HAR DU IKKE MODTAGET BRYGGEBLADET?

Læs mere her

UDGIVELSESPLAN FOR 2018

Læs mere

POKERSPIL, RÆVEKAGER & BORGMESTERKABALER

I sidste uge fordelte politikerne borgmesterkasketterne. Det gik ikke stille af.

BRYGGEBLADET 23.11.2005 - NYHEDSANALYSE - Pokerspillet er overstået. Rævekagerne er fædigbagte. Borgmesterkabalen er gået op.

Socialdemokraterne får tre borgmesterposter i København. Enhedslisten, SF, de Radikale og Venstre får hver én. Det blev resultatet af sidste uges dramatiske konstitueringsforhandlinger, der blev afsluttet sent fredag aften.

Fra den 1. januar er Ritt Bjerregaard overborgmester. De Radikales Klaus Bondam bliver teknik- og miljøborgmester, SF’s Bo Asmus Kjeldgaard er ny børne- og ungdomsborgmester, Venstres Martin Geertsen forbliver kultur- og fritidsborgmester, Enhedslistens Mikkel Warming bliver sundheds- og omsorgsborgmester, og to endnu unavngivne socialdemokrater skal være henholdsvis socialborgmester og beskæftigelses- og integrationsborgmester. Hvem det bliver afgøres af den socialdemokratiske partiorganisation.

Meget tyder på, at den ene borgmesterpost går til Jakob Hougaard, som var den socialdemokrat, der efter Ritt Bjerregaard fik flest personlige stemmer. Til gengæld skulle det være udelukket, at den nuværende miljøborgmester Winnie Berndtson kan fortsætte som borgmester. Derimod er Thor Grønlykke ifølge flere politiske iagttagere favorit til at besætte socialdemokraternes tredje borgmesterpost.

Da Ritt Bjerregaard sent fredag fortalte om udfaldet af konstitueringsforhandlingerne, lød det på overfladen meget tilforladeligt.

Bagved er der dog foregået et spil, hvor de københavnske toppolitikere har lagt pokeransigtet i de rette folder, og hvor der er bagt mange rævekager.

Flere modeller

Forhandlingerne var forsidestof i alle landdækkende aviser i sidste uge. Her et kort resume:

På selve valgnatten starter forhandlingerne. Alt tyder på, at Ritt Bjerregaard forhandler med partierne om to forskellige konstitueringsmodeller.

En stor, hvor S, SF, Ø, R og C tilsammen kan få mere end de 42 mandater, der kræves for at kunne fordele nærmest alle borgmesterposter, udvalgsposter, bestyrelsesposter og andre interessante økonomiske ben. Det vil betyde to borgmesterposter til S, én til hver af de fire andre parter, mens den sidste borgmesterpost vil gå til Venstre.

I den anden model vil S – på baggrund af det flotte valgresultat, hvor partiet opnåede 21 af Borgerrepræsentationens 55 mandater – få tre borgmesterposter. En borgmesterpost ”koster” nemlig normalt syv mandater. Det efterlader to yderligere muligheder. For det første et samarbejde mellem de Radikales syv mandater og Socialdemokraternes 21 mandater. Det giver de to partier flertal i Borgerrepræsentationen og efterlader en rest på tre borgmesterposter, som de andre partier kan deles om. For det andet en model, der inkluderer SF og Enhedslisten sammen med de Radikale. Det vil i alt give 41 mandater. Problemet med den sidste løsning set fra en socialdemokratisk synsvinkel er, at 41 mandater kun giver fire borgmesterposter – én til SF, én til Enhedslisten og kun to til Socialdemokraterne. Derfor er denne løsning ikke spiselig for valgets sejrherrer.

Ritt Bjerregaard vælger derfor den smalle model og konstituerer sig sammen med de Radikale. Efter afslutningen af forhandlingerne beklager Ritt Bjerregaard offentligt, at de Konservative var løbet over til de borgerlige. Hvorvidt dette er et sandt billede, eller om Socialdemokraterne reelt aldrig var interesserede i den store model, fordi det også vil indebære, at partiet kun vil få to borgmesterposter, afhænger i høj grad af øjenen, som ser.

Situationen er nu under alle omstændigheder den, at V-K-O blokken har udsigt til to borgmesterposter – en til Mogens Lønborg og en til Martin Geertsen – fordi de tilsammen kan mønstre 14 mandater.

Til gengæld har SF og Enhedlisten tilsammen kun 13 mandater, og dermed kun en enkelt borgmesterpost. Tilbage med sorteper sidder Enhedslisten, der mister en borgmesterpost. Problemet er, at på trods af en flot stemmemæssig fremgang havde partiet ikke fået de påkrævede syv mandater. Dermed er partiet afhængig af andres hjælp, og den kan de kun få fra SF, fordi S og R tilsammen har 28 mandater.

Lønborg vinder og trækker siden Sorteper

Vinderen er Mogens Lønborg og de Konservative, der på trods af stemmemæssig tilbagegang, tilbageerobrer en borgmesterpost.

Derefter går der et par dage, hvor SF og Ø kritiserer Ritt Bjerregaard og Klaus Bondam for at køre sololøb. Kritikken får opbakning fra dele af det socialdemokratiske bagland heriblandt fagbevægelsen, og de fire partier begynder så småt at genoptage forhandlingerne. En anden årsag er muligvis, at Ritt Bjerregaard og partiledelsen frygter at kunne komme i mindretal. S og R har tilsammen kun akkurat flertal i Borgerrepræsentationen, og derfor kan en enkelt socialdemokratisk afhopper skabe store problemer. I løbet af onsdagen kommer de personlige stemmetal og blandt andet er Jette Bergenholtz Bautrup valgt. Hun følger ikke altid partidisciplinen og er set med de socialdemokratiske lederes øjne mere en problemskaber end en -løser. Det vil derfor betyde, at en bitter venstrefløj kan skabe store problemer for Ritt ved at stemme mod hendes forslag, såfremt det lykkes dem at overbevise en af de socialdemokratiske gruppemedlemmer om ikke at følge partidisciplinen i en given sag.

Hvorvidt Ritt Bjerrregaard allerede på dette tidspunkt også er vidende om, at Venstres Wallait Khan har tænkt sig at bryde med Vesntres gruppe for at blive løsgænger, er ikke til at sige.

I hvert fald kommer alle kortene pludselig til at passe. Wallait Khan spiller en joker og bryder med Venstre, og udtaler blandt andet til Politiken at han ikke kan stå inde for Venstres hårde retorik på integrationsområdet, ikke kan acceptere et samarbejde med Dansk Folkeparti og ikke bryder sig om at Mogens Lønborg får en borgmesterpost efter de konservatives valgnederlag.

Wallait Khan laver en samarbejdsaftale med SF, som han tidligere har repræsenteret i Borgerrepræsentatioen. Det betyder pludseligt, at S, R, SF og Ø tilsammen kan mønstre de magiske 42 mandater. Konsekvensen er dels, at denne blok kan sætte sig på seks borgmesterposter, dels får blokken førstevalg til en lang række af de mest attraktive borgmestrerposter.

Den nye situation efterlader de borgerlige med 13 mandater tilsammen og derfor kun én borgmesterpost. Som største parti tager Venstre sig af borgmesterposten, og tilbage med sorteper sidder pludselig Mogens Lønborg og de Konservative. Ligeledes får Dansk Folkeparti og Louise Frevert ikke de samme attraktive bestyrelsesposter og øvrige økonomiske ben, som det var aftalt, da de tre partier tilsammen havde 14 mandater.

Øjnene, der ser

Som det fremgår, afhænger vurderingerne af det spegede spil af øjnene, der ser.

Mogens Lønborg føler sig for andet valg i træk snydt. Socialdemokraternes nye topkvinde Ritt Bjerregaard kan sige til baglandet, at ”Jeg lytter faktisk til jer”. Venstre føler sig snigløbet af Khan, men bevarer sin ene borgmesterpost. Khan afviser at økonomiske poster til ham også har spillet en rolle. Og så videre, og så videre og så videre.

I virkeligheden har de måske alle sammen ret på hver deres måde. For når det kommer tilstykket, så handler politik også om magt, om hvem der bestemmer.

Derfor er der incitament til, at alle bager rævekager. De politikere, som denne gang beskylder andre for at bage rævekager mod dem, var måske selv de største rævekage-bagere efter forrrige valg. Sådan er spillet i politikMen spørgsmålet er om det i virkeligheden er en del af spillet alle steder.På arbejdspladserne, i lokalrådet, i sportsklubben? Altså at alle parter forsøger at positionere sig selv så godt som muligt.

Forskellen på politik og eksempelvis en almindelig arbejdsplads er, som blandt andet Politikens Hanne Fall påpgegede i Deadline på DR2 i sidste uge, mere at politikerne først og fremmest bager rævekager i tre-fire intensive dage hvert fjerde år og resten af tiden arbejder de egentlig godt sammen på trods af politiske forskelle.

Derfor virker spillet meget speget og ubehageligt på dem, som kigger på. agn


Links til andre artikler:

23.11.05 - Ritt indtager Bryggen og København
23.11.05 - Sådan stemte bryggeboerne
23.11.05 - Bryggens top 15: Overborgmesterduel fyldte meget
23.11.05 - Nye bryggeboere ændrer bydelens stemmemønster
23.11.05 - Pokerspil, rævekager & borgmesterkabaler
23.11.05 - Bryggebo i Regionsråd
23.11.05 - Hvad skal de nye borgmestre lave?
23.11.05 - Ledende artikel: Tillykke til Ritt, Trine og Jesper

På bryggebladet.dk den 21. november 2005.
Redigeret udgave af artikel der bringes i Bryggebladet 18-2005 (udkommer den 23. november).

Seneste opdatering 12.07.2011

Leifsgade 7 · 2300 København S · Tlf. 32 96 28 15 · redaktion@bryggebladet.dk  CVR: 17500481  ·  Copyright © 2003-18 Bryggebladet