NETVÆRKS-KULTURHUSET

Kulturhuset er klar med en ny kulturel profil, der blandt andet byder på mere netværksarbejde. Men det kan tage lang tid før resultaterne for alvor kan ses.

BRYGGEBLADET 04.02.2004 - I Kulturhuset Islands Brygge har brugerbestyrelsen, ledelsen og personalet i et stykke tid været i gang med at udarbejde en kulturel profil for huset.

Den opgave har alle Københavns kultur- og medborgerhuse fået, men på Islands Brygge har opgaven været ekstra stor og tidskrævende. Først og fremmest selvfølgelig fordi kulturhuset er nyt, men også fordi det blev skabt i de kaotiske efterdønninger af KUC-skandalerne og raslende spøgelser fra det gamle Gimle.

Rone Bohm (til venstre) og Jakob Kvedéris deltager i arbejdsgruppen, der nu har formuleret en helt ny kulturel profil for kulturhuset. På et informations- og debatmøde i kulturhuset den 17. februar vil de præsentere profilen.

Kaoset efter KUC gav i opstartsfasen en naturlig mangel på støttende retningslinjer fra kommunen og spøgelserne fra Gimle plantede lokale forventninger om, at medborgerhus-funktioner, såsom rigelig plads til alle, kunne fortsætte i det nye hus. Sådan blev det ikke og siden har kulturhusets ledelse og personale i virkeligheden arbejdet på at bygge et totalt nyt kulturhus op fra grunden.

Stort analysearbejde

I starten var manglen på retningslinjer medvirkende til, at det kulturelle udbud snarere var bestemt af tilfældigt opdukkede muligheder end som følge af en kreativ og langsigtet planlægning. Simpelthen fordi forudsætningerne for en sådan planlægning ikke var til stede.

– Vi har længe været i gang med et kæmpestort analysearbejde, der blandt andet, helt grundlæggende, handler om hvad det koster at drive sådan et hus. Man skal huske, at de udregninger har ingen været i besiddelse af tidligere, da det her hus jo var helt nyt og det første af sin slags i København, siger kulturhusleder Jakob Kvedéris til Bryggebladet.

– Det er utrolig vigtigt for os at få udviklet nogle værktøjer til at ændre organisationen, og vi har brug for sådan en analyse for at finde ud af hvordan vi kan indfri de kulturelle målsætninger, som vi jo nu har fået at arbejde efter. For det hele afhænger jo af økonomien. Alle dele af huset er i gang med den proces, og sådan noget tager utrolig lang tid, fortsætter han.

Kulturhusets definitioner af den nye profil er blevet så godt modtaget i kommunen, at forvaltningen har valgt aktivt at støtte den videre udvikling hen imod et kulturhus, der ikke er domineret af såkaldte »uvedkommende udlejninger«, som huset i dag bruger mange ressourcer på for at få økonomien til at hænge sammen.

Et projektorienteret netværkshus

At ingen længere gider diskutere Gimle er nu et forståeligt faktum, og det er heller ingen nyhed længere, at det nye kulturhus er helt anderledes. Men det er alligevel vigtigt at forstå, at hele organisationen, opbygningen, relationerne til lokalområdet og brugernes vaner kommer fra Gimle.

Det handler ikke bare om at forholde sig til et nyt hus med andre dimensioner end det gamle. Det er en hel lokal kultur, der skal vendes og informeres, tiltrækkes og sættes i gang igen.

Og det er netop tiltrækningen og igangsætningen af lokal københavnsk kultur, der nu er sat øverst på kulturhusets fremtidige dagsorden. Jakob Kvedéris og brugerbestyrelsens formand Rone Bohm præsenterede forleden Bryggebladet for deres forslag til en ny kulturel profil for kulturhuset.

I forslaget beskrives kulturhuset som »et projektorienteret hus, der (...) vil præsentere, stimulere og fusionere kulturelle aktiviteter i sine to huse, dels gennem vækstlaget og faste brugere og funktioner, samt gennem det etablerede og elitære kunst- og kulturudbud.«

I praksis betyder det, at Kulturhuset Islands Brygge i fremtiden vil arbejde særdeles aktivt på at opbygge netværk blandt foreninger, personer og andre, der kan være med til at gennemføre kulturelle projekter. Kulturhuset fortsætter som centrum for aktiviteterne, men vil i højere grad være med til at skabe aktiviteter i samarbejde med andre og altså i højere grad gennem et udadvendt netværksarbejde.

Og i det spil er det lokale kulturliv på Islands Brygge, ifølge Jakob Kvedéris, et naturligt midtpunkt.

Flere frivillige ildsjæle søges

– Islands Brygge er et aktivt område, hvor der er mange, der gerne vil lave noget og dem vil vi gerne hjælpe. Når vi i vores kulturelle profil blandt andet taler om, at vi vil sætte fokus på børnekultur, så handler det om at gøre det gennem mange små projekter, der kan sættes i gang lokalt og støttes af både professionelle og andre udefra. Og til det vil vi skabe et eller flere netværk af foreninger, personer, værksteder, teatre og så videre, som vi derfra skal have til at sprudle.

At omdanne og uddanne kulturhuset, dets personale, brugere og lokale københavnere til at fungere konstruktivt i aktive netværk kan lyde som gammel vin på nye flasker for et Islands Brygge med selvskabt tradition for store frivillige netværk, men i virkeligheden dækker ordene over det simple faktum, at der i et nyt dyrt kulturhus med få penge på begrænset plads skal skabes en masse nyt.

Hvis det skal lykkes, skal der gang i flere lokale initiativer og flere frivillige ildsjæle. Og skal dé have en chance, skal de have hjælp, hvilket professionel vejledning i vigtige redskaber som fundraising, projektopbygning og altså netværksopbygning skal bidrage til. I fremtiden skal den hjælp kunne fås i et moderne kulturhus på Islands Brygge. kls

FAKTA: KULTURHUSETS NYE KULTURELLE PROFIL

Kulturhusets overordnede målsætninger

Kulturhuset beskriver i deres nye kulturelle profil hvordan de vil målrette arbejdet med at skabe et kulturhus, »der kan sætte fokus på kulturelle, kunstneriske og sociale miljøer ud fra følgende tre begreber: vækstlag, det etablerede/stimulerende og verdensklassen.« Det skal ske gennem at:

– Opbygge netværk og indgå i både lokalt, regionalt og internationalt samarbejde.

– Videreføre traditionelle årlige begivenheder, som fastelavn og festivaler.

– Opbygge og videreudvikle rammer for egenproduktioner med husets personale, udvalg og andre lokale kræfter.

Definition af fokusområder

Kulturhuset har defineret tre områder hvor indsatsen for at udvikle aktiviteter vil blive intensiveret.

– Det sociale område: Miljø & byudvikling, Sundhed velvære & tro, Befolkningsgrupper & sociale netværk.

– Det kunstneriske område: Musik & lyd, Billed- & installationskunst, Teater & dans, Poesi & litteratur.

– Det kulturelle område: Værksteder, Foreningsliv, Debat & Foredrag, Projektudvikling.

På bryggebladet.dk den 4. februar 2004.
Redigeret udgave af artikel bragt i Bryggebladet den 4. februar 2004.