BARNEROLLE OM FASTLÅST DRENG
LÅSTE PREBEN UGLEBJERG FAST

Teatergruppen Play har premiere på ”Bare det var mig” den 10. november.

BRYGGEBLADET 09.11.2005 -
”Vi venter på festfyrværkeri. Festfyrværkeri. Festfyrværkeri.
Vi venter på festfyrværkeri. Festfyrværkeri. Festfyrværkeri...”

Året er 1967. Hele København er på den anden ende og fejrer 800 års jubilæum på Rådhuspladsen.

Men først efter godt en halv time lykkes det. Jubilæet ender med titusindvis feststemte københavneres glade jubelråb til fantastiske lyskast over byen…

Kasper D. Gattrup som Preben Uglebjerg sammen med de bedårende korpiger. (Foto: JM)

Sikke en fest og sikke en afslutning. Æren tilfalder ikke mindst skuespilleren og entertaineren Preben Uglebjerg. Som konferencier magter han at fylde ventetiden ud, så den forløber som forspillet på den perfekte kulmination på alle tiders fest.

Der er tale om det helt store gennembrud for Preben Uglebjerg. Alle har fået øjnene op for, hvor suveræn og professionel han er.

Kun et lille års tid efter – i maj 1968 – omkommer han en lørdag i en trafikulykke. Enke bliver på et splitsekund hans ganske unge kone, Puk. Om søndagen skulle de sammen med nærmeste familie ha’ døbt deres førstefødte, en lille dreng.

Beskeden kommer som et chok for alle. Ikke mindst for dem, der lige har oplevet ham lørdag aften på hotel Kong Frederik, hvor indehaveren, Jørgen Tønnesen, har kaldt sine venner til assistance. Preben Uglebjerg er sprunget til og serverer mellem to forestillinger i Tivoli-varieteen. Humøret er højt, og Prebens personlige liv er på sit højdepunkt.

Men hvem var han egentlig?

Det er det, teatergruppen Play i Njalsgade gerne vil belyse.

De fortæller hans livshistorie og starter med den første barnerolle, han som 14-årig i 1946 havde på Alléscenen i ”Drengen Fritz”. En forestilling oversat fra det amerikanske stykke ”Tomorrow the world”, og med Uglebjerg som den purunge plejesøn fastlåst i nazistiske mønstre. Stykket opnår fantastiske anmeldelser, som kommer til at påvirke ham resten af livet.

Fra da tilstræber han mere end nogensinde det perfekte i alt, hvad han beskæftiger sig med. Han optages på Det kongelige Teater, hvor utilfredsstillende biroller medfører, at han allerede som 22-årig siger op for senere at spille med i datidens cirkusrevy med den navnkundige Ib Schønberg som direktør, og her høster ”Uglen” sommerens applaus.

Vild med Uglebjerg

Han optræder i onemanshows, laver musicals, spiller ”Don Juan” på Ålborg Teater og forsøger hver gang med utrolig målrettethed at overgå sig selv. Prisen er høj: Adskillige nervesammenbrud med indlæggelser til følge. Karrieren i arbejdslivet og de skyhøje krav til sig selv slider på ham. Men som en anden korkprop kommer han hurtigt ovenpå igen.

– Min mor spillede plader med Preben Uglebjerg, da jeg var knægt i Odense, ”Texas gule rose”, ”David Crocket”, ”Pigen fra Fyn” og ”Gyngerne og karrusellerne”, og lige siden har jeg været fuldstændig vild med ham, siger den 28-årige skuespiller og stand up-komiker Kasper D. Gattrup.

Sammen med instruktøren Joey Miller og teatervidenskabsstuderende Anita Klein har han stået for manuskriptet. De lægger ikke skjul på, at der har været meget reseach, men mener samtidig, at det har været prøverne og arbejdet værd.

– Jeg kan sagtens identificere mig med Preben Uglebjerg. Ligesom ham tilstræber jeg det bedste, jeg overhovedet kan, men kan godt se faldgruben. Det er simpelthen nødvendigt, at der er noget andet i tilværelsen end karriere og arbejde, tilføjer Kasper Gattrup, som under en af prøverne giver den flot med sangen om ”Gyngerne og karrusellerne” med Stefan V. Jokumsen som pianist og musikarrangør.

”Bare det var mig” fortælles af Kasper G. Gattrup via en monolog og 12-13 sange, som var med til at gøre Preben Uglebjerg kendt og elsket i hele Danmark.

– Sangene og teksterne har jo en finurlighed og en leg med sprog, man i dag stort set kun hører i rap-tekster. De gamle revysange var jo den tids stand-up comedy – politisk satire, og ”Gyngerne og karrusellerne” er jo en sangtekst, der beskriver de store ting, der optog folk i 1967, siger han.

Til lejligheden tilstræber teatergruppen Play at give en stemning af original restauration i 60’erne. Fra publikum træder ind ad hoveddøren, befinder de sig i et miljø med kelnere i baren, klunkegardiner, tung velour og 60’er-hygge.

Publikum modtages af tre cigaretpiger, og det er også dem, der varetager serveringen ved de små café-borde før, under og efter forestillingen. Undervejs fungerer pigerne som backinggroup og lægger fra deres plads blandt publikum korstemmer på enkelte sange i forestillingen. kit

”Bare det var mig”
Teater Play, Njalsgade 21F
10. november-4. december, torsdag, fredag og lørdag kl. 19, søndag kl. 15. Døren åbnes en time inden forestillingen, og der er mulighed for lidt musikalsk opvarmning i baren.
Billetter via Billetnet
Mere info www.play-cph.dk

På bryggebladet.dk den 9. november 2005.
Redigeret udgave af artikel der bringes i Bryggebladet 17-2005 (udkommer den 9. november).