DØDE TELEFONER PÅ BRYGGEN
Forrige tirsdags store strømsvigt betød døde telefoner over hele Islands Brygge. Bryggenets nødstrømsanlæg, der skulle holde telefonerne i gang, startede, da strømmen forsvandt, men anlægget holdt ifølge Bryggenets egen vurdering kun cirka en time, og telefonerne var derfor ubrugelige i over fire timer.
BRYGGEBLADET 08.10.2003 - Det er et åbent spørgsmål, om ikke fastnettelefonerne burde fungere under en nødsituation, som den der involverede hele Østdanmark og Sydsverige forrige tirsdag. Havde uheldet været ude for eksempel et hjertetilfælde eller et trafikuheld kunne situationen på Islands Brygge have udviklet sig katastrofalt. Bryggenets formand Rasmus Jessop var klar over, at nødstrømsanlægget ikke havde kapacitet til et langt strømnedbrud, men han mener ikke, at det umiddelbart er muligt at sørge for ekstra sikring i tilfælde af et ekstraordinært stort strømnedbrud.
Bryggenets formand Rasmus Jessop ved kontraktunderskrivelsen.
Vi kigger løbende på, om der er måder, hvorpå vi kan udvide og forbedre Bryggenet, og strømudfaldet i tirsdags har da givet anledning til nogle tanker og ideer, som vi vil kigge nærmere på. Men den eneste reelle måde at forlænge perioden med nødstrøm på er at opstille en dieseldreven generator, og vi vurderer, at det bliver meget svært at overtale en forening på Bryggen til at afgive dyrbar gårdsplads til at huse en container med generator. Som vi også har set i USA, London og senest Italien, så er der meget stor forskel på, hvor store og hvor længe strømudfald varer, derfor er det svært at sammensætte et optimalt system. Skal vi designe et system på baggrund af noget, som kun sker en gang hvert 20. år? Sidste store strømafbrydelse i Danmark var 1981. Vi kan godt gøre det, men så skal beboerne bare acceptere en højere pris og inddragelse af nogle fællesarealer. I sidste ende er det en afvejning af pris og behov. Men tænk på at TDC som omsætter for milliarder og har næsten uanede ressourcer også oplevede døde telefoner i tirsdags, udtaler Rasmus Jessop, der forklarer, at nødhjælpssystemet, som det ser ud nu, er designet til at klare mere ordinære strømsvigt end tirsdagens langvarige og omfattende nedbrud.
Bryggenets nødstrømsanlæg vil altså under mere »normale« strømnedbrud være tilstrækkeligt til at sikre telefonsystemet. Rasmus Jessop pointerer i øvrigt, at flere af de andre teleselskaber også oplevede, at deres nødstrømsforsyninger ikke havde kapacitet nok. Selv TDC måtte se nogle af deres centraler på Sjælland løbe tør for nødstrøm.
Bryggenets nødstrømssystem fungerede helt efter hensigten, og det dyre isenkram, der leverer tv-kanalerne og internetforbindelserne, holdt også til strømnedbruddet.
Bryggenet har nødstrøm på telefonisystemet og de switche & routere, som via fiber forbinder os med omverdenen. Hvor længe nødstrømmen varer, kommer an på, hvor meget folk ringer, efter strømmen går, jo mere de ringer, jo hurtigere bruges strømmen. Delcom havde sendt folk ud til Bryggen, som stod klar til at gribe ind ved eventuelle fejl, når strømmen kom tilbage, men alting overlevede strømudfaldet uden nogen fejl. Tv-hovedstationen var cirka 20-25 minutter om at starte alle dele op igen, da strømmen kom igen, og da Bryggen fik strøm i to tempi, var det derfor ikke alle, der umiddelbart havde adgang til tv igen ved 18.45-19 tiden.
Bryggenet har efterfølgende i samarbejde med Delcom omlagt nogle strømgrupper, sådan at tv-stationen nu kan startes og stoppes meget hurtigere.
Selvom det kan forekomme hysterisk at forberede sig på et strømnedbrud, der måske kun sker hvert 20. år, så er bryggenetfolkene alligevel i gang med at undersøge forskellige muligheder for at udbygge nødstrømmen. Det gælder både udvidelsen af batterikapaciteten samt muligheden for at opstille dieselgeneratorer.
Og husk det nu: I nødstilfælde er telefonerne forbeholdt dem, der har virkelig brug for at ringe. kls
Link til andre nyheder:
FAKTA:
Sådan skete strømafbrydelsen
En redegørelse fra Svenska Kraftnät den systemansvarlige i Sverige viser, at den store strømafbrydelse tirsdag den 23. september startede med et driftstop på a-kraftværket Oskarshamn.
Fem minutter efter skete der uafhængigt af driftstoppet på a-kraftværket en kortslutning på en transformerstation. Denne transformerstation sørgede blandt andet for, at a-kraftværket Ringhals kunne levere strøm til elnettet. Da værket ikke kunne komme af med strømmen, gik det i stå. Dermed manglede der i alt 3000 MW.
Det store underskud på balancen mellem elforbrug og elproduktion resulterede kl. 12.37 i et såkaldt spændingskollaps, også i Østdanmark. Det betød, at strømmen forsvandt på Sjælland, Lolland-Falster, Bornholm og Sydsverige.
Efter strømafbrydelsen var elsystemet helt dødt og skulle genopbygges fra bunden.
Elkraft gik i gang med at genoprette elforsyningen, og kl. 13.46 blev højspændingsnettet i Østdanmark sat i drift. Herefter kunne man gå i gang med at starte kraftværkerne.
Efter den voldsomme påvirkning kraftværkerne havde været ude for, var der problemer med at komme i gang igen, og derfor tog det nogen tid. Forbrugerne fik gradvist strømmen tilbage mellem kl. 13.54 og 19.05, efterhånden som kraftværkerne kom i gang igen. Dog var der enkelte forbrugere, der først fik strømmen tilbage ved 22-tiden.
Kilde: www.elkraft-system.dk.
På bryggebladet.dk den 8. oktober.
Redigeret udgave af artikel bragt i Bryggebladet den 8. oktober 2003.