BONDAM STØTTER OGSÅ GRØN PLADS
Teknik- og miljøborgmester er begejstret for lokalrådets forslag om en plads i Leifsgade.
Af Anders Godthjælp Nielsen, Bryggebladet 17.05.2006
Det er meget positivt, at Islands Brygges lokalråd spiller så aktivt, konkret og realistisk med i processen omkring nye underjordiske parkeringshuse, siger teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam (R) til Bryggebladet.
Lokalrådets rettede forslag til en grøn plads. Boldbanen og legepladsområdet bliver meget større end i det første forslag. Lokalrådet mener dermed at imødekomme kritikken fra blandt andre legepladsens leder. Arkitekt Katrine Juul fra Workshop Copenhagen har udarbejdet skitserne for lokalrådet. Du kan se en en model af pladsen i Workshoppen, Isafjordsgade 4. KLIK FOR AT SE EN STOR UDGAVE AF BILLEDET (ÅBNER I SÆRSKILT VINDUE)
Jeg hylder jo det princip, at man skal lytte til de mennesker, der skal omgive sig med det i dagligdagen, fortsætter han.
Flottere roser kan Islands Brygges Lokalråds skitser til en ny plads oven på et eventuelt kommende underjordisk parkeringsanlæg næsten ikke få med på vejen af den parkerinsansvarlige borgmester.
Bondam slutter sig dermed til kredsen af politikere, der er positive over for lokalrådets skitseforslag.
For en måned siden beskrev lokalrådets Jack Mortensen projektet på følgende måde:
Kommunen får deres parkeringshus, og vi får den grønne plads, vi har drømt om i så mange år.
Det falder fint i tråd med kommunens parkeringsstrategi:
Tanken med parkeringsstrategien er jo, at vi skal have bilerne væk fra byrummene og ned i kældrene, siger Klaus Bondam, som dog påpeger, at der også er noget økonomi i projektet, som skal falde på plads.
Derfor kan han endnu ikke 100 procent love, at lokalrådets projekt kan gennemføres.
Læs mere i følgende artikler:
17.05.06 - Grøn plads kan stå færdig i 2009
03.05.06 - Legepladsleder: Ikke plads til børn på den nye plads
03.05.06 - Lokalrådet ændrer plads-skitser efter kritik
19.04.06 - Parkeringskælder giver ny plads
19.04.06 - Politikere siger ja tak til Leifs Plads
På bryggebladet.dk den 17. maj 2006.
Redigeret udgave af artikel der bringes i Bryggebladet 09-2006 (udkommer den 17. maj).