BRYGGEBLADET MØDER RITT BJERREGAARD
Socialdemokraternes overborgmesterkandidat glæder sig over, at der bygges boliger, hvor sojakagen før lå.
INTERVIEW - BRYGGEBLADET 09.11.2005
Hvad er Bryggen for dig, Ritt Bjerregaard?
Jeg tænker først på Sojakagefabrikken. Det var jo et af de helt store politiske stridsspørgsmål, da jeg sad i Folketinget. Jeg foreslog, at fabrikken skulle nedlægges, fordi den udgjorde en kæmpe miljørisiko. Det udløste et sandt raseri og store debatter. Mange fra mit eget parti var eksempelvis modstandere, fordi København ville miste mange arbejdspladser.
Nu findes fabrikken heldigvis ikke mere. Og så vil jeg sige, at jeg godt kan lide den måde, man har lavet byudvikling på det gamle sojakageområde. Det er spændende, at man ikke bare har revet alle de gamle fabriksbygninger ned. Det er vigtigt, at man bevarer dele af historien på den måde.
64-årige Ritt Bjerregaard stiller op til Borgerrepræsentationen for første gang. Hun har været medlem af Folketinget, minister i flere omgange samt EU-kommisær. Hun er bosat i Kartoffelrækkerne. (Fotos: Ricardo Ramirez)
Sojakagegrunden blev kaldt Havnestad, da man gik i gang med byudvikling, men siden er ejendomsmæglerne begyndt at kalde det Islands Brygge. Er det et meget godt tegn på den udvikling Islands Brygge har gennemgået?
Det er både jeres chance og jeres risiko. Chance, fordi der bliver gjort noget i bydelen. Risikoen er, at det bliver for pænt, for velfriseret og dermed for ligegyldigt. Det er en vanskelig balance, og der er steder i byen, hvor det er løst dårligt, eksempelvis på Langelinie og i området bag Christians Kirken på Christianshavn. Man kan være bange for, at det kan gå sådan på Bryggen, men i den sammenhæng er det en fordel, at I har et større befolkningsgrundlag. Så kan det aldrig blive lige så sterilt som Langelinie.
Men er det ikke svært at bygge nyt, uden at det bliver sterilt. Der skal vel slides lidt på et område?
Nej, det tror jeg egentlig ikke. For det første kan man prøve at bygge videre på noget eksisterende byggeri, for så er der en vis sjæl fra starten. Det andet er, at man ligesom i andre storbyer stiller betingelser om, at 10 til 20 procent af lejlighederne skal være til almindelige mennesker.
Hvis man sagde til bygherrerne, at de skal sælge nogle af boligerne billigere, så ville det betyde, at penthouselejlighederne på toppen bliver endnu dyrere. Men det tager jeg helt afslappet. Om folk skal betale 15 eller 18 millioner, spiller jo ingen rolle. Men det spiller en rolle, at almindelige mennesker også har råd til at bo her.
Det er jo nogle tanker, som flere af dine politiske modstandere også er inde på
Ja, det er de kommet...
Men kan det gennemføres juridisk?
Ja, det kan. Der er mange håndtag, man kan trække i.Vi skal stille flere krav i lokalplanprocesserne. Det ville være nemmere, hvis kommunen selv ejede byggegrundene. Det er oftest ikke tilfældet, og det vil derfor kræve forhandlinger med entreprenørerne. Det kan eksempelvis betyde, at vi bliver nødt til at acceptere, at der kommer en eller to etager ekstra
Kommunen skal altså anlægge en strengere forhandlingsstrategi?
Ja, det skal vi. Vi skal være mere håndfaste, end vi hidtil har været. Kommunen har jo en interesse i at politibetjenten, læreren, sygeplejersken og pædagogen kan bo i byen. Det ville være mærkeligt, hvis vi skulle få en by, hvor der ikke er plads til de almindelige mennesker.
Men hvordan vil du sikre, at de billige lejligheder går til den gruppe?
Eksempelvis på samme måde som i det almene boligbyggeri, hvor man har ventelister. Men der er mange måder, man kan gøre det på.
Men det vil da være noget helt nyt, at man i privatejede udlejningsejendomme stiller krav til, at det skal være en bestemt type mennesker, som skal flytte ind?
Ja, det vil det da være. Men man må jo også tænke nyt, hvis man gerne vil have, at folk skal bo i byen.
Så det glæder dig, at der er ved at tegne sig et politisk flertal for at gøre noget?
Ja, det er glædeligt. Jeg er glad for, at jeg kom med mit boligudspil, med de 5.000 nye boliger til 5.000 kroner som et supplement til det vi i forvejen planlægger at bygge, allerede før sommerferien. Der var jo meget stærk kritik, lige da det kom frem, og der er da stadig folk, som kritiserer det. Men det glæder mig, at der er flere og flere, som siger: Lad os nu lige se på det igen, måske er det værd at prøve. En anden ny tanke er at bygge højere i visse områder, hvilket desuden vil have fordele på andre områder. Hvis vi skal have et ordentlig fundament for metro og øget kollektiv trafik i det hele taget, så kræver det en høj befolkningstæthed.
Men der skal mange boliger til at møde efterspørgslen. Skal København bygge boliger på fælleden, som vel er det eneste sted i kommunen, hvor der er rigtig god plads?
Umiddelbart tænker jeg: Det har jeg ikke lyst til at røre ved. Men det er klart, at der på fælleden kan være områder, hvor man siger: Hvor attraktivt er det område egentlig?.
Søren Pind er meget mere direkte. Han vil ikke bygge på fælleden, ganske enkelt fordi den er fredet?
Jeg vil ikke afvise, at man kan bygge på nogle områder på fælleden. Jeg er med andre ord mere enig med Klaus Bondam.
Hvordan sikrer man, at der kommer liv i de nye bydele?
Vi skal stille krav til butiksliv, og vi skal være bedre til at tænke andre faciliteter som eksempelvis børneinstitutioner ind. Men samtidig er det også tankevækkende, at der allerede er sket en hel masse på det gamle Bryggen. Her har kommunen bygget nyt medborgerhus og havnebad, hvilket igen har betydet, at der er kommet cafeer og små butikker. Livet kan opstå på mange måder.
Nogle bryggeboere synes, at den udvikling er gået for hurtigt?
Sådan vil det altid være. Der vil være nogle, som holder meget af det gamle arbejderagtige kvarter, Bryggen var. Nogen som ikke bryder sig om, at Bryggen er blevet lidt mere smart og trendy. Det kan man ikke undgå. Men jeg mener, der skal fornyelser til, og i længden tror jeg, at skeptikerne også vil komme til at holde af området.
Så udviklingen er til det bedre?
Ja, det mener jeg. Men jeg er samtidig opmærksom på, at nogle kan blive stødt ud.
En konsekvens af udvikling er trafik. Du er formentlig enig i, at der skal gøres noget ved Artillerivej. Vil du arbejde for, at Artillerivej rykkes frem i prioriteringsrækkefølgen?
Jeg forstår til fulde bekymringerne omkring Artillerivej. Det er helt indlysende, at der skal gøres noget, men jeg vil slet ikke på nuværende tidspunkt udtale mig om, hvorvidt den vej skal prioriteres højere i forhold til andre veje. Jeg snakker ikke bare lokalaviserne efter munden.
Socialdemokraterne støtter en langsgående havnetunnel?
Det gør vi, men jeg er ikke sikker på, hvordan den skal laves. Min forhåndsantagelse er, at jeg tror, det vil smadre for meget, hvis der skal være udkørsler undervejs.
Men kan den bruges til noget, hvis man ikke laver udkørsler undervejs?
Ork, jo. Desuden kan man jo lave frakørsler i den forstand, at man kan stille sin bil i et parkeringsanlæg, hvorfra man kan komme op til overfladen uden at tage bilen med.
Nogle mener, at der skal være opkørsel ved Langebro til det må jeg sige: Jeg har ikke set noget på nuværende tidspunkt, der vil berolige mig i forhold til, hvor meget en afkørsel ved Langebro vil ødelægge.
Men det er da meget logisk at lave en afkørsel ved Langebro, for der kommer man jo tættest på Rådhuspladsen og store dele af Indre By?
Jeg er ikke ude på at få en masse flere biler i byen. En havnetunnel skal få flere biler til at køre uden om Indre By.
Enhedslistens Mikkel Warming er modstander af en havnetunnel. Han mener, at man skal bruge de omtrent 20 milliarder på at forbedre den kollektive trafik og forholdene for cyklisterne?
Jeg synes ikke, de to ting udelukker hinanden. Havnetunnellen skal finansieres på samme måde som de store broer. Vi har jo ikke 20 milliarder skattekroner, vi kan bruge, til hvad vi har lyst. Men det er klart, at når vi laver en havnetunnel, så skal der også indføres bompenge eller roadpricing i resten af byen, for ellers vil folk fravælge havnetunnellen.
De penge, som kommer ind fra bompenge eller roadpricing, skal efter min mening bruges til kollektiv trafik og ordentlige cykelforhold, i modsætning til Venstre der mener, pengene skal bruges på parkeringshuse.
Men ifølge de foreløbige rapporter vil en havnetunnel alt andet lige skabe mere biltrafik generelt?
Vi undgår ikke mere biltrafik. Selvom jeg hører til dem, som synes, trafikken er vanvittig i byen, og ikke selv kører i bil i byen, men kun bruger den, når jeg skal ud af byen, så tror jeg, at bilen er et så bekvemt transportmiddel, at den ikke bare forsvinder.
Som politikere skal vi sørge for, at der er gode og tiltrækkende alternativer. Så Mikkel Warming og jeg kan blive enige om at forbedre den kollektive trafik, men vi bliver ikke enige om en havnetunnel.
Så havnetunnellen kommer?
Det tror jeg. Men lad mig igen tilføje, at vi langtfra er færdige med at diskutere den konkrete udformning.
Der er kommet flere biler i byen. Det skyldes blandt andet at københavnerne er blevet rigere, end de var tidligere. Men kan det ikke også skyldes at billetpriserne er steget meget?
Nej. Alt andet lige er det stadig billigere at tage kollektiv transport, end det er at have en bil, hvis man medregner alle omkostninger. En bil er bekvem. Hvis man har en familie, så er det bekvemt at have en bil holdende uden for gadedøren. Eller hvis man er kommet lidt op i årene, så har man fået råd til et sommerhus, som man gerne vil køre til.
Og det er så en anden af mine ideer: Jeg vil frygtelig gerne have nogle flere kolonihaver. For hvis flere københavnere kunne komme ud i naturen i deres nærområder, så er der ikke så stort behov for at købe sommerhuse længere væk.
Men hvor skal alle de kolonihaver ligge? Vil planerne om øko-nyttehaver på fælleden ikke blot være en dråbe i havet?
Jo, men det er da trods alt en start. Men det er blandt andet derfor, at jeg som nævnt ikke er helt så restriktiv i forhold til Amager Fælled.
Integrationsspørgsmålet er ikke et stort spørgsmål på Bryggen. Men I politikere vil meget gerne snakke om det. En af de ting som gør, at der ikke er så mange med anden etnisk baggrund på Bryggen, er de mange andelsforeninger med lukkede ventelister. Søren Pind har meldt klart ud han vil arbejde for at andelsboligmarkedet sættes frit. Selvom det er Folketinget, der tager stilling til den slags, så må du også have nogle holdninger?
Jeg mener ikke, at man skal sætte andelsboligmarkedet frit. Der er jeg meget enig med Klaus Bondam. Det er vigtigt, at vi bevarer andelsboligerne som et tredje alternativ på boligmarkedet. Men har da også noteret mig, at nogle af andelsboligforeningerne benytter chancen til at give folk nogle gevinster på bekostning af dem, som kommer efter. Og det er ærgerligt, for man underminerer en god tankegang.
Er der ikke tendenser til, at vi er ved at få en by, hvor der er rigmands- og fattigmandsghettoer?
Det har vi desværre allerede. Jeg tror dog ikke Islands Brygge nødvendigvis er på vej til at blive en rigmandsghetto.
Andelsboligforeningerne herude sætter priserne kraftigt op i øjeblikket, og inden man har set sig om, er Bryggen udbygget. Så kan det være vanskeligt at få et blandet kvarter etnisk, kulturelt og socialt?
Det ville være ærgerligt, hvis det skete. For det giver en bedre forståelse af den tid og den by vi lever i, hvis vi får blandede kvarterer.
Alle politikere uanset politisk ståsted er vel egentlig enige om, at blandede kvarterer er at foretrække. Men hvad kan I gøre?Risikerer I ikke at blive overhalet indenom? Entreprenørerne er klar til at bygge, lige så snart I har vedtaget lokalplanen for Bryggen Syd?
Ja, men så har vi jo også tid at løbe på endnu. Så det bør vi gøre noget ved.
Skal kommunen også selv bygge boliger?
Jeg har ikke noget mod, at kommunen bygger boliger, det gjorde kommunen jo i gamle dage, men jeg ved ikke, om den behøver at gøre det.
Men kommunen solgte jo alle sine boliger i 1980erne og 1990erne?
Ja, det gjorde den. Og det havde jeg sikkert også gjort, hvis jeg havde siddet i Borgerrepræsentationen på det tidspunkt. For det handlede om at kommunen havde brug for at skaffe sig nogle indtægter til at klare en meget svær økonomisk situation.
Du går jo efter at blive overborgmester. Kan du på nogen måde forestille dig at Socialdemokraterne vil indgå en konstitueringsaftale, hvor du ikke bliver overborgmester?
Nej, det kan jeg ikke. Jeg vil være overborgmester.
Men hvad så med Dansk Folkeparti. Vil du gerne indgå konstitueringsaftaler med dem?
Jeg har en principiel linje, hvor jeg ikke vil udelukke nogen på forhånd. Men så har jeg også en reel linje, som hedder, at jeg synes, at deres politik ligger så langt væk fra vores, at jeg anser det for usandsynligt, at vi skulle samarbejde med Dansk Folkeparti. Hele integrationsområdet eksempelvis. Jeg synes, folk skal behandles anstændigt og individuelt og ikke som en stor gruppe.
Sådan som meningsmålingerne ser ud, så vil der ikke ske et systemskifte. Det vil blive, som det plejer med Socialdemokraterne på toppen støttet af SF og Enhedslisten?
Måske kan der godt laves en bredere konstitueringsaftale. Det ville være hensigtsmæssigt med den struktur, vi har i kommunen. Og så mener jeg faktisk, at jeg vil være en større fornyelse end alle de andre kandidater, fordi jeg ikke har siddet på Rådhuset tidligere.
På hvilke områder vil københavnerne mærke fornyelsen?
Det gælder på alle de områder, vi allerede har snakket om. Derudover er jeg en stor tilhænger af åbenhed, så der vil man også kunne mærke en ændring. Desuden skal vi som kommune blive bedre til at stille krav til vores leverandører, eksempelvis om etnisk mangfoldighed. Der er så nogle, som har sagt, at det ikke kan lade sig gøre juridisk set, men det er noget vrøvl. Det er klart, at hvis man udelukkende udvælger leverandører på baggrund af det, så kan man ikke. Jeg kender jo alt til licitationsreglerne. Men selvfølgelig kan vi stille krav om det på linje med, at vi spørger dem om en række andre forhold.
Jeg har været så længe i politik, at jeg ved, det gør en forskel, når man skifter ud i personkredsen Jeg er for eksempel meget miljøbevidst. Det påvirker hele min person og vil også påvirke kommunens tænkemåder, såfremt jeg skulle blive overborgmester. agn
Links til andre artikler:
26.10.05 - Bryggebladet møder Mikkel Warming
26.10.05 - Bryggebladet møder Mogens Lønborg
26.10.05 - Bryggebladet møder Klaus Bondam
09.11.05 - Bryggebladet møder Bo Asmus Kjeldgaard
09.11.05 - Bryggebladet møder Louise Frevert
09.11.05 - Bryggebladet møder Søren Pind
09.11.05 - Bryggebladet møder Ritt Bjerregaard
09.11.05 - Ledende artikel: Bryggebladet møder Ritt Bjerregaard
På bryggebladet.dk den 9. november 2005.
Redigeret udgave af artikel der bringes i Bryggebladet 17-2005 (udkommer den 9. november).