KULTURHUSET: – IKKE VORES SKYLD

Interview med: Jakob Kvederis, leder af Kulturhuset Islands Brygges, Klaus Høm, kontorchef i Kulturhussekretariatet i Københavns Kommune samt Ole Dam, jurist i Kulturhussekretariatet i Københavns Kommune. Kulturhuset Islands Brygge blev indviet i 2002. Det ejes og drives af Københavns Kommune.

BRYGGEBLADET 08.03.2006 - INTERVIEW

Hvorfor valgte I Bryggens Spisehus som forpagter?

– Vi havde store forventninger til forpagterne. De virkede til at være en trio med stor erfaring på hver deres områder, forklarer de tre repræsentanter fra kommune og kulturhus. De blev valgt efter en lang og grundig udvælgelsesproces, hvor der var tæt løb til det sidste.

Hvornår gik det galt?

– Efter ganske kort tid forlader John-Michael Pedersen Bryggens Spisehus Aps. Det blev vi nervøse over, og vi tog nogle møder, for vi kunne se, at tingene var ved at ændre sig. De første kontroverser starter, da Bryggens Spisehus ikke vil være med til at lave kulturelle arrangementer i cafeen før efter klokken 22 (ifølge kontrakten kan kulturhuset holde 15 arrangementer i cafeen om måneden, red.). Samtidig holder Claus Christensen op i april-maj, og så bliver vi endnu mere nervøse. Der er nu kun Zaki Mølgaard tilbage sammen med en ny medejer. De nye ejere ønsker at mødes med os, blandt andet fordi de vil have forpagtningsafgiften sat ned. Samtidig rejser de erstatnigskrav.

Hvad vil de have erstatning for?

– De er utilfredse med, at vi sælger øl i salen i forbindelse med koncerter og andre specifikke arrangementer. Det andet væsentlige punkt er, at lejere i Lysthuset skal købe mad i cafeen. Men det fremgår af kontrakten, at vi kan leje lokalerne ud uden købetvang. Desuden er der problemer med åbningstider og andre ting, som er fuldstændig klare i kontrakten.

Bryggens Spisehus føler, at I driver unfair konkurrence blandt andet ved at sælge billige øl inde i salen. Er det unfair konkurrence?

– Nej, det er ikke. Det fremgår tydeligt af kontrakten, at det må vi godt. Og i øvrigt har vi oftest de samme priser som cafeen.

Hvis gæsterne kan købe øl til samme pris i salen, så er der vel ingen, der går i cafeen. Det mener Bryggens Spisehus er moralsk forkert. Hvad mener I om det?

– For det første er forpagtningsafgiften forholdsvis lav, netop fordi de ikke har 100 procents eksklusivitet. Desuden har de ikke betalt en engangssum – nøglepenge, som det vist kaldes – for at komme ind. Det gør man jo normalt.

Bryggens Spisehus mener, at de betaler markedslejen. At den ikke er afstemt i forhold til, at de ikke har eksklusivitet. Det er altså forkert?

– Ja. Forpagtningsafgiften er beregnet på baggrund af flere valuar-udtalelser. Man kan sige, at forpagteren betaler markedsprisen for de vilkår forpagteren har. Altså blandt andet, at kulturhuset kan sælge drikkevarer i forbindelse med specifikke arrangementer. Skulle de have fuldstændig eksklusivitet, så havde det været en hel anden pris.

– Desuden er det vigtigt at pointere, at kulturhuset ikke har en daglig cafe, der konkurrerer med forpagteren. Det er kun i forbindelse med arrangementer, at vi sælger øl og vand. Salget er blandt andet med til at betale for arrangementerne.

– Tværtimod mener vi, at vi tiltrækker en masse kunder til Bryggens Spisehus. Vi leverer konferencegæster, koncertgæster, private fester og så videre, uden at de skal bruge en eneste ressource på det.

– Vi er fulde af forståelse over for, at der er en forpagter, som skal tjene sine penge i cafeen. Men det skal vi i huset jo også. Vores budgetter skal også hænge sammen. Desuden så har de i henhold til kontrakten mulighed for at opsige den uden de store problemer, hvis det er sådan at de mister penge på at drive cafeen.

I har opsagt Bryggens Spisehus per 1. september 2006. Hvorfor?

– Vi fik efterhånden på fornemmelsen, at det for de to nye ejere har handlet om at forbedre vilkårene med henblik på at kunne videresælge cafeen. Vi holdt en række møder i efteråret 2005, hvor vi var overbevist om, at vi havde nået et forlig. Men efter et par måneder sender de et brev, hvor de siger, at vi aldrig har godkendt forliget, og derfor gælder det ikke.

– 2006 konstaterer vi derfor, at samarbejdet aldrig vil komme til at fungere, og vi opsiger aftalen fra 1. september i henhold til kontrakten.

Noget kunne tyde på, at kontrakten ikke er god nok. Er I enige i det?

– Nej. Kontrakten er god nok. Der er bare ting, som man ikke kan skrive sig ud af. De vil noget helt andet, end vi vil. En kontrakt gør det ikke alene. Det handler også om vilje.

Så vidt Bryggebladet er informeret, er Bryggens Spisehus Aps ved at blive solgt. Kan de overhovedet sælge cafeen?

– Vi har indgået en aftale med selskabet, så hvis de sælger selskabet, så er det de nye ejere, der indgår i kontrakten. Så det kan de sagtens gøre.

I siger, at man ikke kan tage højde for alt i en kontrakt. Giver forløbet alligevel anledning til at ændre på fremtidige kontrakter?

– Det handler først og fremmest om vilje til at ville samarbejde. Vi skal være nogenlunde enige om, hvilken retning vi vil gå. Og det er vi ikke med Bryggens Spisehus. En kulturhuscafe er ikke en normal cafe.

Skyldes problemerne også, at det er en af de første gange, kommunen udliciterer cafedriften i et kulturhus?

– Nej. Det fungerer jo glimrende i andre huse i byen for eksempel i Amager Kulturpunkt. Problemet er, at viljen til at samarbejde ikke er til stede hos Bryggens Spisehus, slutter de tre interviewede. agn

Læs mere i følgende artikler:

08.03.06 - Cafe-krig i kulturhuset
08.03.06 - Kulturborgmester: – En møgsag
08.03.06 - Cafeforpagter: – Ikke vores skyld
08.03.06 - Bryggebladet mener: En vanskelig sag

På bryggebladet.dk den 8. marts 2006.
Redigeret udgave af artikel der bringes i Bryggebladet 04-2006 (udkommer den 8. marts).