HUSMODERLIG VASKERI-KONCERT
BRYGGEBLADET 26.01.2004 - Venter på Far, som selv kalder sig Danmarks mest husmoderlige vokalgruppe, holdt meget apropos husmoderlighed koncert i møntvaskeriet i Njalsgade 22 i sidste uge.
Pressefolk og tilfældige vaskerigæster kunne nyde de fem skønne kvinders sang i anledning af Venter på Fars tredje cd "Du har så evigt ret, min ven", der udkommer den 2. februar.
Samme dag har kvintetten premiere på det nye show "Vi har meget mere at gi" i Amager Selskabslokaler i Markmandsgade. Her kan man opleve Anne Dorthe Michelsen, Cathrine Nordseth, Julie Michelsen, Cæcilie Glode og Anne Herdorf på skrap linje frem til den 5. februar, hvorefter gruppen tager på turne i hele landet. agn
EKSTRA PÅ BRYGGEBLADET.DK:
Klik her for at se 30 sekunders videoklip fra Venter på Fars vaskerikoncert i Njalsgade. Klippet fylder 7,2 MB (.avi-fil)og og kan åbnes direkte i din medieafspiller. Hvis din medieafspiller ikke starter: Højreklik og tryk "Gem destination som" for at gemme på din harddisk,
På bryggebladet.dk den 25. januar 2005.
Redigeret udgave af artikel der bringes i Bryggebladet 01-2005 (udkommer 26. januar).