METROENS STORE PIP
Interview. Metroselskaberne har de seneste uger råbt højt om, at de mange forsinkelser i høj grad skyldes passagererne. Metro Service A/S erkender nu, at det ikke er helt rigtigt.
Er passagererne oftest årsag til forsinkelserne i metroen? Nej, siger Metro Service nu til Bryggebladet.
BRYGGEBLADET 05.11.2003 - Er det passagerernes skyld, at metrotogene ofte er forsinkede? Det skulle man tro, hvis man har læst dagblade de seneste fjorten dage. Metroselskaberne har med stor succes kommunikeret ud, at passagerer, der holder i dørene, er årsag til mange forsinkelser.
I seneste nummer af Bryggebladet satte vi fokus på metroens første svære år. Af disse artikler fremgik det, at et væld af tekniske problemer har overmandet metroen. Så hvad er egentlig sandheden? Og findes den? Bryggebladet har kontaktet Louise Simonsen, kommunikationsmedarbejder i Metro Service A/S, for at finde hoved og hale i sagen.
12 skarpe spørgsmål til metroen
Er hovedårsagen til de store forsinkelser på metroen de tekniske eller de passagerskabte fejl?
- De tekniske fejl er langt størstedelen af årsagen. Det er ikke nogen hemmelighed, at metroen har driftproblemer. Pålideligheden er ganske enkelt ikke høj nok, siger Louise Simonsen.
Fagbladet Ingeniøren har tidligere citeret Metro Service og Ansaldo for, at i hvert fald 80 procent af fejlene er begrundet i tekniske forhold. Ligeledes har Berlingske Tidende haft aktindsigt i nogle fejlstatistikker, der opererer med et samlet antal fejl. Men nu er Metro Service i dagbladene citeret for at have sagt, at der ikke er nogen statistikker over årsager til forsinkelserne?
Jeg skal ikke modsige, at der er sådanne tal. Men så må der findes nogle undersøgelser, som jeg ikke er vidende om.
Men angående den nye statistik I vil lave: Hvordan kan I konkret vide, at det er en passager, der har sat foden i døren? Det er jo veldokumenteret, at der er store problemer med jeres computersystemer?
Det kan vi kun, hvis vores personale ser det. For selvom kontrolrummet får en fejlmeddelelse, behøver det ikke betyde, at en passager har blokeret døren.
Det vil sige, at I har instrueret metrostewarderne i at være ekstra opmærksomme på sådanne problemer?
- Ja. Jeg mener, de er blevet instrueret i, at de skal lave et opkald til kontrolrummet, der så kan krydse af på en liste.
Det lyder da lidt tilfældigt. Det kan vel næppe blive en dækkende statistik?
Nej, det er rigtigt. Men du kan sige, at det er et sted at starte.
Hvornår forventer I den nye statistik klar?
Jeg går ud fra, at den vil være klar efter en måned. Vores normale rapporteringer foregår månedsvis.
Hvorfor har I ikke lavet den type statistik før?
Det er, fordi vi hele tiden bliver klogere. Vi har ikke vidst alting på forhånd, og sådan er det jo med nye systemer. Vi lærer af vores erfaringer.
Hvad er jeres formodning, inden statistikken udarbejdes? Hvor stor en andel tror I, de passagerskabte forsinkelser udgør?
- Det er for tidligt at svare på, og det er blandt andet derfor, vi vil lave statistik. Det skal i hvert fald ikke opfattes på den måde, at vi vil give passagererne skylden for driftsproblemerne som sådan. At dette er kommet frem i medierne, var såmænd bare et lille pip fra vores side. Vi ville fortælle, at det også engang imellem skyldes, at passagererne fejlbetjener metroen.
Men det blev da et stort pip. Det var jo en Ritzau-meddelelse, som kom i langt de fleste store dagblade. Og det ville da være underligt, om ikke mange mennesker nu har fået den opfattelse, at forsinkelserne i stort omfang skyldes passagererne?
Nej, det mener jeg ikke, man kan læse ud af det. Det er bare én årsag blandt mange.
Er dette egentlig bare en ny kommunikationsstrategi fra jeres side?
Nej, det er det ikke. Der er tale om, at man snakker med en journalist, og så svarer man på de spørgsmål, der bliver stillet.
Det vil sige, at en journalist har ringet for at høre, om det er et problem, at man kan forsinke togdriften ved at sætte en fod i døren?
- Det er jeg ikke helt klar over.
Bryggebladet interviewede Anne Grethe Foss (Ørestadsselskabets direktør, red.) for to uger siden, hvor hun faktisk sagde næsten det samme. Det kan man jo godt se et mønster i?
Man kan sige, at der er forskellige udfordringer i at have et nyt transportsystem i en by, dels af teknisk art, men der er også et element, der hedder, »hvordan bliver tingene brugt?« altså den menneskelige faktor. Og jeg vil ikke sætte procenter på det. Men det er ikke en ny kommunikationsstrategi fra vores side.
Tidligere på året kørte vi en annoncekampagne. Her prøvede vi med et glimt i øjet at »opdrage« lidt på folk. Altså bede dem så mindeligt om at lade være at holde døren. Det handler ikke om at rette skylden mod nogen, det handler om, at vi godt kunne tænke os, at metroens måde at fungere på blev lidt mere kendt og udbredt.
For eksempel er pointen med dørene, at hvis du stopper dørene med foden, så forsinker du toget, fordi det er designet til, at det skal gå i stå, indtil nogle fortæller toget noget andet. Og derfor kan det ikke betale sig at sætte en fod i døren. agn
Link til andre nyheder:
FAKTA - Metro Service A/S:
Driftsselskabet Metro Service A/S forestår drift og vedligeholdelse af metroen. Metro Service har over 200 ansatte. Heraf er den største gruppe metrostewarder. Metro Service har til huse i den sydligste del af Ørestad. Her ligger Metros Kontrol- og Vedligeholdelsescenter med værksteder, vaskehaller, kontrolrum og kontorer.
Metro Service blev grundlagt i 1998. Selskabet ejes af engelske Serco Group plc., som er en af verdens største outsourcing virksomheder. Serco, der blandt andet driver den prisbelønnede Docklands Light Rail i London, har stor erfaring i at drive en førerløs metro. Metro Service er underleverandør til det italienske firma Ansaldo, som igen har en kontrakt med Metroens bygherre Ørestadsselskabet om at bygge, drive og vedligeholde metroen. Og Ansaldo har videregivet en del af ansvaret for drift og vedligeholdelse til Metro Service. Kilde: www.metroservice.dk
På bryggebladet.dk den 5. november.
Redigeret udgave af artikel bragt i Bryggebladet den 5. november 2003.