Ejendomsmæglere sat i stævne
Skal man købe eller sælge en lejlighed, sker det som oftest gennem en ejendomsmægler. Vi har spurgt fire lokale ejendomsmæglere om deres syn på bydelen. Her deres svar.
DanBolig ved Nikolaj Andersen
Money for value. Hvis man skulle kigge på en ejerbolig som et investeringsobjekt (og ikke som et sted at bo), hvad vil I anbefale? En andelslejlighed? En ejerbolig? Den nye Bryggen? Den gamle bydel? En bestemt lejlighed som eksempel?
En ejerbolig skal som udgangspunkt ikke ses som et investeringsobjekt. Men i en periode på fem år har det historisk altid vist sig som et godt sted at spare op som supplement til ens pen-sionsopsparing. Jeg er ikke i tvivl om, at den udvikling af Bryggen, der er sket, og det vi for-venter og har kendskab til vil ske over de næste fem år, vil fremme interessen og dermed pris-udviklingen lokalt.
Andel- eller ejerbolig? Det er lidt som at sammenligne appelsiner med æbler, men er de lige gode? Hvad siger I til jeres kunder?
Det er et spørgsmål om temperament. De gamle andelsboliger på Bryggen er særdeles efter-tragtede, mens nogle af de nye andelsboligforeninger kan have udfordringer omkring den fi-nansiering, andelsboligforeningen har. Ejerboligerne er mere fleksible i forhold til, hvordan køber selv ønsker at sammensætte sin finansiering eller helt at købe kontant med dertilhøren-de lav husleje.
Forældrekøb. Er det noget, I anbefaler?
Ja, helt klart. Mange af forældrekøbene på Bryggen sker til forældre, der kan se sig selv i lej-ligheden, når huset skal skiftes ud om fem-ti år. Skatteteknisk kan der være fordele, men det kræver den rette rådgivning i hver enkelt overvejelse. Udgangspunktet skal være, at forældre-ne ønsker de bedste betingelser for den unge under uddannelse.
De meste populære lejligheder. Er der lejligheder, som er lettere at sælge end andre? 2V, 5V, vandudsigt, billige månedlige omkostninger med mere? Er der en bestemt type lejlighed, som I sikkert vil sælge indenfor en måned? Måske en bestemt ejendom?
Vi kan se, at efterspørgslen på lejligheder med tre soveværelser er stor, og at der er mange på Bryggen, der er ved at vokse ud af lejlighederne på 90-110 kvadratmeter. Derfor er søgningen på større lejligheder og rækkehuse på +/- 140 kvadratmeter stor, og vi har mange købere stå-ende parat. Det samme gælder de gode to-værelses andelsboliger med en lav boligafgift.
De sværeste lejligheder at sælge. En misligholdt ejerbolig? En andelsbolig i stueplan, med uigennemskuelig finansiering hos den pågældende andelsforening? Altså, hvad er hade-opgaven?
Der er ingen hadeopgaver. Priserne skal blot afspejle den bolig, der er i udbud. De største ud-fordringer i øjeblikket ser vi i nogle af de nye andelsboliger, hvor køberne får nogle gode lej-ligheder, men når de når til finansieringen, fraråder nogle advokater og banker at købe grun-det usikkerheden om den fremtidige finansiering af foreningen og dermed usikkerhed om den månedlige boligafgift.
Fremtiden. Tilsyneladende er lejligheder på Bryggen eftertragtede. Hvad er fremtidsudsigter for bydelen? Bliver det lige så nemt/svært at sælge lejligheder i bydelen fremover?
Ingen tvivl om, at udviklingen er og bliver positiv. Bryggen bliver mere attraktiv i takt med udviklingen af de nye boligområder. Det er bare vigtigt, at infrastrukturen følger med, og at der kommer små lokale forretningsdrivende, madsteder, cafeer, institutioner med videre, så dem, der bor her, forbliver lokale. Vi oplever jo mange fra Havneholmen, der bruger Bryggen til gåture og indkøb, idet der er nærmiljø. Det, der er helt unikt ved Bryggen, er, at den gamle del af Bryggen forenes med det nye og den mangfoldighed af borgere, det medfører.
BASE 1 ved Jesper Almind
Money for value. Hvis man skulle kigge på en ejerbolig, som et investeringsobjekt (og ikke et sted at bo), hvad vil I anbefale? En andelslejlighed? En ejerbolig? Den nye Bryggen? Den gamle bydel? En bestemt lejlighed som eksempel?
Ejerbolig på det nye Bryggen kan have potentiale rent investeringsmæssigt - forudsat den an-skaffes til realistisk pris, naturligvis. Andelsboliger skal per definition anvendes som bolig.
Andel- eller ejerbolig? Det er lidt som at sammenligne appelsiner med æbler, men er de lige gode? Hvad siger I til jeres kunder?
Er køber faldet for boligen, er ejerformen mindre vigtig; forudsat økonomien matcher behov og ønsker.
Forældrekøb. Er der noget, I anbefaler?
Bestemt. Det er en fordelagtig måde for forældre at hjælpe deres børn på. Vi anbefaler, at regnskabsbistand søges i forbindelse med selvangivelse.
De meste populære lejligheder. Er der lejligheder, som er lettere at sælge end andre? 2V, 5V, vandudsigt, billige månedlige omkostninger med mere.? Er der en bestemt type lejlighed, som I sikkert vil sælge indenfor en måned? Måske en bestemt ejendom?
Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed. Samt naturligvis den rigtige udbudspris i forhold til markedet.
De sværeste lejligheder at sælge. En misligholdt ejerbolig? En andelsbolig i stueplan, med uigennemskuelig finansiering hos den pågældende andelsforening? Altså, hvad er hade-opgaven?
Hadeopgaver findes ikke. Kun udfordringer
Fremtiden. Tilsyneladende er lejligheder på Bryggen eftertragtede. Hvad er fremtidsudsigter-ne for bydelen? Bliver det lige så nemt/svært at sælge lejligheder i bydelen fremover?
Bryggens unikke miljø og beliggenhed vis-a-vis København City gør, at fremtiden også på boligmarkedet tegner lys herude.
Nybolig ved Flemming Nielsen
Money for value. Hvis man skulle kigge på en ejerbolig, som et investeringsobjekt (og ikke et sted at bo), hvad vil I anbefale? En andelslejlighed? En ejerbolig? Den nye Bryggen? Den gamle bydel? En bestemt lejlighed som eksempel?
Det er svært at pege på et egentligt investeringsobjekt i dagens marked. Folk køber boliger på Bryggen, fordi de vil bó på Bryggen - ikke for at tjene penge. Dog viser vores erfaring, at pri-sen holder bedst på lejligheder over 100 kvadratmeter og med god beliggenhed og udsigt.
Andel- eller ejerbolig? Det er lidt som at sammenligne appelsiner med æbler, men er de lige gode? Hvad siger I til jeres kunder?
Andel er typisk billigere, og således får man flere kvadratmeter for pengene. Som andelshaver er man dog mere afhængig af andelsboligforeningens økonomi og fælles beslutning om an-sættelse af maksimalpris. Generelt er der ikke en af de to, der er bedre end den anden; det afhænger af, hvad man er til, og så må man vurdere hver enkelt bolig.
Forældrekøb. Er der noget, I anbefaler?
Ja, vi anbefaler forældrekøb både ved ejerlejlighed og ved andel, hvor det er muligt. Mar-kedsprisen er på et mere rimeligt niveau igen, og med de seneste (små) prisstigninger er forældrekøb igen en god forretning men mest fordi forældre har mulighed for at skabe en god og tryg bolig for deres børn.
De meste populære lejligheder. Er der lejligheder, som er lettere at sælge end andre? 2V, 5V, vandudsigt, billige månedlige omkostninger med mere.? Er der en bestemt type lejlighed som I sikkert vil sælge indenfor en måned? Måske en bestemt ejendom?
I øjeblikket er der mest efterspørgsel på 3 og 4-værelses ejer og andelslejligheder. For andels-lejligheder primært i det gamle Bryggen, altså i lejligheder, hvor boligafgiften er lav.
De sværeste lejligheder at sælge. En misligholdt ejerbolig? En andelsbolig i stueplan, med uigennemskuelig finansiering hos den pågældende andelsforening? Altså, hvad er hade-opgaven?
Nystiftede andelsforeninger, hvor andelslejligheden har høj boligafgift, og hvor hele ejen-dommen er højt belånt, er svære at sælge i øjeblikket. Som sælger heraf skal man indstille sig på en salgspris væsentlig under andelsværdien.
Fremtiden. Tilsyneladende er lejligheder på Bryggen eftertragtede. Hvad er fremtidsudsigter-ne for bydelen? Bliver det lige så nemt/svært at sælge lejligheder i bydelen fremover?
Fremtiden tegner lys for Islands Brygge. Vi er i et område, der altid vil være attraktivt, og derfor er vi de første, der rider med på den lille bølge med flere købere, prisstigninger og kor-tere salgstider. Vi oplever generelt en stor efterspørgsel i vores meget eftertragtede område.
Estate mæglerne ved Michael Musfelth
Money for value. Hvis man skulle kigge på en ejerbolig, som et investeringsobjekt (og ikke et sted at bo), hvad vil I anbefale? En andelslejlighed? En ejerbolig? Den nye Bryggen? Den gamle bydel? En bestemt lejlighed som eksempel?
Andelsboliger kan ej købes som investering, da vedtægter generelt tilsiger, at den, der ejer eller køber, også skal bo der. Valg af nyt eller gammelt er en temperaments- eller smagssag. Da bydelen er så populær, kan en investor med fordel købe overalt. Ingen lejligheder er som udgangspunkt mere prisfølsomme end andre. En investering kan være lige god, om det er i en sidegade eller til vandet.
Andel- eller ejerbolig? Det er lidt som at sammenligne appelsiner med æbler, men er de lige gode? Hvad siger I til jeres kunder?
Vi har netop holdt møde om dette emne i tirsdags, da vi oplever, at rigtig mange købere er i tvivl. Det er oftest temperament og økonomi, der afgør det. Bankerne begrænser ligeledes købernes valg. Vi anbefaler ikke det ene frem for det andet, men analyserer altid folks behov.
Forældrekøb. Er der noget, I anbefaler?
Ja, absolut. Forældrekøberne er et vigtigt segment, i særdeleshed for de mindre ejerlejlighe-der. Det er en win-win-situation, hvor forældrene hjælper deres barn og investerer, mens bar-net får en god og billig bolig i studietiden. Ordningen er samtidig nem at administrere for forældre.
De mest populære lejligheder. Er der lejligheder, som er lettere at sælge end andre? 2V, 5V, vandudsigt, billige månedlige omkostninger med mere? Er der en bestemt type lejlighed, som I sikkert vil sælge indenfor en måned? Måske en bestemt ejendom?
Det er jo en meget populær bydel, hvor alle typer boliger er sælgelige. Nogle boligtyper skil-ler sig særligt ud på nuværende tidspunkt. Andelsboliger har vi usædvanlig stor efterspørgsel efter, især store familielejligheder; disse sælges ret hurtigt. Hvad angår ejerlejligheder oplever vi ligeledes usædvanlig stor efterspørgsel på fire-værelses i Kommandantens Gård, der også sælges på ualmindelig kort tid.
De sværeste lejligheder at sælge. En misligholdt ejerbolig? En andelsbolig i stueplan, med uigennemskuelig finansiering hos den pågældende andelsforening? Altså, hvad er hade-opgaven?
Der findes ingen hadeopgaver. Hvis prisen er rigtig, så kan alt sælges. Dog kan det være en ekstra udfordring at sælge i de ejer- og andelsforeninger, hvor økonomien er dårligt styret. Her kan der være usikkerhed om fremtiden med høje drift- og låneudgifter.
Fremtiden. Tilsyneladende er lejligheder på Bryggen eftertragtede. Hvad er fremtidsudsigter-ne for bydelen? Bliver det lige så nemt/svært at sælge lejligheder i bydelen fremover?
Bryggen konkurrerer efterhånden på lige fod med andre bydele som Frederiksberg og Øster-bro, og er underlagt samme udvikling. Jeg ser lyst og positivt på Bryggens fremtid og ud-vikling efter en god start på 2011. Det er en levende, men fredelig bydel i konstant udvikling, med masser af nærmiljø. Det e
folk! Når det er sagt, er det dog udviklingen i den store verden, der i sidste ende bestemmer.
På bryggebladet.dk den 12. maj 2011.
Redigeret udgave af artikel der bringes i Bryggebladet 07-2011 (udkommer 12. maj).