BRYGGE-BJERGENE: MOSKE OG SVØMMEHAL I NJALSGADE
BRYGGEBLADET 22.02.2006 - Bryggen får måske alligevel en moske. Området i Njalsgade har i en lang årrække været udlagt til moske, men hidtil har de muslimske organisationer i Danmark ikke kunnet rejse de fornødne økonomiske midler til at betale for den attraktive byggegrund.
Moskeen skal integreres i byggeriet men får alligevel sit eget arkitektoniske udtryk. Der skal ikke bygges en minaret. (Model: B.I.G)
Men nu er Njalsgade K/S parate til at betale for opførelsen af en moske. Hvilke muslimske samfund i Danmark, som skal bruge moskeen er dog endnu usikkert.
Vi forestiller os, at investorerne finansierer opførelsen. Mosken bliver så en selvejende institution, hvor brugerne skal betale en leje for brugen. Så det er ikke ren filantropi, Karol Marcinkowski, totalrådgiver for Njalsgade K/S, til Bryggebladet.
Han afviser, at investorgruppen på den måde forsøger at købe goodwill hos kommunen.
Vi fokuserer på projektet som helhed og ikke kun på moskeen. Målet er at skabe en multifunktionel bydel. Der kan en moske sammen med andre funktioner bidrage til, at vi får en soveby.
Arkitekterne i B.I.G. arbejder blandet andet på at integrere en svømmehal i projektet, og Karol Marcinkowski er ikke afvisende overfor, at investorgruppen også kan betale en del af denne.
Men det er ikke noget vi spekulerer i for at få grønt lys fra kommunen. Hvis vi kun var ude på at spekulere, så ville vi jo ikke foreslå et projekt, der adskiller sig så markant fra den gældende lokalplan. Hvis man overhovedet skal tale om spekulation, så tror vi på, at vi med disse planer får en mere attraktiv vare at sælge til boligkøberne, slutter han. agn
Læs mere om Brygge-bjergene i følgende artikler:
22.02.06 - Brygge-bjergene: Intro
22.02.06 - Brygge-bjergene: En levende bydel i storbyen
22.02.06 - Brygge-bjergene: Politikere i venteposition
22.02.06 - Brygge-bjergene: Jyder vil udbygge Bryggen
22.02.06 - Brygge-bjergene: Moske og svømmehal i Njalsgade
22.02.06 - Brygge-bjergene: Modelbilleder af byggeriet
På bryggebladet.dk den 22. februar 2006.
Redigeret udgave af artikel der bringes i Bryggebladet 03-2006 (udkommer den 22. februar).