UENIGHED OM FREMTIDEN FOR KØBENHAVNS KULTURHUSE
Kultur- og Fritidsforvaltningen er på kollisionskurs med kulturhusenes personale, brugere og politikerne.
BRYGGEBLADET 17.09.2003 - Et flertal i Kultur- og Fritidsudvalget nedstemte i torsdags kulturforvaltningens forslag til en fremtidig struktur for de københavnske kultur- og medborgerhuse. Forvaltningen foreslår blandt andet at nedlægge tre kulturhuse i København, og her har især nedlæggelsen af kulturhuset Blågården på indre Nørrebro vakt bred modstand blandt personale og brugere.
Den største modstand forholder sig dog til et forslag om at stække brugernes indflydelse på kulturhusene. Under overskriften »Demokratiske kulturhuse« forsøger kulturforvaltningen i forslaget at forklare, at et råd udpeget af lederen i hvert kulturhus er mere demokratisk end de brugerråd, der som nu vælges på åbne møder.
Forvaltningen lægger op til, at de fremtidige »brugerråd« skal professionaliseres og i større omfang bestå af professionelle kunstnere og andre med erfaring fra kulturlivet. Rådene bør efter forvaltningens opfattelse ikke længere vælges demokratisk, men sammensættes »så det i videst muligt omfang repræsenterer lokalområdet/bydelen bredt, det vil sige, at både institutioner, kulturliv, borgere og handlende kan indgå i udviklingen af det kulturelle felt samt sikre forankringen af den demokratiske dialog og proces lokalt«, som det formuleres i forslaget. Hvordan man sikrer den demokratiske dialog, er der således dyb uenighed om blandt kommunens politikere.
Med hensyn til de øvrige omstruktureringer, så går Islands Brygges Kulturhus i det store og hele ram forbi. Huset skal fortsætte som lokalt kulturhus med en bred vifte af kulturelle aktiviteter, men også her foreslås det altså at stoppe de åbne valg til brugerrådet.
I fremtiden ser Kultur- og Fritidsforvaltningen et København med 12 lokale kulturhuse fordelt over byen og derudover to spillesteder, et medborgerhus for etniske minoriteter og tre foreningshuse med plads til kulturelle foreninger i dagtimerne.
De enkelte kulturhuse skal i fremtiden fokusere mere på deres kerneområder, og nedlæggelsen af de tre kulturhuse, Suhmsgade Mødecenter, Bispebjerg Kulturcenter og Blågården skal give flere midler til afvikling af kulturelle aktiviteter i de andre kulturhuse.
Længere ude i fremtiden planlægges det at anlægge nye kulturhuse i Ryvangkvarteret og måske endda i Ørestad.
Nedlagde arbejdet
I Islands Brygges Kulturhus nedlagde en del af personalet arbejdet og tog til fagligt møde, da forslaget blev kendt.
Det handler blandt andet om måden, det kom ud på, at man lægger op til så omfattende ændringer uden at rådføre sig med hverken brugere af husene eller medarbejderne, siger Jørgen Bruun, kulturhusets tillidsmand. Så vidt jeg ved blev forslaget sendt ud på mail om lørdagen og sendt til afstemning allerede torsdagen efter. Det giver jo ikke noget tid til debat.
Også tilsidesættelsen af brugerdemokratiet og nedlæggelsen af de tre medborgerhuse var med på listen over medarbejdernes kritikpunkter.
Det er jo reelle nedskæringer af institutioner og stillinger vi kan se i forslaget, og det må vi protestere imod. Især når det handler om et så velfungerende medborgerhus som Blågården.
Afviser at fjerne brugerindflydelse
Nu er sagen tilbage i hænderne på embedsmændene, der skal lave et nyt oplæg til Kultur- og Fritidsudvalgets næste møde. Enhedslisten, SF og Socialdemokratiet har på forhånd afvist at fjerne brugerindflydelsen på kulturhusene. Ifølge Jens Kjær Christensen (Ø) fra Kultur- og Fritidsudvalget manglede forvaltningens forslag i det hele taget kvalitet og indsigt i de enkelte kulturhuse.
Nu er forslaget sendt tilbage til forvaltningen for at blive opkvalificeret. Der mangler simpelthen en lang række forhold omkring det økonomiske, og det store spørgsmål om cafedriften og dens eventuelle udlicitering er slet ikke med i dette oplæg, siger han til Bryggebladet.
Jens Kjær Christensen kalder desuden forslaget for centralistisk og firkantet og mener, at en gennemførelse af forslaget i sin nuværende form ville ensrette de københavnske kulturhuse. Han mener i stedet, at man skulle udnytte de erfaringer, der er opbygget i de forskellige huse og styrke deres forskelligheder og tilknytning til lokalområdet. Også forslaget om at stoppe traditionen for åbent valgte brugerråd får et skud for boven. I stedet for at stække lokalområdernes demokratiske muligheder for at deltage i husenes virke, bør man efter Jens Kjær Christensens mening styrke borgernes muligheder og lyst til at tage et ansvar. Hvilket i øvrigt i sig selv vil være med til at sikre forskellighederne i husene.
Kulturborgmester Martin Geertsen (V) er enig i, at man skal bevare forskellighederne i kulturhusene, men mener, at det er lige netop hvad forslaget lægger op til.
Hensigten er lige præcist, at vi skal have styrket forskellighederne i kulturhusene. De skal gøre det, de er gode til, og forslaget lægger op til at styrke de forskelligheder. Det, jeg tror, Jens Kjær Christensen hentyder til i sin kritik, er forslaget om at ændre organisationen i kulturhusene, og det er forvaltningen blevet bedt om at kigge på igen, hvilket de nu gør. Jeg mener, det er vigtigt, at vi får den del af forslaget diskuteret grundigt igennem. Men dette forslag indeholder så mange gode ideer, at jeg ikke vil lade det hele falde på grund af spørgsmålet om åbne valg til brugerrådene. Jeg går efter så bred enighed som overhovedet muligt, siger Martin Geertsen til Bryggebladet.
Et af de spørgsmål, som forvaltningen nu overvejer, er, hvordan man kan operere med en professionel ledelse, uden at brugerdemokratiet lider skibbrud. kls
På bryggebladet.dk den 17. september.
Redigeret udgave af artikel bragt i Bryggebladet den 17. september 2003.