BRYGGENS VIRKELIGHED PÅ 99. ÅR
Latte & bajer...design & discount...pizza & sushi...Tuborg & Chimay...Bryggen anno 2004 - et år før 100 års jubilæet - er en bydel fyldt med modsætninger. Væk er det nogenlunde homogene arbejderkvarter, hvor en Tuborg fra kassen og en parisertoast var et passende tilbud til folk, som ønskede at spise ude. De nye bryggeboere kræver mere.
BRYGGEBLADET 21.04.2004 - Den 1. maj åbner Café Saga i de lokaler, som hidtil har huset Rittas Kælder og dermed er caféerne på Bryggen kommet i overtal i forhold til de traditionelle værtshuse.
Tæl dem: Artillericaféen, Haraldsborg, Isbjørnen og den mere pub-agtige Café Langebro på den ene side, og så Café Alma, Café Saga, Miami (erstatter 1. maj Swim Bar), Orangeriet og Soffi's Kælder samt spisestederne med udeservering om sommeren, Brasserie Prego, Café Viva, Il pane di Mauro og To Trin Op.
For tredive år siden havde Bryggen et stort udvalg af butikker og beværtninger, som levede af de lokale bryggeboere, men også af en meget levende havn. Her fandtes flere slagterforretninger, en fiskeforretning, skomager og mange flere. Men med lukningen af industriområdet på det vi nu kender som Havnestaden, stoppede man også for alle aktiviteter i havnearealet ved Islands Brygge.
Bryggen, dog langt fra en spøgelsesby, havde mistet sin vitalitet i hvert fald hvad angik handelslivet.
For blot ti år tilbage var udvalget mere ensartet: Bryggen havde kun grillbarer, værtshuse og en enkelt café. Dengang lukkede butikkerne i lind strøm. Ingen turde åbne nye forretninger. Bryggen virkede mere som en soveby, hvor bryggeboere var mere interesserede i at holde øje med deres biler, som var parkeret på gaden foran deres lejlighed, end i at gå tur i kvarteret.
- Hver designer står i butikken et par dage om måneden, fortæller Sofie Nørregaard. Hun er "designeren på vagt" og hun viser sin egen tøjkollektion frem. Butikken Storm Mortensen stiller lokaler for rådighed til ti unge designere, som dermed får mulighed for at eksponere deres design. Der er ikke sat en tidsfrist på hvor længe konceptet vil fortsætte, men der er på nuværende tidspunkt planlagt to modeshows i den kommende tid. Første gang i juni. De ni andre designere hos Storm Mortensen er udover Sofie Nørregaard: Para Doks, Dòttir, Susanne Thomsen, Anne Marie, Marin Nanda, Mette Søgaard, 4, Soul Made og Petrine. Butikken er nabo til Klaus Samsøe's Aidenditi og Bryggen har dermed nu to prikker på Københavns modekort.
I 80'erne omfavnede København den sydlandske cafékultur og nu, hvor der var kommet nyt liv ved havnen i form af Havneparken, var det naturligt, at Bryggen også skulle have sin café. Den 1. april 1988 åbnede Café Liberation på hjørnet af Islands Brygge og Vestmannagade. Her fandt man Bryggens allerførste moderne café.
At caféen delvist blev startet af den Manifest-Kommunistiske Arbejdsgruppe, senere kendt som "Blekingegadegruppen" opkaldt efter gruppens dæklejlighed ved Amagercentret, gav Bryggens caféliv en vis berygtethed fra starten.
De idealistiske tanker bag caféen var at anvende et eventuelt overskud til befrielsesbevægelser i den tredje verden. Men da flere af gruppens medlemmer blandt andet blev knyttet til et røveri mod Købmagergades postkontor, hvor en politibetjent blev dræbt, blev caféen lukket allerede i 1989 kun et år efter åbningen. Caféen blev dog genåbnet under et nyt navn og med nye ejere i 1990 og er stadig i dag én af Bryggens moderne cafeer, nu under navnet Orangeriet.
Den stærke lokalpatriotiske ånd, som ofte har været Bryggens særtegn kommer i høj grad fra bydelens geografiske placering: En snævert indkredset boligmasse på 19 boligblokke næsten isoleret mellem havneløbet, Amager Fælled og Amager Boulevard, der virker som en klar afgrænsning mod omverdenen. Ofte bliver bydelen karakteriseret som en landsby i byen.
Men selvom vi ofte får et billede af et kvarter, som har kunnet samle sig omkring lokale problemer (Soyakagefabrikken, Gimle/Kulturhuset, apoteket, bus 40 og så videre), er Bryggens befolkning en folkelig mosaik lige så varieret som det øvrige København. Og så kommer det ikke som en overraskelse, at kvarteret afspejler udviklingen i det danske samfund. Befolkningen på Bryggen er lige så veluddannet, har lige så høj beskæftigelse og har lige så høj gennemsnitsløn som resten af københavnerne.
Og så skal det bemærkes, at Bryggen, med sin lille befolkning på 7.500, også er en arbejdsplads for knap 9.000 mennesker, samt at kurverne for begge grupper er opadgående. Havnearbejderen er blevet erstattet af kontormedarbejderen. Det har betydet, at skibsprovianteringen og tømrerhandlen har måttet flytte for at give plads til en mere mondæn livsstil. Selv den lokale hashklub er blevet erstattet af en sushibar.
I det nye byggeri i Havnestad og på Ny Tøjhus er der meget begrænset mulighed for at indrette butikker og små forretninger. Det har kommunen varslet i sine lokal planer for områderne. Kommunen har faktisk udpeget området omkring Njalsgade og Islands Brygge til at være bydelens "indkøbscentrum". I de fleste af det "gamle" Islands Brygges ejendomme er der faktisk mulighed for at indrette butikker i stue-og kælderplan.
Ledige lokaler på Bryggens "strøggader" er efterhånden blevet færre, selvom kvadratmeterprisen her nærmer sig prisen på eksempelvis Amagerbrogade.
Mange af de nye forretninger som etablerer sig på Bryggen viser en stor professionalisme - på grund af de højere huslejer og den ofte større indskudssum i form af depositum og goodwill, er der ikke plads til amatører, der blot ønsker at satse. Her handler det om at overleve fra den dag man slår dørene op.
- Der er altid ti slags frisk presset saft, siger Thomas, manden bag Bryggens Is & Saft. Det er den nyeste butik ved Havneparken og den åbnede i sidste uge. Presset ind mellem de mere traditionelle T. S. Smørrebrød og Bryggens Øl og Vand, tilbyder den nye butik, ud over saft, andre sommerfristelser som milkshakes, softice og hjemmelavet is. Thomas (til højre på billedet) og hans kæreste Tina (ikke på billedet) står sammen for den nye butik. God sommer.
Det viser sig overraskende, at de fleste nye butikker på Bryggen har stor respekt for bydelens historiske og arkitektoniske kvaliteter.(De fleste af Bryggens bygninger er klassificeret som værende af høj bevaringsværdi). De buede vinduer og de rå overflader kommer frem i de nye forretninger, som er mere i trit med tidens ånd: Råt, rent og enkelt.
Godt nok skal man nok ikke forvente, at Gucci og Louis Vuitton gør deres indtog på Bryggen (så mondænt bliver Bryggen nok aldrig), men så må bryggeboerne bare nøjes med at "handle ind" i stedet for "at shoppe" i første omgang.
Bryggen kan efterhånden sammenlignes med kvarterer som Christianshavn, Nansensgade, Pisserenden og Blågårdsgade, men udviklingen her er kun lige begyndt. ljg
På bryggebladet.dk den 20. april 2004.
Redigeret udgave af artikel der bringes i Bryggebladet den 21. april 2004.