Bryggebladet mener:
BRYGGEBROEN OG FREMTIDEN ·
FREMTIDEN OG BRYGGEBLADET

Leder i Bryggebladet 13-2006 (06.09.2006)

Den 14. september indvies Bryggebroen endelig. Siden tidligere overborgmester Jens Mikkelsen i begyndelsen af det nye årtusinde begyndte at tale alvorligt om en forbindelse fra Bryggen til Havneholmen, har vi her på Bryggebladet skrevet mange spaltemillimeter om projektet.

Og nu er den her endelig. Broen, der er blevet udskudt i flere omgange. Broen, der næsten blev droppet til fordel for en færge. Broen, der blev meget dyrere end oprindeligt planlagt. Broen til S-toget og Fisketorvet. Broen, som Fisketorvet stædigt fastholder skal kaldes Fisketorvsbroen, men som selvfølgelig lyder navnet Bryggebroen.

Og var det ikke fordi Kramer elsker kraner, er det ikke sikkert, at den var blevet til noget. Han satte en stor del af sin personlige prestige ind på at få den bygget. I starten forlød det, at private bidrag fra grundejerne på begge sider skulle betale mere end halvdelen af broen. Som bekendt gik det anderledes. Selvom beboerne i blandt andet Havnestad gennem deres fællesudgifter betaler for dele af broen, så er broderparten af investeringen foretaget af kommunen. Selv da det viste sig, at broen ikke kunne komme i land på Havneholmen, pungede kommunen op med en masse ekstra millioner.

Bryggeboerne i Havnestad betaler altså en del af en bro, som de formentlig kan få meget glæde af. Fra at have nøjes med en enkelt Netto (og i det seneste års tid også en en Rema 1000) vil de fra den 14. september få en masse butikker tættere på. Og for bryggeboere fra andre dele af Bryggen (eller i hvert fald de, der holder af shoppingcentre) betyder det, at valget mellem Field’s eller Fisketorvet nok bliver endnu sværere.

Som det fremgår af visse annoncer i dette nummer af avisen, så har butikkerne på Fisketorvet glædet sig til åbningen af broen.

»Næ, men hov, hov,« er der sikkert nogle, der tænker. »Bryggebladet uddeler gratis billetter til biffen, og der er store annoncer for både Fisketorvet og Cinemaxx. Er Bryggebladet blevet helt opslugt af den ’store stygge ulv’ på den anden side af vandet?«

Til det er der kun at sige et stort og rungende »NEJ«.

Blot fordi vi har taget mod Cinemaxx’s generøse tilbud om at sende over 1.000 bryggeboere gratis i biffen, betyder det ikke, at vi dermed er i lommen på dem. Fuldstændig ligesom vi ikke er i lommen på nogle af vore mange øvrige annoncører. Bryggebladet udgives for læsernes skyld, og vi har vurderet, at det er i læsernes interesse at komme gratis i biffen til tre interesante film. Og så gør det ikke os noget, at Cinemaxx får lidt »gratis« reklame i samme forbindelse.

Bryggebladet er en gratisavis, der kun lever i kraft af annoncørernes velvillighed. Derfor er vi glade for alle annoncører – store som små. Men Bryggebladet udgives samtidig på et non profit-grundlag. Vi udgiver avis alene af den grund, at det er vigtigt, at bydelen har sit eget lokale forum for nyheder og debat.

At udgivelsen udelukkende finansieres af velvillige annoncører er ikke nogen nyhed. Men det er heller ingen nyhed, at vi altid har haft og også fremover vil have helt vandtætte skodder mellem det kommercielle og det redaktionelle.

På samme måde som uafhængige morgenaviser kan skrive kritiske artikler om eksempelvis dårligt kød i COOP’s butikker på side 3 og have en stor annonce fra samme koncern på side 5.

I en tid, hvor det vælter frem med gratisaviser, der udgives for at malke den nationale annoncekasse (selvom de tilsyneladende ikke mener, den kan malkes her på Bryggen), er det måske ved at blive et særsyn, at aviser udgives på et publicistisk grundlag. Men det gør Bryggebladet, for det er både vi, annoncørerne og ikke mindst vore læsere bedst tjent med. Men hvad betyder publicistisk grundlag så? Jo, i al sin enkelthed kan det koges ned til følgende:

Vi udgiver ikke avis for at kunne sælge annoncer. Vi sælger annoncer for at kunne udgive avis. agn

På bryggebladet.dk den 3. oktober 2006.
Redigeret udgave af leder bragt i Bryggebladet 13-2006, der udkom den 6. september 2006.