HAR DU IKKE MODTAGET BRYGGEBLADET?

Læs mere her

UDGIVELSESPLAN FOR 2018

Læs mere

DANCEHALL-DRONNINGEN FRA BRYGGEN

Mød Nordens bedste kvindelige toaster. Bikstok Røgsystems feminine indslag. Nu super-aktuel med solopladen ”Release”.

BRYGGEBLADET 21.12.2005 - Der sidder hun så. Skandinaviens bedste kvindelige toaster. Bikstok Røgsystems feminine indslag, og nu super-aktuel med solopladen ”Release”, der netop er kommet på gaden.

Lille og spinkel varmer hun sig med en kakao i den ene hånd og en smøg i den anden. Hun fniser, mens hun læser Bryggebladets artikel fra 1995. Det nummer for 10 år siden, hvor vi bragte et interview med den 21-årige Natasja Saad og hendes veninde Karen Mukuba.

To piger fra Bryggen på tærsklen til et gennembrud med rap-duoen No Name Requested. Et multikulturelt hip-hop-kick Danmark aldrig havde set før. Længe før Outlandish, Ataf, Uso og hvad de ellers hedder. Tre farvede piger med svedig hip-hop og med den twist af dancehall – en dansevenlig gren af reggae-genren - som Little-T, alias Natasja Saad, efterfølgende har gjort til sit varemærke.

Vi får os en snak om tiden, der gik fra Bryggebladets portræt dengang og til i dag.

Løb ud i sandet

Hvad er der egentlig sket for dig på de 10 år?

– Tja, vi fik jo aldrig det helt store gennembrud, vi satsede på med No Name Requested. Vi spillede for fulde huse, udgav to singler og skrev kontrakt på fire albums med Mega Records. Men så kom Ace of Base og tog alt fokus hos pladeselskabet – og vi måtte finde på noget andet. Vi rejste til udlandet. Blandt andet var vi flere måneder på Jamaica, hvor vi lavede forskellige freestyle-jams og fik masser af kontakter og inspiration, fortæller Natasja.

– I London fik jeg kontakt med UB40, som jeg siden hen har sunget sammen med flere gange. Og i New York fik jeg forskellige tilbud om pladekontrakter, men kunne ikke tage mod dem eftersom vi var bundet af kontrakten med Mega Records. Samtidig var Karen i fuld gang med at gøre noget ved hip-hoppen, så vi gik efterhånden hver sin vej og fandt på noget andet.

Hvad skete der så?

– Musikken har jo altid været mit liv. Men efter No Name Requested og mine mere eller mindre vilde eventyr blev jeg lidt mere ”voksen” og fandt ud af, at jeg måtte få mig en uddannelse og et job. Samtidig skulle det også kunne kombineres med min passion for Jamaica og musik.

Faldt af hesten

– Derfor blev jeg hestejockey. Som barn havde jeg altid drømt om at fyre den af på galopbanen. Jeg har brugt oceaner af tid på Rideskolen på Artillerivej.

– Jeg elsker heste, og jeg tænkte, at med en uddannelse som jockey kunne jeg arbejde på Jamaica, hvor væddeløbssporten er ret stor, og samtidig lære mere om musikken og følge op på min karriere. På den måde kunne det hele kombineres. Jeg blev udlært og begyndte at ernære mig som jockey, men så skete tragedien.

Natasjas ansigt falder i dystre folder, mens hun fortæller om den ulykke på galopbanen i 1998, som efterlod hende med en brækket hofte og omkring 20 operationer.

– Det var ret katastrofalt. Både fysisk – jeg kunne stort set ikke gå længere – og især psykisk: Jeg kunne slet ikke se mig selv længere på den scene, som ellers er min, hvor jeg skal hoppe, springe, toaste og danse.

– For første gang i mit liv overvejede jeg helt at vende musikken ryggen. Jeg gad ikke se MTV, jeg gad ikke købe hiphop eller reggae. Jeg gik ikke ud og skrev næsten ingen sange, men koncentrerede mig kun om genoptræning. Det var nogle meget traumatiske år. Heldigvis var der da forskellige, der i ny og næ spurgte, om jeg ville være med på deres plader: Danseorkestret, Yasmin, Moonjam, Caroline Henderson for at nævne nogle.

– I 2002 fik jeg et nyt hofteled og var pludselig smertefri. Jeg begyndte at smile igen og fik også lysten til at skrive sange tilbage igen.

Første sang som 13-årig

Din stil har hele tiden bevæget sig inden for reggae og raggamuffin-genren?

– Ja. Og hvor den lige kommer fra er svær at sige. Men mon ikke det startede, da jeg som 8-årig sad og lyttede til min mors gamle Dennis Brown plader? Min mor er dansk, og min far er fra Sudan – det har som sådan ikke en skid med reggae at gøre. Jeg er født og opvokset på Bryggen. Har i øvrigt delt Bryggebladet ud masser af gange. Heller ikke det har noget med reggae at gøre.

– Men jeg har altid haft en stor musikalsk kærlighed for sang og musik. Jeg skrev som 13-årig min første sang og kom tit og hang ud i det daværende Bar Bue, der lå i Huset i Magstræde.

– Her lavede jeg via min kontakt til DJ Hydepark min første sceneoptræden. Det var også her, jeg mødte Karen Mukuba og Sky Juice, hvilket fik mig med på forskellige turneer. Jeg fik lov til at varme op for Mad Professor, som i slutfirserne var et kæmpe navn i England og Europa.

– Det førte mig til reggae-festivaler og pladekontrakter og meget mere. Men jeg var jo kun 15 år, så jeg måtte takke nej til de mange tilbud. Det blev dog startskuddet til No Name og til hele reggae- og dancehallverden.

Bikstok og Release

Du er jo mest kendt som Lille T – men nu har du udgivet en plade under navnet Natasja. Hvorfor?

– Først kaldte jeg mig for ”Sister Livingstone”. Det var nok bare mest ment som en slags joke. Men alle har altid kaldt mig for Lille Tasja. Eller bare Lille T. Nu er tiden gået – og jeg synes selv, jeg er blevet mere voksen. Så på en eller anden måde er det naturligt for mig at bruge mit almindelige navn. Og så viser det sig i øvrigt, at uanset om du er i Tyskland eller Belgien eller England – så er der fandeme altid en eller anden der hedder ”Little T”.

Fortæl noget mere om din nye plade?

– Ja, det er min debut-cd som soloartist. Release hedder den. Hele ti år har jeg brugt på at samle materiale – og nu er den her, og det er jeg helt vildt stolt af.

– Den er nu langtfra perfekt. Jeg synes for eksempel nogle gange, den er lidt for pæn. Men den er her – og det er cool. Den røde tråd er dancehall, og så går der også lidt hip-hop i den og lidt mambo hist og her. Og så er det min gamle skolekammerat Pharphar – ham fra Bikstok Røgsystem – der har produceret pladen.

– Pharphar og jeg har krydset hinanden gennem årene hist og pist. En dag mødte jeg ham her på Njalsgade, hvor han fortalte, at han var med i noget, der hed Bikstok Røgsystem, og som netop var ved at lave en dance-hall-plade. På dansk. Præcis det jeg har lavet i mange, mange år.

– De ville have mig med på et nummer, og så hev han mig ind i øvelokalet bag Brugsen, hvor drengene lå på gulvet og skrev små sedler og flippede ud til de forskellige tekster. Nu skulle jeg også komme med noget – og så lavede jeg indslaget til Cigar-nummeret på en aften. Det var helt vildt sjovt, og vi har bare været ude så mange steder sammen med Bikstok Røgsystem.

Synger du på engelsk eller dansk?

– Egentlig er det jo på engelsk. Men for nylig lavede jeg en single på dansk. Den er skåret over Rihannas hit: Ponte Replay og hedder Monte Reggae. Det er min hyldest til, at danskerne omsider har fået øjnene op for dancehall på dansk. Det er simpelthen så dejligt. Og det er faktisk meget sjovt at skrive på dansk – det gjorde jeg jo også på Bikstok-pladen, så det kunne sagtens blive mit næste projekt.

Hvad er du optaget af lige nu?

– Ja, nu er jeg faktisk med i et teaterstykke. Baggårdsteatret i Svendborg er i fuld gang med at sætte et stykke op. Kampen om Danmark hedder det, og jeg spiller Cordelia fra Kong Lear.

Fra Bryggen til Jamaica

Hvor er du om 10 år. På Islands Brygge eller på Jamaica?

– Ja, det er ikke til at vide. Jeg vil jo helst det hele. Og min far bor i Sudan – så der kunne jeg også godt tænke mig at være i en længere periode. Det afrikanske i mig trækker meget. Men altså: Min plan er at komme af sted til Jamaica så snart som muligt. Uden dog at opgive lejligheden her på Bryggen. Det er jo trods alt min base.

Hvad så nu til næste år?

– Vi skal jo på turne med min nye plade fra februar. Det kunne være fedt også at spille her i kulturhuset, men nu må vi se. Og så har jeg genoptaget kontakten med No Name Requested. Karen Mukuba og jeg spillede sammen på ”Spil Dansk”-dagen tidligere i år – og det ser sgu ud som om, vi godt kan finde ud af et eller andet. Og så er jeg som sagt også gået i gang med at samle materiale til en ny CD. Denne gang på dansk.

– Og så er der lige Jamaica, jeg skal til igen – for ikke at glemme min store passion: Hestene. Såeh. Der er nok at se til næste år, slutter Natasja.

Natasja Saad, Brygge-dronningen af dancehall, der er ved at erobre Danmark – og resten af verden med. tkj

På bryggebladet.dk den 20. december 2005.
Redigeret udgave af artikel der bringes i Bryggebladet 20-2005 (udkommer den 21. december).

Seneste opdatering 12.07.2011

Leifsgade 7 · 2300 København S · Tlf. 32 96 28 15 · redaktion@bryggebladet.dk  CVR: 17500481  ·  Copyright © 2003-18 Bryggebladet