7-ELEVEN PÅ HJØRNET OM FÅ MÅNEDER
Andelsboligforening siger ja til 7-Eleven på hjørnet af Artillerivej og Njalsgade.
Af Jean Gauthier, Bryggebladet 21.06.2006
Bestyrelsen har skrevet aftalen med 7-Eleven under, og så vidt vi er orienteret påbegynder arbejdet med indretningen i løbet af juni måned, siger Asser Jensen, formand for Andelsboligforeningen NjalLSagaA.
7-Eleven kommer til at ligge på hjørnet af Artillerivej og Njalsgade. Skiltning er aftalt til kun at være i vinduerne og ikke på facaden som i denne foromanipulation. Foto: Jean Gauthier
7-Eleven har godkendt alle krav, andelsboligforeningen har stillet til dem. Det omfatter blandt andet retningslinier for håndtering af skrald, lydisolering, udsugning og skiltning.
Beboere i NjalSaga er positive
Der bliver kun skiltning i vinduerne. Facaden holdes fri for reklameskilte, forklarer Asser Jensen.
7-Elevens »convenience-butik«, i de tidligere glarmesterlokaler på hjørnet af Artillerivej og Njalsgade, vil køre med kædens forretningskoncept, hvor kunderne kan købe mad, købmandsvarer samt drikke »to go« døgnet rundt.
Ifølge Asser Jensen har de fleste beboere i ejendommen været meget positive omkring 7-Elevens overtagelse af glarmesterforretningen.
7-Eleven har i dag 55 butikker i Danmark, heraf 40 i København. På verdensplan har den amerikanskejede kæde 28.000 butikker fordelt på 23 lande.
Læs mere i følgende artikler:
21.12.05 - 7-Eleven vil til Bryggen
På bryggebladet.dk den 20. juni 2006.
Redigeret udgave af artikel der bringes i Bryggebladet 11-2006 (udkommer den 21. juni).