HAR DU IKKE MODTAGET BRYGGEBLADET?

Læs mere her

UDGIVELSESPLAN FOR 2018

Læs mere

FDB’s medlemdstal stiger, men deltagerantallet til årsmøderne falder. Det er i højere grad medlemsfordele som bonus og rabat på udvalgte varer, der får forbrugerne til at melde sig ind, mener FDB, der gerne vil ændre på det forhold. Også gerne i SuperBrugsen på Islands Brygge, hvor kun ganske få af de 2.300 medlemmer mødte op til årsmøde.

RINGE FREMMØDE – IGEN!

Kun få deltog i årsmøde i SuperBrugsen.

BRYGGEBLADET 23.03.2005 - "Det er en sørgelig tendens. Jeg kan ikke forstå, hvor alle de unge kritiske forbrugere blev af. Det ser ikke ud til, at det fænger blandt unge mennesker at engagere sig i lokalområdet", siger Rudi Sommerlund, afgående formand for SuperBrugsens butiksråd.

Ved årsmødet i sidste uge mødte kun fem personer foruden bestyrelsen frem. Der er ellers omkring 2300 bryggeboere, som har et FDB-medlemskort. Ved at deltage i butiksrådet kan man få direkte indflydelse på sin lokale dagligvarebutik, og samtidig bliver man en del af en landsdækkende forbrugerorganisation.

Det kan derfor undre at så få deltager, når butikken ligger midt i en storby, hvor fødevare-bevidstheden ellers må formodes at være høj.

Men spørgsmålet er om det er en generel tendens i hele landet, som kan skyldes, at folk opfatter SuperBrugsen som en del af en supermarkedskæde mere end en kooperativ forening og forbrugerorganisation.

– Det er nok en del af årsagen. Men med mit kendskab til Bryggen er det også en generel tendens at folk ikke engagerer sig i de lokale foreninger. Hvor bliver alle de nye unge bryggeboere af? Heller ikke i forhold til Ældrerådet i efteråret var der særlig mange kandidater, påpeger Rudi Sommerlund, som i øvigt er formand for Ældrerådet. agn


FORSKER: FDB BØR VENDE BLIKKET INDAD

Spørger man forskerverdenen, er udsigterne for det frivillige arbejde knap så sorte, som man ellers kunne få indtryk af, hvis man kigger på den manglende lokale opbakning til SuperBrugsens årsmøde (og i øvrigt til mange andre lokale foreninger på Bryggen). Ifølge en delrapport fra Frivillighedsundersøgelsen arbejder 35 pct. af danskerne frivilligt.

– Så det er faktisk forkert, når man siger, at folk ikke gider engarere sig mere, siger Bjarne Ibsen til Bryggebladet.

Han har i mange år forsket i frivillighed inden for idrættens verden, og er nu en af hovedkræfterne i en stor landsdækkende frivillighedsundersøgelse. Ifølge de foreløbige resultater af undersøgelsen kan man ikke sige, at lysten til at engagere sig er mindre i dag, end den var tidligere. Bjarne Ibsen peger således på lysten til frivillighed i høj grad afhænger af organisationen og foreningens formål.

– En organisation som FDB skulle måske også kigge på sig selv og spørge, hvad kan vi gøre anderledes?, siger Bjarne Ibsen.

Han peger på, at FDB og Coop for de fleste danskere mere er en supermarkedskæde end en medlemsorganisation, og påpeger, at det kan være en af årsagerne til den manglende opbakning på Bryggen. agn


FDB: FOLK ER IKKE KLAR OVER, AT VI ER EN FORBRUGERORGANISATION

– Af vores 1,6 millioner medlemmer deltog omkring 49.000 i butikkernes årsmøder eller generalforsamlinger sidste år. Det er vi tilfredse med, men vi så selvfølgelig gerne, at endnu flere deltog, siger pressechef i FDB Anne Villemoes til Bryggebladet.

Ifølge FDBs egne statistikker er deltagerantallet faldet støt de seneste fem år. I 1999 deltog således omkring 60.000 i årsmøder og generalforsamlinger. Samtidig er medlemstallet steget.

– Det er et udtryk for, at det i dag i højere grad er medlemsfordelene, der får forbrugerne til at melde sig ind, konstaterer Anne Villemoes.

Men det vil FDB gerne ændre på. FDB er gået fra at være en medlemsejet butikskæde til at være en forbrugerorganisation. Tidligere havde butiksrådene en del af ansvaret for selve driften af butikken, men med dannelsen af Coop ændredes FDBs rolle til at være en kritisk forbrugerorganisation, der tager aktivt stilling i spørgsmål om for eksempel økologi og fair trade.

I nogle butikker er denne overgang gået godt, og mange medlemmer møder frem til årsmøderne, mens man eksempelvis på Bryggen har oplevet en manglende opbakning. For de fleste bryggeboere er SuperBrugsen blot et supermarked blandt mange.

– Vores statistikker viser, at der generelt deltager flere til generalforsamlingerne i de selvstændige foreninger end til årsmøderne i Coop-ejede butikker (SuperBrugsen på Bryggen hører til den sidste kategori, red.). Og selv om man ikke fuldstændigt kan generalisere og sige, at de selvstændige butikker ligger i landområder, og at Coop-butikkerne ligger i byområder, så tyder tallene på, at der generelt er mere interesse for foreningsarbejdet i landområderne i dag, siger Anne Villemoes.

Men det vil FDB gerne ændre på. Hun understreger, at hun ikke har specifikt kendskab til omstændighederne på Bryggen, men opfordrer det lokale butiksråd til at søge endnu mere råd og vejledning centralt hos FDB.

– I år har vi med stor succes lavet materialer, så lokale butiksråd kunne køre en kampagne forud for årsmøderne. Med overskriften ”Putter du hvad som helst i munden?” er det lykkedes at trække mange til. Det er vores erfaring, at det virker bedre end mere traditionelle indkaldelser til generalforsamlinger og årsmøder, siger hun.

Så noget kunne tyde på at FDB som organisation forsøger at gøre det, som frivillighedsforsker Bjarne Ibsen påpeger er vigtigt. Spørgsmålet er, om det også kan få en effekt på Bryggen.

– Tidligere års store fremmøde har blandt andet været et resultat af, at vi serverede et gratis måltid mad. Men det koster jo butikken penge. Desuden var vores ølsmagning i kulturhuset for nylig også en stor succes. Så det er muligt at trække folk af huse, siger Rudi Sommerlund, der opfordrer butiksrådet til at evaluere indsatsen for at finde ud af, hvad man kan gøre bedre. agn


FAKTA OM FRIVILLIGHEDSUNDERSØGELSEN I DANMARK

Selv om der i de senere år har været stor interesse for det frivillige arbejde i Danmark, er den viden, man har om den frivillige sektor, stadig begrænset. Det bliver der nu gjort noget ved med denne undersøgelse af den frivillige sektors sammensætning, størrelse, udvikling og potentialer.

Hvad kan Frivillighedsundersøgelsen bruges til?
Med undersøgelsen vil vi få en bedre forståelse af det frivillige arbejdes muligheder og begrænsninger – en viden, man kan bruge til at udvikle området: Hvilke opgaver kan og bør den frivillige sektor løse? Hvordan kan man udvikle den rolle, som det frivillige arbejde har i udviklingen af demokratiet? Og – for den enkelte organisation – hvor er det en god idé at bevæge sig hen? Hvilke områder bliver allerede dækket af andre organisationer, og hvor er det muligt at sætte nye initiativer i gang?

Formål
For at opnå denne viden vil holdet bag Frivillighedsundersøgelsen frem til april 2006 arbejde med at kortlægge det frivillige arbejde i Danmark. Målet med undersøgelsen er at afdække en lang række faktuelle forhold, der gør det muligt at vurdere det frivillige arbejdes betydning og dets rolle i samfundet.

Kilde: www.frivillighedsus.dk

På bryggebladet.dk den 21. marts 2005.
Redigeret udgave af artikel, der bringes i Bryggebladet 05-2005 (udkommer den 23. marts).

Seneste opdatering 12.07.2011

Leifsgade 7 · 2300 København S · Tlf. 32 96 28 15 · redaktion@bryggebladet.dk  CVR: 17500481  ·  Copyright © 2003-18 Bryggebladet