- HAN HAR HJULPET RIGTIG MANGE MENNESKER

Efter tre årtier på Bryggen går sognepræst Bjarne Fabritius Petersen på pension. Bryggen siger farvel til en præst, der har gjort gudstjenesterne vedkommende og forståelige for alle.

BRYGGEBLADET 05.05.2004 - De fleste med forbindelse til kirken ved det nok allerede. Men bortset fra et hold konfirmander, som snart skal bekræfte deres kristne tro for Vorherres åsyn, så holdt Bjarne Fabritius Petersen for en uge siden sin sidste prædiken efter et langt virke som præst på Bryggen.

Bjarne Fabritius har sagt farvel til mange kirkegængere i den seneste tid.

Selvom kirken fortrinsvis var domineret af en skare af trofaste kirkegængere i den lettere gråtonede ende af farveskalaen, så var prædikenen måske paradoksalt nok allermest rettet til os, som ikke lige havde tid eller følte behov for at være der.

Dagen efter møder jeg Bjarne Fabritius Petersen på præstekontoret Det ligner et sted, der har været udsat for indbrud med blot et par enkelte stole, et slidt Anders And-album og et par bøger og løse papirer som de sidste efterladte rester. Men det er snarere flytterod end indbrud, der er tale om. Der skal jo snart gøres plads til den, der særligt udvælges blandt de 80 ansøgere til stillingen som sognepræst efter Bjarne Fabritius.

Udenfor blomstrer det japanske kirsebærtræ strålende i gårdhaven, som havde det valgt tidspunktet med særlig omhu - som en sidste respektfuld gestus for Bjarne.

Islandsk sweater til gudstjeneste

Bjarne Fabritius har ikke boet på Bryggen i alle årene. Hans startede i en lejlighed i Njalsgade, og er flyttet til og fra bydelen i flere omgange. I dag bor han i Høje Tåstrup med sin hustru, som også er præst.

Alligevel har han fulgt Bryggen på tæt hold i de mange år, der er gået. Han er kommet i tæt kontakt med mange mennesker- hvis ikke før så siden i forbindelse med bisættelser. Og det er netop her, at kirken har en central rolle. Bjarne Fabritius har hjulpet mange gennem sorg-processen.

Der er kommet mange ansigter i kirken i løbet af alle de år. Og der kommer stadig nye. Bjarne har gjort sit for at gøre gudstjenesterne vedkommende og forståelige for alle. Han evner at skære ind til kernen af det kristne budskab om næstekærlighed og at genfortælle teksterne med sit eget sprog.

Efter alle årene som præst kan han stadig finde nye vinkler på Bibelens tekster, og må igen og igen gennemtænke og stille spørgsmål ved det han troede, at han vidste.

Samtidig fornemmer man klart, at præster ikke bare kan slippe af sted med hvad som helst. Meninghedsrådet har hele tiden holdt et vågent øje og øre, fortæller han. Som da han mødte op til familiegudstjeneste i islandsk sweater. Det vigtige var jo ikke skindet - men det glædelige budskab.

Bjarne Fabritius ved afskedsreceptionen for et par uger siden.

- Men det kunne man altså ikke. Du må forstå, at i den tid jeg har været præst, har ritualerne jo været i støbeskeen. Der har været prøveritualer. Der var også en prøveoversættelse af Det Nye Testamente, og Det Gamle Testamente gik man i gang med at oversætte, så det er ikke før en gang i firserne, at der foreligger nye oversættelser og ny ritualbog, siger Bjarne med sin velovervejede og rolige røst.

Også omkring nadverritualet har Bjarne været med til at ændre nogle ting.

- Før i tiden skulle man melde sig til sognepræsten for at blive skrevet op til nadver. Der var kun nadver tre eller fire gange i løbet af et kirkeår. Min kollega og jeg arbejdede på, at der skulle være nadver hver søndag. Ikke bare for dem, der har fået deres syndsforladelse. Men for alle. Alle er velkomne. Alle skal kunne komme, som de er, forklarer Bjarne.

Tør tale om Satan

Spørger man sig omkring på Bryggen, er der ingen tvivl om, at folk er blevet mødt af en åbenhjertig mand, som har haft plads til at rumme alle og modet til virkelig at afprøve sin tro:

- Bjarne har altid kunnet give mig svar på mine spørgsmål. Han har altid plads, har aldrig en irriteret håndbevægelse. Han har hjulpet rigtig mange mennesker - han deler nemlig ulykken med dig, siger Sonja Munk, som har været fast kirkegænger de sidste par år.

- Bjarne prædiker aldrig i den forstand, at han irettesætter eller hævder at sidde inde med den fulde sandhed. Sådan er han slet ikke. Han kan derimod fortælle fra Bibelen og sætte teksterne sammen på en måde, så man pludselig bliver løftet og forstår. Han fordømmer aldrig, men taler med kærlighed, siger Sonja Munk og tilføjer, at hun tit har siddet en af Bjarnes gudstjenester og ærgret sig på andres vegne over, at de ikke var der.

- Bjarne tør mere end de fleste. For eksempel tør han tale om Satan - det er der ikke så mange præster, som rigtig tør, siger Sonja.

Ikke kedelig og gennemsnitlig

I en alder af 70 år kunne Bjarne have trukket sig for længst. Han kunne have nydt sit otium, men er alligevel blevet til længe "efter lukketid".

Vores snak på præstekontoret trækker ud. Anek-doterne er mange, indsigten er stor, stemmen er blid og rolig, som rummede den evigheden, og sproget som vokset ud af en anden tid, men dog alligevel sprødt, velformet og præcist.

Jeg ærgrer mig pludselig over, at jeg ikke har været forbi kirken, mens tid var. Dette her er jo slet ikke nogen kedelig og gennemsnitlig præst, der gemmer sig i et forstenet sprog pakket ind i forældede bibelske fagudtryk. Derimod er han en mand med stor indsigt i livet og et levende, varmt glimt i øjet. Men heldigvis er der mange andre, der fik øjne og ører op for dette i tide.

Telefonen ringer. Næste opgave venter, og Bjarne sætter kasketten på hovedet. Jeg kommer i tanke om, at jeg vist egentlig aldrig rigtigt har set en 70-årig gå med kasket. Og da slet ikke en præst. emi

På bryggebladet.dk den 4. maj 2004.
Redigeret udgave af artikel der bringes i Bryggebladet den 5. maj 2004.