HAR DU IKKE MODTAGET BRYGGEBLADET?

Læs mere her

UDGIVELSESPLAN FOR 2018

Læs mere

BEVAR HAVNENS KULTURHISTORIE

– lyder det fra havnens Arealudviklingsråd, der peger på syv forskellige bevaringsstrategier i en ny rapport.

BRYGGEBLADET 08.10.2003 - Kan ønsket om at bevare gamle bygninger, kajstrækninger og andre kulturhistoriske værdier langs havnen kombineres med udvikling og økonomisk vækst?

Nej, vil manges umiddelbare svar være. Til gengæld siger Arealudviklingsrådet for Københavns Havn ”Ja, hvis blot man tænker sig om”. Det fremgår af en ny rapport, som rådet har fået udarbejdet. Og man mener tilmed, at bevaringen af kulturhistoriske minder også kan gavne udviklingen og væksten.

Ved også at betone disse mere ”romantiske” dele i den fremtidige udvikling, fastholder man muligheden for at bevare det maritime miljø, som blandt andet mangler så kraftigt ved de store, livløse kontorbyggerier ved Kalvebod Brygge.

Fordi rapporten kun er at betragte som et pilotprojekt, tager den ikke hele havnen under behandling. Men den fokuserer på området syd for Langebro med otte konkrete nedslag på, hvordan man kan lave arealudvikling med behørig respekt for det kulturhistoriske.

I rapporten peges på syv forskellige bevaringsstrategier, herunder eksempelvis ”fragmentarisk bevaring”. Ifølge rapportens forfattere, Carlberg & Christensen er Havneparken her på Islands Brygge et eksempel på fragmentarisk bevaring. Området, som tidligere var losnings- og rangeringsareal for blandt sojakagefabrikken, er i dag en park, men vel at mærke en park, hvor man har benyttet nogle af de gamle sveller, skinner og metalkonstruktioner som byggeklodser i den nye park. Men altså kun på en fragmentarisk facon.

Sol og mennesker i Havneparken

Havneparken er et eksempel på ”fragmentarisk bevaring” af havnes kulturhistorie. På den anden side af vandet har man til gengæld ikke bevaret meget af det gamle.

En anden strategi benævnes den såkaldte ”bevaring på kommercielle vilkår”, og her peges blandt andet på Havnestaden, hvor man bevarer de tidligere sojakagebygninger ved at lade kommercielle entreprenører bygge dem om til boliger og kontorer.

En tredje strategi er den såkaldte ”low-budget bevaring” (hvorfor ikke blot kalde det lavbudget?). Dette er der ikke særlig mange konkrete, permanente eksempler på i Københavns Havn, og derfor griber forfatterne til et eksempel fra Göteborg, hvor man i stedet for at bygge gamle industribygninger om til moderne og dyre kontorbyggeri, blot indretter dem nødtørftigt, således at det er muligt for den kreative branche at finde kontorer, der ikke er for dyre. Her peger forfatterne på, at siloerne langs havnen syd for Havenstad kunne udnyttes på den måde. Her kunne man tilføje, at steder som Pappa Hotel og Luftkastellet er eksempler på en sådan lav-budget bevaring, som dog begge skal lukkes, fordi man vil bygge nyt. Her på Bryggen kender vi det fra Njalsgården-komplekset, hvor de tidligere FDB-lagerbygninger i dag rummer gallerier, teater og pladestudier.

Grundlæggende for alle strategier er, at ”havnens grundstruktur” bevares. Det nytter ifølge rapporten ikke, at man lukker broerne, fylder havnen op og dropper bolværk og forankringsøjer. Selvom inderhavnens industrielle funktion i dag er begrænset, skal det stadig være muligt for større skibe at lægge til – ellers mister man det maritime præg, som kendetegner havnen.

Alt i alt repræsenterer de syv strategier ikke meget nytænkning i forhold til hvordan man konkret kan bevare historien, i en hastig omskiftelig tid. Men dermed ikke sagt at rapporten er uden relevans. Den tjener nemlig en funktion ved at huske kommunen, havnen og bygherrer på, at det sagtens kan lade sig gøre at lave arealudvikling uden at glemme de kulturhistoriske elementer. En lektie som bygherrerne ved Kalvebod Brygge ikke havde læst på inden de påbegyndte maltrakteringen af dette stykke af havnen. agn


Rapporten kan læses på Københavns Havns hjemmeside, hvor der på forsiden findes et link til rapporten:

På bryggebladet.dk den 8. oktober.
Redigeret udgave af artikel bragt i Bryggebladet den 8. oktober 2003.

Seneste opdatering 12.07.2011

Leifsgade 7 · 2300 København S · Tlf. 32 96 28 15 · redaktion@bryggebladet.dk  CVR: 17500481  ·  Copyright © 2003-18 Bryggebladet