HAR DU IKKE MODTAGET BRYGGEBLADET?

Læs mere her

UDGIVELSESPLAN FOR 2018

Læs mere

GEERTSENS STORE BOKSEGALLA

Reportage fra sidste uges mest spektakulære politiske boksekamp, hvor bryggebo Martin Geertsen udfordrede partitoppen i Venstre. Eller gjorde han?

NYHEDSKOMMENTAR - BRYGGEBLADET 09.02.2005 - Islands Brygge er takket være Mikkel Kessler tit i avis-overskrifterne, når det gælder boksning. Til gengæld er det sjældent, at Islands Brygge er på Danmarkskortet i forbindelse med valg til Folketinget. Men ingen regler uden undtagelser.

Vores "up-and-coming bydel" er, takket være bryggebo Martin Geertsens indsats i valgkampens største politiske boksekamp, også denne gang virkelig kommet i overskrifterne. Geertsen har kæmpet fra blåt hjørne mod Jens Rohde - også fra blåt hjørne, faktisk.

Denne rapport kommer ikke direkte fra ringside, nok nærmere fra de bagerste ståpladser. Desuden er artiklen færdigskrevet i søndags, to dage før valgets afholdelse. Alligevel vil undertegnede vove et halvt øje og begive sig ud på spin-overdrevet.

De indledende runder

Som omtalt i seneste nummer af Bryggebladet har optakten til boksekampen været i gang, lige siden Martin Geertsen meddelte sin interesse i at blive opstillet som kandidat i Christianshavnerkredsen. Kredsen er en del af Søndre Storkreds, som toppen i Venstre ellers havde udset sig som en nem slagmark for den unge politiske ordfører Jens Rohde. Men da Geertsen trådte ind i ringen, så situationen pludselig meget anderledes ud for den unge jyde.

Første runde blev afviklet for et par uger siden. Jens Rohdes evne til at få plantet historier i medierne fornægtede sig ikke, da det pludselig fremgik af flere landsdækkende aviser, at den stakkels jyde havde fået stjålet rigtig, rigtig mange valgplakater. Uden at sige det direkte blev det insinueret, at det var Geertsens støtter, der havde stjålet dem. Så første runde gik knebent til Rohde.

Men Geertsen var ikke sen til at svare igen. Allerede dagen efter lykkedes det ham at få Rohde til at fremstå som en tudeprins, fordi Geertsen angiveligt havde fået stjålet rigtig, rigtig, rigtig mange valgplakater, og i hvert fald mange flere end Rohdes...

Siden disse indledende runder har kampen bølget frem og tilbage. Særlig Geertsen har været tæt på at blive knockoutet, men alt tydede i søndags på, at kampen ville blive foreløbigt afgjort på dommerstemmer i går tirsdag.

Fogh blander sig

I politiske boksekampe gælder der helt andre regler end i almindelig boksning. Slag under bæltestedet er ikke forbudt, men nærmest påkrævet.

Til dette formål havde Geertsen hyret en spindoctor til at putte jern i boksehandskerne. Den erfarne kommunikationsrådgiver, der i øvrigt også er bryggebo, er siden blevet sat fra bestillingen af Geertsen.

I sidste uge meddelte Geertsen nemlig på ægte "forskræmt lam"-maner, at han havde fyret den omtalte spindoctor, fordi han havde benyttet sig af metoder, som Geertsen ikke kunne bifalde, som det hedder i politikersprog.

Dette skete dagen efter, at selveste landets statsminister havde udtalt sig om sagen, noget statsministerens egen tidligere spindoctor har betegnet som en stor fejl, og som Anders Fogh har ærgret sig over. For derved blev sagen pludselig interessant for de store medier. Fogh håbede sikkert på, at han kunne lægge låg på kampen, men det modsatte blev tilfældet.

Men tilbage til Geertsens spindoctor. For han havde egentlig gjort det har var blevet hyret til, hvis man skal tro aviserne i sidste uge. Ifølge aviserne skulle han have startet en lydløs smædekampagne mod Rohde, hvilket normalt er et godt kneb i politisk boksning. Dog kun hvis det ikke bliver opdaget, hvem der er ophavsmanden. Og det gjorde det.

Og hvorfor så det? Et simpelt svar er, at Geertsen, der hidtil har udbokset sine egne konkurrenter i den københavnske amatørboksning og professionel fluevægt, med sin åbenlyse krigserklæring pludselig havnede midt i en professionel letsværvægtskamp. Det er en vægtklasse, hvor der ikke er langt til møder med klassens rigtig tunge drenge i Foghs sværvægtsklasse, der tæller tidligere mestre som Hans Engell og Poul Nyrup.

Men måske er svaret mere kompliceret end som så.

Geertsen - det uskyldige lam

Geertsens nu fyrede spindoctor Jarl Cordua er nemlig ikke bare en tilfældig frivillig. Indtil i fredags var han med i ledelsen i kommunikationsfirmaet Gunbak PA, der drives af den tidligere konservative presserådgiver Svend Gunbak. Men mere om det senere.

I politisk boksning er det tilladt at tage sekundanterne med helt ind i ringen. I politik kalder man dem fodsoldater. Det er de folk, som man har hyret til at hjælpe sig med at blive valgt, samt de støtter man i øvrigt kan opdrive.

Blandt Geertsens sekundanter var overborgmesterkandidaten Søren Pind og den lidet kendte gruppeformand i Borgerrepræsentationen Pia Allerslev.

Blandt Rohdes var angiveligt selveste statsminister Anders Fogh og nuværende beskæftigelsesminister og tidligere partisekretær Claus Hjort Frederiksen.

En noget ulige kamp må man sige. Det svarer til at sætte Brian Nielsen overfor Mike Tyson.

Spørgsmålet der aldrig blev stillet

I slutningen af sidste uge fik Allerslev i de landsdækkende medier mange lejligheder til at udtale, at hun var blevet truet af Rohde og Venstres partisekretær Jens Skipper Rasmussen til at undlade at stille op som kandidat i Søndre Storkreds. Hun fortalte at hun havde trukket sig, hvorefter Martin Geertsen meldte sig på banen.

Men ingen af de landsdækkende medier stillede det helt oplagte spørgsmål: Hvorfor skulle Jens Rohde seriøst tro, at Allerslev udgjorde en trussel mod hans person. Selvom hun har bred opbakning i københavnske VU-kredse, så er hun alt andet lige en politisk letvægter i sammenligning med landskendt politisk ordfører.

Det er der ikke kommet svar på, fordi spørgsmålet aldrig er blevet stillet.

Alligevel kan det undre, at Jens Rohde bare sagde "Hvorfor skulle jeg føle mig truet af en ukendt kandidat Pia Allerslev", måske i knap så direkte termer. For så ville den ged vel egentlig have været barberet.

I stedet svarede han flere dage i træk: "Ingen kommentarer, ingen kommentarer og ingen kommentarer" til sidst suppleret med "Selvfølgelig har jeg ikke presset nogen til noget".

Når en politiker siger sådan, så ved man, at tampen ofte brænder. Og blandt andet derfor kørte den store medie-maskine derudaf.

Geertsen havde stort held med at fremstille sig selv som den lille uskyldighed, der bliver mobbet af de store drenge. Han havde forsider i nærmest samtlige af de landsdækkende aviser. Noget af en præstation midt i en valgkamp, der ellers har været totalt domineret af de store partier og i særdeleshed deres "præsidentkandidater".

Selv Qvortrop er i tvivl

I professionel boksning er det tit aftalt på forhånd, hvem der skal vinde. Sådan er det også ofte i politik. Men ikke i dette tilfælde. Martin Geertsen har ikke ladet sig knægte. Tværtimod.

Hvad er rationalet bag, at to erfarne politikere som Geertsen og Pind starter en kamp, hvor man måske vinder sympati, men hvor alle eksperter peger på, at de har sat sig selv uden for døren, hvis de skulle blive valgt?

Utallige aviskommentarer har forsøgt at give et bud. Mange kommentatorer peger på, at der er tale om, at en intern kamp i Venstre mellem ægte liberalister med VU-baggrund og det nye midtersøgende nærmest socialdemokratiske Venstre nu er blusset op i offentligheden. Desuden peger eksperterne også på, at topledelsen i Venstre havde undervurderet det københavnske Venstres styrke og vilje til at slå tilbage.

Men kan det være hele sandheden? Selv dansk politiks mefisto, den tidligere Fogh-spindoctor og nuværende Se & Hør-redaktør, Henrik Qvortrup kan ikke give bedre svar eller vil i hvert fald ikke. Direkte i TV-Avisen og direkte i det glimrende metaprogram Jersild og Spin på DR2 i sidste uge virkede han nærmest overrasket.

Intrige-Svend

En flig af et svar kan man muligvis få ved at kigge nærmere på personkredsen i Venstre. Det er nemlig slående, hvor mange linier og bånd man kan trække mellem enkeltpersoner på kryds og tværs. Jarl Cordua var indtil i fredags ansat i Gunbak PA, som ejes af Svend Gunbak. Gunbak er tidligere spindoctor for de Konservative og har blandt andet sammen med en anden tidligere konservativ Mikkel Faurholdt udgivet en kritisk bog om Erik Ninn-Hansen. Gunbak er i øvrigt i dag også lobbyist for A.P Møller. Mikkel Faurholdt er i dag Venstres pressesekretær på Borgen, og dermed næsthøjest V-spindoctor efter den mere kendte Michael Kristiansen, og dermed også tæt på Fogh.

Dette er blot få eksempler på nogle af de utallige personsammenfald i Venstres partiorganisation. Der er en relativ hård kerne af folk, som har været i VU sammen, folk der har læst sammen, folk der har hjulpet hinandens karrierer i politik, i medieverdenen, i erhvervslivet i gang. Denne hårde kerne er faktisk ret stor. I Folketinget er gruppen allerede repræsenteret af folk som Rikke Hvilshøj og Peter Christensen. Desuden har gruppen formentlig også en stille støtte i Venstres store lysende håb - manden der formentlig skal afløse Fogh engang - indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen!

Alt dette kan være svært at få til helt at stemme med Foghs og Venstre-toppens angivelige raseri på de to unge Venstre-københavnere.

Gunbak udtalte lørdag til Politiken, at Jarl Cordua ikke havde hjulpet Geertsen og Pind i sin egenskab af ansat i Gunpak PA, men bare som privatperson. Alligevel havde han været nødt til at fyre Cordua af hensyn til sit firmas omdømme.

Men allerede den 26. januar sidste år fremgik det af en artikel i internetmagasinet www.altinget.dk, at Geertsen og Pind ville få den "etablerede medierådgiver Svend Gunbak" til støtte under valgkampen.

Svend Gunbak kendes også under navnet Intrige-Svend, og i efteråret kaldte Berlingske Nyhedsmagasin ham for "Leje-svend", med henvisning til at han som så mange andre tidligere spindoctorer nu sælger politisk knowhow for højestbydende, deriblandt altså Mærsk McKinney Møller.

Spin i tredje potens?

Derfor kunne noget tyde på personlige uoverensstemmelser. Vil Venstre-toppen i virkeligheden gerne af med Rohde? Eller vil i hvert fald dele af Venstre-toppen i virkeligheden gerne have nogle mere liberale løver ind på Borgen og er de parat til at ofre Rohde?

Hvis der er den mindste sandhed i nogle af disse hypoteser, er der nærmest tale om spin i anden og tredje potens med dobbelt-omvendt fortegn. Mest sandsynligt er måske nok, at det er en sag, der er kørt af sporet og at partiledelsen blot er virkelig bange for at miste Rohde.

Men man skal aldrig sige aldrig.

Slet ikke når man har med folk at gøre, som på dygtig vis deltog i det konservative blodbad i 1990'erne. Og slet ikke når man har med folk at gøre, som på alle niveauer har tætte forbindelser til toppen i Venstre.

Boksekampen fortsætter utvivlsomt også efter valget, og formentlig uanset udfaldet. Men det er nok meget sandsynligt, at resten af kampen kommer til at foregå for lukkede døre. Skulle Geertsen være blevet valgt i går, vil han blive frosset ud i starten. Men spørgsmålet er hvor længe han bliver lagt på is. Det kan give en god indikation på hvilke hypoteser, der er mest sande.

En anden indikation fås også ved et valg til Geertsen. Således kunne man forestille sig, at Fogh, giver Rohde en ministerpost som en slags plaster på såret. Men hvad hvis Rohde ikke får en ministerpost? Hvad betyder det?

Hvis du synes, at ovenstående er for langt ude, så se eller gense bryggeboen Nikolaj Arcels film Kongekabale. Denne film går tæt på magtkampen på Christiansborg, men Arcel peger selv på at han har nedtonet nederdrægtigherne fordi han ellers ikke var sikker på at folk ville tro på det.

I politisk boksning er alle kneb nemlig tilladt, og hvem der ender som ringvrag er ikke altid til at forudse. agn

På bryggebladet.dk den 8. februar 2005.
Redigeret udgave af artikel der bringes i Bryggebladet 02-2005 (udkommer 9. februar).

Seneste opdatering 12.07.2011

Leifsgade 7 · 2300 København S · Tlf. 32 96 28 15 · redaktion@bryggebladet.dk  CVR: 17500481  ·  Copyright © 2003-18 Bryggebladet