op i Vallekilde/Hørve i en indremissionsk familie, hvor faderen var præst. Det satte sine spor i den ældste dreng, som forventedes at blive præst. Der var ikke meget plads til udfoldelse i det missionske miljø, men der var forventninger, som sikkert har været med til at skabe ambitioner.
Allerede som tolvårig læste han Bibelen igennem og skrev salmer. Linjen var lagt, og han fulgte den - næsten. Der blev dog også plads til fodbold i den lokale klub med rygmærket KFUM, men ellers ingen tant og fjas.
Plads til at være menneske
Efter gymnasiet flyttede han "i jomfrubur på Frederiksberg", familien havde fundet et trygt sted hos et par ældre damer. Han begyndte at læse teologi på universitetet - og at gå i biografen - flyttede på kollegium og trivedes i det sociale liv der. Muligheden for at udveksle tanker og diskutere med mennesker fra helt andre miljøer end hans egen baggrund var tiltrækkende.
Diskussion er stadig vigtig for ham, og plads til kritisk tænkning. Det ved man, hvis man har deltaget i nogle af studentermenighedens aftener. Han kom ind i bestyrelsen af Kristelig Studenterbevægelse og blev politisk interesseret, deltog blandt andet i protesterne mod Vietnamkrigen. Undervejs i studiet arbejdede han som postbud, chauffør og underviste i religion i gymnasiet.
Den videnskabelige tilgang til teologien på universitetet voldte problemer, med den troende baggrund han kom fra, og han mente kirken var for højreorienteret - som den er ved at blive det igen: for meget tilrettelagt for de kirkevante og for litterær (flere tekstlæsninger).
- Det missionske miljø er oppositionelt, ikke elitært. Det er jævne folk med udsyn til verden. Mange fra det missionske miljø er blevet politisk røde, understreger Hans Anker.
For ham blev den røde teori mere realistisk, da han som militærnægter var på Kofoeds Skole. Her lærte han at lytte - ved at snakke med de mennesker, der havde det sværest. Det var et helt nyt miljø for ham.
Som 30-årig blev han alvorligt syg og bange for at dø og erfarede ved den lejlighed, hvor vigtig en troværdig trøst er, hvilket den stedlige præst ikke var i stand til. Der skal være lys og håb og plads til at være menneske, som mennesker nu er. Yndlingssalmen er "Se nu stiger solen".
Stadig ambitiøs
Hans Anker har været præst i næsten tredive år i flere kirker i København. Han fremhæver Tingbjerg Kirke, fordi han var med i opbygningen af den og i et godt fællesskab derude.
Her i Hans Tausens Kirke har han været delt mellem studenterne på universitetet i Njalsgade og menigheden på Islands Brygge siden 1994.
- Der har været for meget arbejde i den delte stilling, siger Hans Anker, der følger sig svigtet af dem, der kunne have skaffet ham bedre arbejdsvilkår.
- Jeg er slidt op af både succes og fiasko, siger han med henvisning til studenterarbejdet, hvor der har været mange personlige samtaler, og menigheden som han ikke altid synes, han har passet ordentligt.
Undervejs har han også haft familie og har stadig børn i skolealderen. Desuden vil han skrive salmer - og har gjort det. Hele seks styks er med i den nye salmebog. Det lader ikke til, han er tilfreds med det. Stadig ambitiøs.
Han er blevet anklaget for at være marxist (nutidigt skældsord), men siger selv, at rygmærket er socialistisk demokrat. For ham betyder kristendommen at tage offerets parti, at dele magten, at være social og have solidaritet med synderne (dem de andre ikke må lege med). Og den eviggyldige: Vær mod andre, som du ønsker, de skal være mod dig. Så man har jo nok at se til som kristen.
(Foto: Ricardo Ramirez)
Hans Anker vil fællesskabet, men rager selv op som en leder og taler gerne og længe. Måske kan man kalde ham et Guds lam. Men ikke mundlam!
Alligevel er han stadig nervøs, hver gang en prædiken skal holdes. Han så gerne, at gudstjenesten kunne foregå mindre højtideligt, for eksempel uden den sorte kjole, i et rum, hvor præst og menighed blev et fællesskab og gerne med diskussion af prædikenen bagefter. Han har tidligere arrangeret frokost med diskussionsoplæg og debat efter den almindelige højmesse, men det gled ud hen ad vejen, hvilket han beklager. Han er dog optimistisk med hensyn til kirkelivet her på Bryggen: Kirkegængerne er steget i antal.
Som Hans Anker skrev i sidste nummer af Bryggebladet før jul, så takker han af nu på grund af nedslidning, men trods træthed er han stadig engageret. Hans Anker er ikke en mand, der giver op. Han vil utvivlsomt også fremover være den kritiske røst, men han vil ikke blande sig i det lokale kirkeliv på Bryggen. Han er allerede flyttet til Odsherred.
Efter en lang samtale med Hans Anker og med kendskab til hans virke her på Bryggen må det fastslås, at han er HA'er: Helvedes Ambitiøs. Til lykke med de 60 år. ing
Hans Anker Jørgensen holdt afskedsgudstjeneste i søndags. Birgitte Kvist Poulsen bliver ny sogne- og studenterpræst. Bryggebladet forventer at kunne bringe et portræt af hende i næste udgave af avisen.
På bryggebladet.dk den 25. januar 2005.
Redigeret udgave af artikel der bringes i Bryggebladet 01-2005 (udkommer 26. januar).