ÅNDEN I KANDEN

- til foredrag om clairvoyance en mandag aften i kulturhuset.

BRYGGEBLADET 08.10.2003 - Den ene redaktør lokkede: Vil du ikke være den, der dækker det åndelige foredrag for Bryggebladet – du kan blive bladets nye skribent (der var ingen andre, der gad). Den anden redaktør formanede: Vi er journalister, når vi skriver. Vi skal have en kritisk vinkel! Således udstyret gik vejen til kulturhuset, hvor foredraget om clairvoyance skulle foregå. Clairvoyance – klarsyn – jeg pudsede brillerne og gik ind.

I husets store sal var der mødt cirka hundrede mennesker op, hovedsageligt kvinder, cirka ti mænd. Der var dækket op med lærreder, overheadprojektor og papirtavle, så aftenens emne kunne tilsyneladende være erhvervsøkonomi eller foreningsstruktur-analyse, men det var en aften i åndernes selskab, som Line Damkjær bød velkommen til. Det tekniske udstyr blev der ikke brug for, men de tre store kander vand på podiet blev drukket i løbet af aftenen.

Første time fortalte Line Damkjær om sin egen historie og om clairvoyance. Hun havde som barn set væsener, men blev betragtet som fantasifuld af forældrene, så hun fortrængte det. Alle børn kan se ånder, indtil de voksne får overbevist dem om, at det er pjat, sagde hun.

Senere i livet blev hun konfronteret med en stærk oplevelse af at kunne se noget, der var foregået tidligere, og hun var nødt til at åbne for de evner igen og lære at bruge dem. Først tog hun uddannelse som reikihealer, senere gik hun på clairvoyanceskole.

Uddannelsen ændrede hele Line Damkjærs livsgrundlag. Førhen var hun funderet i naturvidenskaben, nu tror hun på åndsvidenskaben, reinkarnationen og karmaloven. Vi er her på jorden for at udvikle os og lære at træffe valg. I det åndelige, mellem livene på jorden, erkender vi det, vi har lært. Og loven om karma siger: Det du giver, får du tilbage. På godt og ondt.

Spøgelser og ånder

Der var mulighed for at stille spørgsmål, og forskellen på spøgelser og ånder blev forklaret: Et spøgelse er en energi /en kraft fra et menneske, som oftest er kommet slemt af dage. Spøgelser, som er harmløse, har en uafsluttet opgave og findes, indtil energien er brugt op. Ånder er mennesker, som er døde fra denne jord, og ånder kan man komme i kontakt med. Det er meddelelser fra ånder, som en clairvoyant kan få enten via klarsyn, klarhørelse eller klarfølelse.

Line Damkjær har alle tre evner, stærkest følelsen, og kan få meget kraftige og ubehagelige oplevelser for eksempel ved at se tv-avisen med alle de historier om vold, drab og ødelæggelse. Så hun undgår det.

Undervejs fik vi en øvelse i at se aura. Alting har en aura – et energifelt – omkring sig. Nærmest kroppen/genstanden findes det æteriske lag, som ligger udenom kroppen/genstanden og gennemlyser den. Dernæst det astrale lag, det mentale lag og det åndelige lag yderst. Når man dør, trækker sjælen sig ud i det astrale lag og findes ikke længere i det fysiske.

Vi kiggede efter auraen på en hånd. Auraen ses som en diffus stribe rundt langs kanten. Jeg er nærsynet, så alle kanter er diffuse. Man skal vist øve sig lidt.

Så var der pause, og redaktørens vinkelkrav meldte sig i tankerne. Hva’ ska’ man mene? Her høres om ånder, clairvoyance og reinkarnation.

I et hus henne om hjørnet fortælles om ånder, kødets opstandelse og det evige liv. Det er jo til at blive helt svimmel af her nede ved havnen. Man kan også gå på Haraldsborg og blive svimmel. Det er ikke let at være et moderne menneske og selv skulle vælge, hvordan man bliver svimmel.

Syv henvendelser

I anden time var der meddelelser fra den åndelige verden. Line Damkjær brugte pausen til at få kontakt med ånderne og havde syv henvendelser med. Vi så ikke, hvordan det foregik, men så at hun drak det ene glas vand efter det andet. Det var hendes reaktion på kontakten med det åndelige. Der blev meget stille i salen.

Line Damkjær gik lige til sagen og beskrev den første ånd, et menneske, som nu er død, som havde en besked til en slægtning. Beskrivelsen af ånden var nøgtern: Udseende, væremåde og karakter, så vedkommende kunne genkendes. Og den beskrevne blev genkendt af en i salen, som Line Damkjær gik hen til og spurgte, om hun måtte give meddelelsen. Personen i salen havde altså mulighed for at fortryde. Meddelelserne fra de afdøde handlede mest om, at de fortrød noget, de havde gjort som levende eller havde undladt at gøre. At ville gøre noget godt igen.

Line Damkjær i Kulturhuset. Ånderne kunne ikke indfanges af vores fotograf.

Kun én af de syv blev ikke genkendt og fik lov at være. Hver gang en meddelelse var givet, ville Line Damkjær gerne have, at vi klappede, som tak til ånden.

At være til stede i salen var ligetil og ubesværet. Godt nok var det usædvanligt og tæt på andres privatliv, men det der foregik virkede selvfølgeligt.

Og måske er det åndelige ligetil og selvfølgeligt, det vi ellers kalder mystisk og mærkeligt, bare vi løfter blikket og tanken lidt højere end indkøbskurven og tv-skærmen og giver plads til andre sider af tilværelsen.

Det er jo forståeligt at fortryde noget i livet, og hvis man ikke er død i enhver henseende, når man er død her på jorden, kan man vel fortsætte med at fortryde og have trang til at forbedre.

Hvem ved, hvordan det hænger sammen? Vi kan vel kun måle det på, om det giver os mening og sammenhæng.

Somme ville sige: Og hvad skal man så bruge det til? Tjae. I Line Damkjærs reklamefolder skriver hun, at clairvoyance kan bruges som en vejledning, en hjælp i en svær situation i livet, en formidling ”imellem det åndelige og dig”, men ”det er dig, der tager beslutningerne”. Og hvem kan ikke få brug for hjælp? Spørgsmålet er, hvilken form for hjælp man har brug for.

Der er mange veje og mange måder at nå sit mål, og heldigvis for det, selvom det også er besværligt.

Bevar mangfoldigheden. Bevar din sunde fornuft. ing

På bryggebladet.dk den 8. oktober.
Redigeret udgave af artikel bragt i Bryggebladet den 8. oktober 2003.