MEDVIND OG MODVIND FOR ØRESTADSSELSKABET

De forløbne uger har budt på faldende passagertal i metroen og stigende salg af grunde i Ørestad. Spørgsmålet er om selskabets økonomiske situation er dårligere, end selskabet fortæller offentligheden.

BRYGGEBLADET 09.11.2005 - Antallet af passagerer i metroen er faldet fra 59 til 36 millioner, så Ørestadsselskabet har måttet skrue sine forventninger til passagertallet i 2005 kraftigt ned flere gange, fremgår det af en pressemeddelelse fra Ørestadsselskabet.

(Arkivfoto: agn)

Selv om der ikke kan drages en entydig konklusion på den negative udvikling, lægger Ørestadsselskabet i pressemeddelelsen stor vægt på, at hovedparten af de manglende passagerer skyldes terrorhandlingerne i London.

– Efter terrorangrebet i Londons metro, forsvandt cirka hver femte passager fra metroen i København fra den ene dag til den anden, og mange føler sig stadig utrygge, lyder forklaringen fra Ørestadsselskabet.

– Vi er kede af, at mange er bange for at tage metroen, men der vil nu blive gjort en indsats, så dette ændres, udtaler Anne-Grethe Foss, viceadministrerende direktør i Ørestadsselskabet.

Metroen er i nu i gang med at udarbejde en handlingsplan, som skal skabe mere tryghed for passagerer. Den skal ligge klar til december. Politiet skal også indgå i handlingsplanen.

– Mere synlighed kan faktisk gøre folk utrygge, så det gælder om at skabe den rette dosering af synligt politi og usynligt politi, citerer Ørestadsselskabet chefkriminalinspektør i København Politi Per Larsen for at sige i samme pressemeddelelse.

Ørestadssselskabets muligheder for at få regnskaberne til at hænge sammen er i høj grad afhængig af antallet af passagerer i metroen. I forvejen har man i flere omgange nedjusteret de forventede passagertal, så når det nu viser sig, at tallet reelt er blevet endnu lavere end forudsat i de i forvejen nedjusterede prog-noser, kan det vise sig særdeles vanskeligt at få pengene til at stemme.

Det virker dog usandsynligt, at terror i London alene skulle kunne forklare nedgangen, hvilket pressemeddelelserne ellers kunne give indtryk af.

Da Bryggebladet i sidste uge spurgte Ørestadsselskabets pressekoordinator direkte om dette forhold, medgav han da også, at passagernedgangen ikke alene skyldes frygt for terror.

Til gengæld er udsigterne for grundsalget, hvilket er den anden del af selskabets finansieringsgrundlag, ifølge Ørestadsselskabet betydeligt bedre.

Stigende salg

– Det går godt – bedre end tidligere forventet. Vi har i alt rundet et salg på to milliarder kroner og vi sælger boligjord til stigende priser, udtalte Ørestadsselskabets administrerende direktør Jens Kramer Mikkelsen til dagbladet Børsen i et interview i begyndelsen af oktober.

Samtidig med Kramers kommentarer til Børsen offentliggjorde Ørestadsstadselskabet sin rapport for tredje kvartal. Her blev det bekræftet, at der blev solgt mange grunde i perioden.

Men kigger man nøjere efter i rapporten, fremgår det imidlertid også, at den gennemsnitlige salgspris kun har været 2.900 kroner per etagekvadratmeter. Noget mindre end de de budgetterede 3.112 kroner.

Ganske få dage senere kunne Ørestadsselskabet offentliggørere salget af Bryghusgrunden på Christians Brygge – en af de dyreste ledige byggegrunde i København – og dermed kunne Ørestadsselskabet meddele, at den gennemsnitlige salgspris for Ørestad igen var på rette kurs. For de første ti måneder af 2005 bliver budgettet samlet set overholdt.

Bryghusgrunden, som ligger ned til havnen og er nabo til Kongens Bryghus og Den sorte Diamant, er solgt til Realea A/S, et datterselskab til Fonden Realdania. Det kommende byggeri skal være en blanding af boliger og kontor, og skal blandt andet huse Dansk Arkitektur Center samt Realdania selv.

Endnu engang ser det altså ud til, at Øresstadssselskabet er blevet reddet af grundsalg i områder, som ligger langt væk fra det egentlige Ørestads-område, men som alligevel er blevet overdraget til selskabet. Tidligere har salg af grunde på Kalvebod Brygge skæppet godt i kassen.

Mange spørgsmål, få svar

Endvidere antyder Jens Kramer Mikkelsen, at der er en forhåndsinteresse for et areal på 185.000 etagemeter til boligformål i Ørestad Syd, som måske sælges i begyndelsen af 2006. Dermed vil der allerede i januar være solgt det dobbelte af det budgetterede for hele 2006.

Men spørgsmålet er blot, hvordan man senere vil kunne overholde de budgetterede etagekvadratmeterpriser, når de bedste grunde allerede er solgt. Ørestadsselskabet kan vel kun sælge en begrænset mængde grunde på Amager Fælled?

Ørestadsselskabet blev oprettet for at undgå, at metroen skulle betales af skatteyderne. Men hvis det ikke lykkes, at overholde budgetterne, må det forventes at selskabets ejere i sidste ende må betale regningen for metroen. Og selskabets ejere, det er netop skatteborgerne. Ørestadsselskabets ejes af Københavns Kommune og staten i fællesskab.

Ørestadsselskabet har en naturlig interesse i at fortælle omverdenen, at det går godt. De har også en naturlig interesse i at understrege, at uheldige omstændigheder (eksempelvis terror), som selskabet ikke har ansvaret for, spiller en rolle. Tidligere har daværende direktør Anne Grethe Foss, som forklaring på de mange forsinkelser metroen oplevede i opstartsfasen, overfor Bryggebladet forklaret, at det i høj grad skyldtes, at passagerer fra Vanløse ikke kunne finde ud af at bruge de automatiske døre.

Spørgsmålet er blot hvor meget sandhed, der er i alle Ørestadsselskabets udtalelser. Da der er tale om et selskab, er det nemlig vanskeligt at få fuld indsigt i forholdene.

Det er senest blevet understreget af et debatindlæg her i avisen forfattet af Venstres Jesper Schou Hansen. I Bryggebladet 15-2005 skrev han således blandt andet:

»Jeg må ikke referere fra materialet og kan derfor blot sige, at min personlige opfattelse er, at det står rigtig slemt til. Alle røde lamper blinker, sirenene hyler og vi burde holde krisemøde. Det er stærkt udemokratisk at materialet ikke må fremlægges«, med henvisning til en hemmeligstemplet revisionsprotokollat.

Venstre har selvfølgelig en naturlig interesse i at drille et socialdemokratisk prestigeprojekt som Ørestad, hvor den tidligere socialdemokratiske overborgmester Jens Kramer Mikkelsen nu tilmed er blevet direktør.

Men så længe det er vanskeligt at få indsigt i alle dokumenter, er det ikke til at vurdere hvorvidt problemerne reelt er så store, som Jesper Schou fastslår. agn/ljg

På bryggebladet.dk den 9. november 2005.
Redigeret udgave af artikel der bringes i Bryggebladet 17-2005 (udkommer den 9. november).