HAR DU IKKE MODTAGET BRYGGEBLADET?

Læs mere her

UDGIVELSESPLAN FOR 2018

Læs mere

ET ALMINDELIGT STORCENTER?

Ingen biografer og andre fornøjelser i Ørestads Field’s-center, som åbner til marts.

BRYGGEBLADET 17.12.2003 - Det stort anlagte indkøbscenter Field’s i Ørestad City åbner til marts 2004. Ejerne har i mange år understreget, at Field’s ikke blot skal et almindeligt storcenter. Det skal derimod være et »leisurecenter«, hvor hovedattraktionen ikke blot er forretninger, men også en række fornøjelsestilbud som eksempelvis biografer.

Fieldscenteret december 2003

Det er dog ikke lykkedes ejerne at finde en biografoperatør endnu - eller for den sags skyld andre »leisure«-operatører. Derfor er det endnu ikke fastlagt, hvornår etape 2 og 3 skal opføres. Til marts vil det kun være det stort anlagte projekts etape 1, hvor der primært er tale om butikker, som åbner dørene op for de formodede købelystne kunder.

Spørgsmålet er så, om et mere eller mindre regulært storcenter, som det kendes fra mange større provinsbyer, kan trække et stort antal kunder til. Erfaringerne fra Fisketorvet taler ikke umiddelbart, for at noget sådant kan lykkes. Københavnerne har ikke taget Fisketorvet til sig.

Dette er folkene bag Field’s da også meget opmærksomme på. Til JP København har direktør Robert Andersen fra TK Development (en af Field’s ejere) således udtalt:

– Vi arbejder fortsat ud fra leisure-konceptet og vil godt kunne tilbyde folk noget, der kan give dem nogle sjove oplevelser, og som vil give Field’s en tiltrækningskraft ud over shopping. Noget, som er stort og interessant nok til, at folk vil køre efter det. agn

På bryggebladet.dk den 17. december 2003.
Redigeret udgave af artikel bragt i Bryggebladet den 17. december 2003.

Seneste opdatering 12.07.2011

Leifsgade 7 · 2300 København S · Tlf. 32 96 28 15 · redaktion@bryggebladet.dk  CVR: 17500481  ·  Copyright © 2003-18 Bryggebladet