HAR DU IKKE MODTAGET BRYGGEBLADET?

Læs mere her

UDGIVELSESPLAN FOR 2018

Læs mere

ØNKES: DOBBELTSPORET SIKKERHED PÅ ARTILLERIVEJ

Dobbeltsporet cykelsti mellem skole og institutioner på Artillerivej vil øge skolebørns trafiksikkerhed, mener forældre.

Af Anders Godthjælp Nielsen, Bryggebladet 03.05.2006

Lokale forældrerepræsentanter kæmper fortsat for at sikre skolebørnenes trafiksikkerhed på Artillerivej. I forbindelse med den store trafiksanering af Artillerivej ønsker de, at der laves en dobbeltsporet cykelsti mellem skolen og fritidsinstitutionerne længere mod syd.

Går forældrenes ønske i opfyldelse, skal børnene ikke krydse den stærkt trafikerede vej, når de skal fra skole til fritidshjem og klub.

I dag opfordrer skolen og institutionerne alligevel børnene til at cykle på fortovet – en praksis som politiet har valgt at se gennem fingre med. Derfor mener forældrene, at man lige så godt kan lave en permanent løsning i forbindelse med den omfattende trafiksanering af Artillerivej, som skal sættes i gang i 2007.

Politiet vil ikke i udgangspunktet anbefale, at der oprettes dobbeltsporede cykelstier. Isoleret set er de nemlig farligere end almindelige cykelstier, der ligger på hver sin side af vejbanen.

En af de lokale forældre, Camilla Bartholdy, har dog haft kontakt til politiet, og ifølge hende er politiet ikke fuldstændig afvisende over for tanken. Det vil bare kræve at kommunen foreslår en dobbeltsporet cykelsti i projektplanen. Så nu ligger bolden igen hos kommunen.

Indsamling af underskrifter hjalp

Camilla Bartholdy var en af de forældre, som sidste år tog initiativ til en underskriftindsamling for at forbedre trafiksikkerheden. Indsamlingen var en af årsagerne til, at politikerne vedtog at fremrykke projektet og bevilge penge allerede nu.

Trafiksaneringen af Artillerivej mellem Njalsgade og Drechselsgade skal øge trafiksikkerheden og trygheden. Blandt andet skal hastigheden sænkes. Der skal laves bedre krydsningsmuligheder. Trafikken skal i størst muligt omfang reduceres. Desuden skal der etableres rigtige cykelstier i begge vejsider. Prisen for hele projektet er omkring 30-40 millioner kroner.

Læs mere om trafiksaneringen af Artillerivej hos Vej og Park

Tidligere artikler om trafiksikkerhed på Artillerivej:

08.02.06 - God dialog om Artillerivej
21.12.05 - Penge til Artillerivej i 2006
26.10.05 - Trafiksikkerhed på Artillerivej forbedres i år
21.09.05 - Værsgo, Pind: 914 underskrifter
10.08.05 - Derfor skal du skrive under for Artillerivej
08.06.04 - Ørestads Boulevard forlænges
25.05.05 - Ørestads Boulevard forlænges tidligst i 2010
04.05.05 - Trafikulykker på Artillerivej: Kun et spørgsmål om tid...
04.05.05 - SF og Venstre: Der skal gøres noget ved Artillerivej
04.05.05 - Bryggen Syd-direktør håber på fredeliggørelse af Artillerivej
20.04.05 - Politikere: - Vi er ligeglade med trafikken på Artillerivej
20.04.05 - Enhedslisten: Vi skal lave en samlet trafikplan for Artillerivej
06.04.05 - Bryggen Syd: Husk nu Artillerivej
23.03.05 - Bryggen Syd: Bryggens rivende udvikling fortsætter
23.03.05 - Bryggen Syd: Øget trafik på Artillerivej
23.03.05 - Bryggebladet mener: Flotte visioner for Bryggen Syd - men husk lige trafikken

På bryggebladet.dk den 3. maj 2006.
Redigeret udgave af artikel der bringes i Bryggebladet 08-2006 (udkommer den 3. maj).

Seneste opdatering 12.07.2011

Leifsgade 7 · 2300 København S · Tlf. 32 96 28 15 · redaktion@bryggebladet.dk  CVR: 17500481  ·  Copyright © 2003-18 Bryggebladet