BRYGGEBLADET MENER: STYRK INTEGRATIONEN

Leder i Bryggebladet 14-2003 (17.09.2003)

I nummer 13 satte Bryggebladet fokus på det gamle Sojakageområde eller Havnestad, som det også kaldes. Området har gennemgået en spændende udvikling, og det er lykkedes at omskabe forladte fabriksbygninger til boliger og kontorer på en spændende og meget mere vellykket måde end katastrofeeksemplet på Kalvebod Brygge.

Men alligevel lurer der farer. Havnestad kan ende med at blive en hel ny bydel i København og ikke en integreret del af Bryggen. Her på Bryggebladet håber vi, at Havnestad (for)bliver en integreret del af Bryggen. Og det kræver i hvert fald to ting. For det første at de nye beboere i området også bruger lokalområdet – at de simpelthen med tiden bliver bryggeboere. For det andet at det bliver naturligt for de traditionelle bryggeboere at bruge Havnestadsområdet

I forhold til det første er det glædeligt at kunne spore et ønske blandt flere af de nye beboere i Havnestad om at blive en integreret del af Bryggen. I seneste nummer bragte vi et debatindlæg af Jess Theil (JT), som bor i Pressesiloen. JT ønsker heller ikke, at Havnestad skal udvikle sig til en ny bydel i byen, men ønsker også at området smelter sammen med det eksisterende. JT vil gerne være bryggebo med stort B. Men samtidig forklarer han, hvordan tre af ejendommen Pressesiloens 35 lejligheder er ejet af udlandsdanskere eller firmaer. Det er ikke mange, mener JT, der argumenterer for at Bryggebladet med en tidligere artikel har båret ved til myterne om Havnestad som et sted udelukkende for rige udlandsdanskere.

Men tre ud af 35 lejligheder er da en pæn sjat. Ti procent ville i en ejendom som Egilshus svare til, at cirka 32 lejligheder ikke bebos af »hverdagskøbenhavnere«. Derfor er det glædeligt, at kommunen omsider har vedtaget at indføre bopælspligt. Hvis folk flytter permanent ind i lejlighederne og ikke blot bruger dem som midlertidige boliger, er der også flere som kommer jævnligt i lokalområdet. Og det er mennesker – rige som fattige, høje som lave, brune som hvide – og ikke arkitektplanlægning, der skaber liv i en by. Planlægning er selvfølgelig nødvendig, men kan højst udstikke rammer for det levede liv.

Faktisk kan man diskutere, om ikke kommunen skød sig selv i foden ved at give sojakageområdet et selvstændigt navn. Selvom man selvfølgelig nemt kan komme til at overfortolke betydningen af et navn, så er den symbolske værdi tydelig: Eget navn gør Havnestad til noget særligt – noget selvstændigt, hvilket ikke fremmer integrationen.

Men det er jo altid nemt at sætte sig op på den høje hest for at kritisere. Straks sværere er det at komme med konkrete løsningsforslag. For hvordan skabes der en større sammenhæng mellem det traditionelle Bryggen og de nye områder?

En af måderne ville være at gøre det naturligt for alle bryggeboere at komme i den nye del af Bryggen. Havnestad bygges bevidst meget tæt for at skabe et urbant storbymiljø. Men der mangler noget – butikkerne. Der er formentlig ikke kommerciel basis for at indrette detailhandel i alle stueetager, som man kendte det i gamle dage. Men er der ikke basis for at lave en torvehal eller et butikstorv? Absolut ikke i værste Fisketorvet-, Næstved Storcenter- eller Fields-stil. Men derimod mere som de torvehaller man kender fra lidt sydligere himmelstrøg.

Bryggeboerne savner – ifølge Bryggebladets uvidenskabelige undersøgelse fra 2002 – et mere varieret dagligvareudbud. Så hvorfor ikke sørge for at indrette nogle af de mange ledige erhvervslejemål i Havnestad til detailhandel? Zeppelinerhallen ville være aldeles glimrende til dette formål. Den utraditionelle bygning står i øjeblikket ubenyttet hen, måske fordi indretningen alligevel er for alternativ til kontorbrug. Hvorvidt der er et behov for et mere varieret dagligvareudbud på Bryggen, må tiden og efterspørgslen vise, men der er ingen tvivl om, at det ville få mange gamle bryggeboere til at få deres naturlige gang i området. Ligeledes ved Bryggebladet heller ikke, hvilke lokalplanmæssige krav der stilles til detailhandel, eller om Bryggens »detailhandelskvote« er opbrugt. Det ville i hvert fald kræve at man ændrede Havnestads lokalplan, da det i øjeblikket kun er muligt at indrette butikker i Axel Heides Gade. Men politik er jo det muliges kunst, og hvis der er et ønske om at indrette detailhandel her, skal det nok også lykkes.

Politikerne kan også gøre andet. Eksempelvis kunne man flytte biblioteket og andre kulturinstitutioner til området ved Kigkurren. Det ville skabe sammenhæng og desuden medvirke til at skabe liv på en af Bryggens få pladser. En plads, der i øjeblikket tilmed sygner lidt hen.

Som det er i dag, kommer den »almindelige bryggebo« ikke forbi Havnestadsområdet hver dag – heller ikke selvom Netto åbner til efteråret. Derfor hilser vi også HK, LO og Lægemiddelstyrelsens initiativ ved Kulturnat velkomment (se artikel i dette nummer). Det er prisværdigt, at de tre nye er gået sammen om at invitere bryggeboerne og københavnerne indenfor. ljg/agn

P.S. Dette var blot et forslag til at styrke integrationen. Bryggebladet hører gerne fra læsere, der har andre ideer. Send os en mail! (klik her)

BILLEDTEKST: Zeppelinerhallen kan blive til en torvehal, der kan medvirke til at fremme integrationen mellem »nye« og »gamle« bryggeboere.

På bryggebladet.dk den 17. september.
Redigeret udgave af leder bragt i Bryggebladet den 17. september 2003.