BRYGGEBLADET MENER: VI VIL HAVE HELE SANDHEDEN
Leder i Bryggebladet 16-2003 (22.10.2003)
På denne plads opfordrede vi for et år siden bryggeboerne til at bruge metroen. På trods af den tåbelige linjeføring. På trods af, at der mest er tale om et politisk prestigeprojekt. På trods af den lukkethed, der kendetegner det statsligt ejede Ørestadsselskab. På trods af de truende økonomiske skyer, der hviler over hele projektet.
Og det vil vi stadig opfordre folk til. Dels fordi metroen når den fungerer er en fordel for mange bryggeboere, dels fordi staten og dermed skatteborgerne i sidste ende kommer til at hænge på regningen, hvis det viser sig, at de vidtløftige budgetter ikke kan holde.
Men som det fremgår af dette nummers midterside-tema er det ikke ligetil at bruge metroen i øjeblikket på grund af de utallige driftsproblemer og forsinkede tog.
Er forsinkelserne til at leve med? Det ville de måske være hvis man havde indtrykket af, at metroselskaberne er i stand til at rydde problemerne af vejen og få de komplicerede systemer til at fungere. Vi tror de gør hvad de kan, men når man har talt med repræsentanterne for metroen efterlades man i tvivl.
På trods af deres uomtvistelige venlighed og imødekommenhed overfor pressen og offentligheden og på trods af en stor og velsmurt kommunikationsafdeling, så lurer der altså en tvivl i sindet om, at vi ikke får hele sandheden at vide. At problemerne er større end ledelsen vil indrømme og værre endnu så store, at de ikke kan løses inden for en overskuelig periode.
Metroselskabernes information kan lyde fornuftigt i udgangspunktet, men bliver til noget nær volapyk hvis man for eksempel prøver at sammenligne de forskellige repræsentanters forklaringer på metroens problemer.
Prøv selv at nærlæse artiklerne på midtersiderne, og se hvad vi mener.
At Ørestadsselskabets direktør uden at blinke vil påstå, at der ikke er lavet undersøgelser af årsagerne til de mange forsinkelser, og at hun derefter skyder på, at op mod halvdelen af forsinkelserne i øjeblikket skyldes de nye passagerer og personale, vidner enten om ledelsens konsekvente tilbageholdelse af pinlige oplysninger til offentligheden eller om ledelsens enorme uvidenhed om hvordan det faktisk står til med et af Københavns største trafikprojekter nogensinde. Begge dele burde få alarmklokkerne til at ringe hos trafikministeren.
Selskabet burde, hvis det ikke allerede er tilfældet, være lovmæssigt forpligtet til at lave den slags undersøgelser. Det handler trods alt om borgernes penge, og borgerne har krav på en professionel styring af de offentlige trafikprojekter og i øvrigt en lødig information. Meget tyder på at borgerne får det modsatte i begge tilfælde.
Sådanne krav om gennemskuelighed kan ikke stilles med samme ret til et privat ejendomsselskab som Norden.
Som det fremgår af Bryggebladets forside, indrømmer Nordens direktør nu, at salget af otte bryggeejendomme til datterselskabet mest af alt var et smart påhit med det formål at få lejerne til at købe ejendommene. Norden fortalte ligesom Ørestadsselskabet ikke hele sandheden.
For et par år siden kørte der en heftig debat her i Bryggebladets spalter. Nogle læsere mente ikke, at det var Bryggebladets opgave at rejse tvivl om de priser som ejendommene blev udbudt til. Men ser man på direktørens udtalelser i dag, forekommer det meget rimeligt at der allerede dengang blev stillet spørgsmålstegn ved Nordens tilbud.
Dermed ikke sagt, at bryggeboerne ikke skulle have købt ejendommene af Norden. Andelseventyret er måske bare lidt for dyrt. agn
På bryggebladet.dk den 22. oktober.2003.
Redigeret udgave af leder bragt i Bryggebladet den 22. oktober 2003.